Hjælp mænd til at gøre åndelige fremskridt

„Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.“ — LUK. 5:10.

1, 2. (a) Hvordan reagerede mænd på Jesu forkyndelse? (b) Hvad vil denne artikel komme ind på?

UNDER en forkyndertur gennem Galilæa gik Jesus og hans disciple om bord på en båd for at tage hen til et sted hvor de kunne være sig selv. Men skarerne fulgte efter dem til fods. Der kom „hen ved fem tusind mænd, foruden kvinder og børn“. (Matt. 14:21) Ved en anden lejlighed opsøgte en stor mængde mennesker Jesus fordi de gerne ville helbredes for deres sygdomme og høre ham tale. Deriblandt var der „fire tusind mænd, foruden kvinder og børn“. (Matt. 15:38) Der var altså mange mænd der kom til Jesus og viste interesse for hans undervisning. Og Jesus forventede at mange flere mennesker ville tage imod budskabet, for efter at have sørget for en mirakuløs fiskefangst sagde Jesus til Simon Peter: „Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.“ (Luk. 5:10) Hans disciple skulle altså sænke deres net ned i menneskehavet og kunne forvente at deres ’fangst’ ville indbefatte mange mænd.

² I dag er der også mænd der interesserer sig for det bibelske budskab vi forkynder, og tager det til sig. (Matt. 5:3) Men mange mænd holder sig tilbage og gør ikke åndelige fremskridt. Hvordan kan vi hjælpe dem? Jesus brugte ikke en særlig forkyndelsesmetode til at opsøge mænd, men han tog nogle emner op som appellerede til mænd dengang. Lad os se nærmere på hans eksempel og undersøge hvordan vi kan hjælpe mænd til at overvinde tre ting der kunne hindre dem i at gøre fremskridt: (1) bekymring for hvordan de sikrer sig økonomisk, (2) menneskefrygt og (3) en følelse af utilstrækkelighed.

Økonomisk sikkerhed

3, 4. (a) Hvad er mange mænd optaget af? (b) Hvorfor sætter nogle mænd dét at sikre sig økonomisk højere end åndelige interesser?

³ „Lærer,“ sagde en skriftlærd til Jesus, „jeg vil følge dig hvor du end tager hen.“ Men da Jesus sagde til ham: „Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved,“ fik han betænkeligheder. Uvisheden om hvor han skulle få det næste måltid fra, og hvor han skulle bo, var åbenbart ikke noget den skriftlærde brød sig om, for der er ikke noget der tyder på at han blev en discipel af Kristus. — Matt. 8:19, 20.

⁴ Mænd sætter ofte materiel tryghed over åndelige interesser. At få en højere uddannelse og et vellønnet job er noget mange af dem lægger stor vægt på. I deres øjne er fordelene ved at tjene penge større og af mere praktisk værdi end de fordele der kan være ved at studere Bibelen og få et nært forhold til Gud. Bibelens budskab appellerer måske til dem, men „de bekymringer der hører denne tingenes ordning til, og rigdommens bedragende magt“ kvæler den interesse de måtte have. (Mark. 4:18, 19) Lad os se på hvordan Jesus hjalp sine disciple til at prioritere rigtigt.

5, 6. Hvad hjalp Andreas, Peter, Jakob og Johannes til at få den rigtige indstilling til forkyndelsesarbejdet og det at tjene til dagen og vejen?

⁵ Andreas og hans bror Simon Peter var partnere i en fiskerivirksomhed. Også Johannes, hans bror Jakob og deres far, Zebedæus, var fiskere, og deres forretning gik så godt at de havde lejede folk. (Mark. 1:16-20) Da Andreas og Johannes første gang hørte om Jesus gennem Johannes Døber, blev de overbevist om at de havde fundet Messias. Andreas fortalte nyheden videre til sin bror Simon Peter, og måske gjorde Johannes det samme til sin bror Jakob. (Joh. 1:29, 35-41) I de følgende måneder tilbragte alle fire noget tid sammen med Jesus mens han forkyndte i Galilæa, Judæa og Samaria. Derefter vendte disciplene tilbage til fiskeriet. Selvom de var interesseret i åndelige emner, var tjenesten ikke det vigtigste for dem.

⁶ Et stykke tid senere indbød Jesus Peter og Andreas til at følge ham og blive „menneskefiskere“. Hvordan reagerede de? „Straks forlod de nettene og fulgte ham.“ Og det samme gjorde Jakob og Johannes. Der fortælles: „Straks forlod de båden og deres fader, og de fulgte ham.“ (Matt. 4:18-22) Hvad fik disse mænd til at tage heltidstjenesten op? Var det en pludselig indskydelse? Nej. I de foregående måneder havde de lyttet til Jesus og set ham udføre mirakler. De havde iagttaget hans nidkærhed for retfærdighed og været vidner til folks positive reaktion på hans forkyndelse. Alt dette styrkede deres tro på Jehova og deres tillid til ham.

7. Hvordan kan vi hjælpe vores elever til at opbygge tillid til at Jehova kan og vil sørge for sit folk?

⁷ Hvordan kan vi efterligne Jesus og hjælpe dem vi studerer Bibelen med, til at stole på Jehova? (Ordsp. 3:5, 6) Det har meget at sige hvordan vi underviser. Vi kan fremhæve at Gud har lovet at velsigne os hvis vi sætter Riget først i vores liv. (Læs Malakias 3:10; Mattæus 6:33). Der er mange forskellige skriftsteder vi kan bruge for at vise hvordan Jehova sørger for sit folk, men vi må også huske at vores eget eksempel kan have stor virkning. Ved at dele ud af vores personlige erfaringer kan vi hjælpe vores elever til at opbygge tillid til Jehova. Vi kan også fortælle dem om nogle af de opmuntrende erfaringer vi er stødt på i vores litteratur.a

8. (a) Hvorfor er det vigtigt for en vi studerer med, at ’smage og se at Jehova er god’? (b) Hvordan kan vi hjælpe vores elev til personligt at mærke Jehovas godhed?

⁸ For at man kan få en stærk tro, skal der mere til end at læse og høre om hvordan andre har erfaret Jehovas velsignelse. En vi studerer med, har brug for selv at mærke Jehovas godhed. Salmisten skrev: „Smag og se at Jehova er god; lykkelig er den mand som søger tilflugt hos ham.“ (Sl. 34:8) Hvordan kan vi hjælpe eleven til at se at Jehova er god? Lad os antage at en der har problemer med sin økonomi, også prøver at aflægge en dårlig vane, som for eksempel rygning, hasardspil eller drikkeri. (Ordsp. 23:20, 21; 2 Kor. 7:1; 1 Tim. 6:10) Hvis vi lærer eleven at bede Gud om hjælp til at overvinde sin dårlige vane, vil han efterhånden selv erfare Jehovas godhed. Tænk også over hvad det kan udvirke hvis vi tilskynder eleven til at sætte det åndelige først ved at tage sig tid til at studere Bibelen hver uge og forberede sig til de kristne møder og overvære dem. Når han personligt erfarer at Jehova velsigner det han gør, vil hans tro blive stærkere.

Menneskefrygt

9, 10. (a) Hvorfor holdt Nikodemus og Josef fra Arimatæa det hemmeligt at de troede på Jesus? (b) Hvorfor tøver nogle mænd i dag med at følge Kristus?

⁹ Nogle mænd tøver med at følge Kristus helt og fuldt fordi de er nervøse for hvad andre mener. Nikodemus og Josef fra Arimatæa holdt det hemmeligt at de troede på Jesus, da de var bange for hvordan andre jøder ville reagere. (Joh. 3:1, 2; 19:38) Deres frygt var ikke uberettiget, for de religiøse lederes had til Jesus blev efterhånden så stort at enhver der anerkendte ham, blev udstødt af synagogen. — Joh. 9:22.

¹⁰ I dag er det nogle steder sådan at hvis en mand begynder at interessere sig for meget for Gud, Bibelen eller religion, risikerer han at blive mobbet af sine kolleger, venner eller familiemedlemmer. Andre steder kan det være decideret farligt at tale om at skifte tro. Presset kan være særlig hårdt for en mand der er inden for militæret, er engageret i politik eller er aktiv i lokalsamfundet. En mand i Tyskland sagde for eksempel: „Dét I forkynder ud fra Bibelen, er rigtigt nok. Men hvis jeg blev et Jehovas vidne i dag, ville alle vide det i morgen. Hvad ville de ikke tænke om mig på arbejdet, i nabolaget og i klubben som min familie og jeg kommer i? Det ville jeg ikke kunne klare.“

11. Hvordan hjalp Jesus sine disciple til at overvinde menneskefrygt?

¹¹ Ingen af Jesu apostle var kujoner, men alligevel kæmpede de alle med menneskefrygt. (Mark. 14:50, 66-72) Hvordan hjalp Jesus sine disciple til at gøre fremskridt trods det pres de blev udsat for fra deres omgivelser? Det gjorde han ved at forberede dem på den modstand de senere ville komme ud for. „Lykkelige er I når menneskene hader jer,“ sagde han, „og når de for Menneskesønnens skyld udelukker jer og skælder jer ud og afviser jeres navn som ondt.“ (Luk. 6:22) Jesus advarede altså sine disciple om at de ville blive skældt ud. Men det ville være „for Menneskesønnens skyld“. Jesus forsikrede dem også om at Gud ville støtte dem så længe de så hen til Ham efter hjælp og styrke. (Luk. 12:4-12) Desuden opmuntrede Jesus nyinteresserede til at komme sammen med disciplene og blive venner med dem. — Mark. 10:29, 30.

12. Hvordan kan vi hjælpe nye til at overvinde menneskefrygt?

¹² Vi må også hjælpe dem vi studerer Bibelen med, til at overvinde menneskefrygt. En udfordring er ofte lettere at klare når man er forberedt på den. (Joh. 15:19) Måske kan vi hjælpe eleven med at finde frem til nogle enkle, fornuftige og bibelsk begrundede svar på de spørgsmål og indvendinger hans kolleger eller andre kunne finde på at komme med. Og ud over selv at være en god ven for ham kan vi introducere ham for andre i menigheden, især nogle han har et eller andet tilfælles med. Som det allervigtigste må vi lære ham at bede regelmæssigt og af hjertet. Det kan hjælpe ham til at komme nær til Jehova og gøre Gud til sin tilflugt og klippe. — Læs Salme 94:21-23; Jakob 4:8.

En følelse af utilstrækkelighed

13. Af hvilke grunde holder nogle mænd sig tilbage fra at engagere sig i åndelige anliggender?

¹³ Nogle mænd holder sig tilbage fra at engagere sig i åndelige anliggender fordi de læser dårligt, ikke er så gode til at udtrykke sig eller simpelt hen er generte. Andre bryder sig ikke om at give udtryk for deres synspunkter eller følelser når der er flere til stede. Tanken om at skulle studere, kommentere ved de kristne møder eller fortælle andre om deres tro virker overvældende på dem. En kristen broder indrømmer: „Som ung gik jeg hurtigt op til døren, lod som om jeg ringede på, og listede væk igen i håb om at ingen havde hørt eller set mig. . . . Alene tanken om at gå fra dør til dør gjorde mig fysisk syg.“

14. Hvorfor lykkedes det ikke for Jesu disciple at kurere en dæmonbesat dreng?

¹⁴ Tænk på hvor utilstrækkelige Jesu disciple må have følt sig da de ikke kunne kurere en dæmonbesat dreng. Sønnens far kom hen til Jesus og sagde: „[Min søn] er epileptiker og har det dårligt; han falder ofte om i ilden og ofte i vandet; og jeg tog ham med til dine disciple, men de kunne ikke kurere ham.“ Jesus uddrev dæmonen og kurerede dermed drengen. Senere spurgte disciplene Jesus: „Hvordan kan det være at vi ikke kunne uddrive den?“ Han svarede: „Fordi I har så lidt tro. Jeg skal nemlig sige jer en sandhed: Hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til dette bjerg: ’Flyt dig herfra og derhen,’ og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.“ (Matt. 17:14-20) For at overvinde bjerglignende forhindringer må man tro på Jehova og stole på ham. Hvad sker der hvis en glemmer dette og begynder at stole på sine egne evner? Hvis tingene ikke lykkes for ham, vil han miste sin selvtillid.

15, 16. Hvordan kan vi hjælpe en elev der føler sig utilstrækkelig?

¹⁵ Man kan hjælpe en der føler sig utilstrækkelig, ved at tilskynde ham til at sætte sin lid til Jehova i stedet for at prøve at klare alting selv. Peter skrev: „Ydmyg jer . . . under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham.“ (1 Pet. 5:6, 7) Det kræver at vi hjælper den vi studerer med, til at blive et åndeligsindet menneske. Et sådant menneske sætter pris på åndelige ting, elsker Guds ord og lægger „åndens frugt“ for dagen. (Gal. 5:22, 23) Han forstår værdien af bøn. (Fil. 4:6, 7) Og han ser hen til Gud efter mod og styrke til at klare de problemer han kommer ud for, og de opgaver han får. — Læs Andet Timoteusbrev 1:7, 8.

¹⁶ Nogle elever kan også have brug for praktisk hjælp til at blive bedre til at læse, udtrykke sig eller føre en samtale. Andre føler sig måske uværdige til at tjene Jehova på grund af de forkerte ting de har gjort inden de lærte ham at kende. I alle tilfælde kan vores kærlige og tålmodige hjælp være lige det de har behov for. „De raske trænger ikke til læge,“ sagde Jesus, „men det gør de syge.“ — Matt. 9:12.

Hjælp flere mænd til at lære Jehova at kende

17, 18. (a) Hvordan kan vi nå ud til flere mænd i forkyndelsen? (b) Hvad vil vi komme ind på i den næste artikel?

¹⁷ Det er vores ønske at mange flere mænd vil tage imod Bibelens opmuntrende budskab. (2 Tim. 3:16, 17) Men hvordan kan vi nå ud til flere af dem? Ved at bruge mere tid på at forkynde på tidspunkter hvor der er større sandsynlighed for at de er hjemme, for eksempel om aftenen, lørdag og søndag eftermiddag og på helligdage. Når det er muligt, kan vi bede om at tale med manden i huset. Vi kan også forkynde uformelt for mandlige kolleger når det er passende, og prøve at hjælpe ikketroende mænd der er gift med søstre i vores menighed.

¹⁸ Når vi forkynder for alle vi møder, kan vi have tillid til at de der er retsindige, vil reagere positivt. Lad os tålmodigt hjælpe alle der viser oprigtig interesse for sandheden. Men hvad så med døbte mænd i menigheden? Hvordan kan vi hjælpe dem til at tragte efter og kvalificere sig til ansvarsopgaver i Guds organisation? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.

[Fodnote]

Hjælp brødre til at tragte efter ansvarsopgaver

„Enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer.“ — LUK. 6:40.

1. Hvordan lagde Jesus under sin jordiske tjeneste grundvolden til en bemærkelsesværdig menighed?

SOM afslutning på sin evangelieberetning skrev apostelen Johannes: „Der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer kunne hele verden — formoder jeg — ikke rumme de skriftruller der blev skrevet.“ (Joh. 21:25) Noget af det Jesus udrettede i løbet af sin korte men dynamiske tjeneste, var at finde frem til og oplære mænd som kunne føre an når han ikke længere var på jorden. Da Jesus vendte tilbage til himmelen i år 33, havde han lagt grundvolden til en bemærkelsesværdig menighed der hurtigt kom til at bestå af flere tusind mennesker. — Apg. 2:41, 42; 4:4; 6:7.

2, 3. (a) Hvorfor er der stort behov for at døbte mænd tragter efter ansvarsopgaver? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?

² Eftersom der i dag er mere end syv millioner aktive forkyndere i over 100.000 menigheder jorden rundt, er der stort behov for mænd til at føre an i åndelige anliggender. For eksempel er der i høj grad brug for kristne ældste. Der er grund til at rose dem der tragter efter denne tjenesteforret, for ’det er en smuk gerning de ønsker’. — 1 Tim. 3:1.

³ Mænd kvalificerer sig dog ikke automatisk til at få ansvarsopgaver i menigheden. Uddannelse og livserfaring er ikke det der skal til for at forberede en mand til sådanne opgaver. Han må gøre noget for at blive åndeligt kvalificeret. Åndelige egenskaber er vigtigere end evner og færdigheder. Hvordan kan brødre i menigheden så hjælpes til at kvalificere sig? „Enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer,“ sagde Jesus. (Luk. 6:40) I denne artikel vil vi se på hvordan den dygtigste af alle lærere, Jesus Kristus, oplærte sine disciple så de kunne påtage sig ansvarsopgaver. Vi vil også se på hvad vi kan lære af det han gjorde.

„Jeg har kaldt jer venner“

4. Hvordan viste Jesus sig som en sand ven for sine disciple?

⁴ Jesus behandlede sine disciple som venner, ikke som nogle der stod under ham. Han brugte tid sammen med dem, havde et fortroligt forhold til dem og ’gjorde dem bekendt med alt det han havde hørt fra sin Fader’. (Læs Johannes 15:15). Forestil dig hvor stort et indtryk det må have gjort på dem at Jesus besvarede deres spørgsmål: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Matt. 24:3, 4) Han fortalte også sine disciple om sine personlige tanker og følelser. For eksempel tog han den nat han blev forrådt, Peter, Jakob og Johannes med sig ind i Getsemane Have, hvor han bad inderligt til sin Fader. Det er ikke sikkert at de tre apostle hørte hvad Jesus sagde da han bad, men de må have forstået situationens alvor. (Mark. 14:33-38) Tænk også på hvordan det må have påvirket dem da de på et tidligere tidspunkt så Jesu forvandling på bjerget. (Mark. 9:2-8; 2 Pet. 1:16-18) Det nære venskab Jesus havde med sine disciple, gav dem styrke til senere at varetage store ansvarsopgaver.

5. På hvilke måder kan kristne ældste være til gavn for andre i menigheden?

⁵ Ligesom Jesus hjælper ældste i dag deres trosfæller og behandler dem som venner. De opdyrker et nært og varmt forhold til dem ved at tage sig tid til at vise dem personlig interesse. Ældste ved at det er vigtigt ikke at røbe noget der er fortroligt, men samtidig undgår de at være hemmelighedsfulde. De stoler på deres brødre og giver dem del i bibelske sandheder de selv har lært. Ældste vil på ingen måde behandle unge menighedstjenere som om de står under dem, men i stedet betragte dem som åndeligsindede mænd der har potentiale og udfører en værdifuld tjeneste til gavn for menigheden.

’Jeg har givet jer et forbillede’

6, 7. Beskriv hvordan Jesus var et eksempel for sine disciple, og hvilken virkning det havde på dem.

⁶ Jesu disciple satte pris på åndelige ting, men nogle gange var deres tankegang påvirket af deres baggrund og kultur. (Matt. 19:9, 10; Luk. 9:46-48; Joh. 4:27) Det fik dog ikke Jesus til at kritisere dem eller blive vred på dem. Han bebyrdede dem ikke med urimelige krav, og han bad dem heller ikke om at gøre ét mens han selv gjorde noget andet. Nej, Jesus underviste dem gennem sit eksempel. — Læs Johannes 13:15.

⁷ Hvad var det for et forbillede Jesus efterlod sine disciple? (1 Pet. 2:21) Han levede et enkelt liv så han havde rig mulighed for at forkynde for andre. (Luk. 9:58) Jesus var beskeden og baserede sin undervisning på Guds ord. (Joh. 5:19; 17:14, 17) Han var venlig og omgængelig, og alt hvad han gjorde, var motiveret af kærlighed. (Matt. 19:13-15; Joh. 15:12) Desuden havde Jesu eksempel en god indvirkning på apostlene. For eksempel hjalp det Jakob til at være modig og tjene Gud loyalt indtil han blev henrettet. (Apg. 12:1, 2) Og Johannes fulgte trofast i Jesu fodspor i over 60 år. — Åb. 1:1, 2, 9.

8. Hvordan kan ældste være eksempler for yngre mænd og andre?

⁸ Ved at være selvopofrende, ydmyge og kærlige kan ældste være gode eksempler for yngre mænd. (1 Pet. 5:2, 3) Og ældste der er eksemplariske hvad angår tro, undervisning, kristen levevis og forkyndelse, glæder sig over at vide at andre kan efterligne deres tro. — Hebr. 13:7.

’Jesus gav dem instruktioner og sendte dem ud’

9. Hvordan ved vi at Jesus oplærte sine disciple til at udføre forkyndelsesarbejdet?

⁹ Efter at have forkyndt flittigt i omkring to år udvidede Jesus arbejdet ved at sende sine 12 apostle ud at forkynde. Men først gav han dem nogle instruktioner. (Matt. 10:5-14) Og inden Jesus mirakuløst sørgede for mad til en skare der bestod af flere tusind, fortalte han sine disciple hvordan de skulle organisere uddelingen af mad til de mange mennesker. (Luk. 9:12-17) Det er altså tydeligt at Jesus oplærte sine disciple ved at give dem klare og specifikke anvisninger. Denne form for oplæring var det der, sammen med den hellige ånds magtfulde indflydelse, udrustede apostlene til senere at organisere det omfattende forkyndelsesarbejde der fandt sted fra år 33 og frem.

10, 11. Hvilken fremadskridende oplæring kan man give de nye?

¹⁰ I dag begynder den åndelige oplæring af en mand når han tager imod et bibelstudium. Vi skal måske hjælpe ham til at blive god til at læse. Og efterhånden som bibelstudiet skrider frem, kan vi hjælpe ham på andre områder. Det åndelige oplæringsprogram fortsætter når han begynder at overvære de kristne møder regelmæssigt, kommer på Den Teokratiske Skole, bliver udøbt forkynder og så videre. Efter dåben kan hans oplæring indbefatte det at hjælpe til med vedligeholdelse af rigssalen. Med tiden kan de ældste også hjælpe broderen til at se hvad han skal gøre for at kvalificere sig til at blive menighedstjener.

¹¹ Når en ældste giver en døbt broder en opgave, vil han venligt forklare ham de relevante organisationsmæssige procedurer og give ham de instruktioner der er behov for. Det er vigtigt at broderen der er under oplæring, forstår hvad der forventes af ham. Hvis han har svært ved at klare opgaven, vil en kærlig ældste ikke være hurtig til at konkludere at han er uegnet til den. Nej, ældstebroderen vil med mildhed påpege det der kan forbedres, repetere procedurerne og minde om hvad målet med opgaven er. Det fryder de ældste når brødre reagerer positivt på en sådan oplæring og selv erfarer glæden ved at betjene andre. — Apg. 20:35.

„Den der hører på råd er vís“

12. Hvad gjorde Jesu vejledning så virkningsfuld?

¹² Jesus oplærte sine disciple ved at give dem personlig vejledning. For eksempel irettesatte han Jakob og Johannes fordi de ville kalde ild ned fra himmelen over nogle samaritanere der ikke ville tage imod ham. (Luk. 9:52-55) Og da Jakob og Johannes fik deres mor til at henvende sig til Jesus på deres vegne for at spørge om de kunne få nogle begunstigede pladser i Riget, sagde Jesus direkte til de to brødre: „Sædet ved min højre hånd og ved min venstre står det ikke til mig at give væk, men det tilhører dem for hvem det er beredt af min Fader.“ (Matt. 20:20-23) Den vejledning Jesus gav, var altid klar og praktisk og solidt baseret på Guds principper. Han lærte også sine disciple at ræsonnere over sådanne principper. (Matt. 17:24-27) Jesus tog samtidig hensyn til sine disciples begrænsninger og forventede ikke fuldkommenhed af dem. Hans motiv til at give råd og vejledning var ægte kærlighed. — Joh. 13:1.

13, 14. (a) Hvem har brug for vejledning? (b) Giv eksempler på personlig vejledning som en ældste måske vil give en der ikke gør åndelige fremskridt.

¹³ Alle mænd der tragter efter at påtage sig et ansvar i den kristne menighed, har af og til brug for vejledning eller bibelske råd. „Den der hører på råd er vís,“ siger Ordsprogene 12:15. „For mig var den største udfordring at jeg følte mig så ufuldkommen,“ siger en ung broder. „Men en ældste gav mig nogle råd som hjalp mig til at se tingene i det rette perspektiv.“

¹⁴ Hvis de ældste lægger mærke til at der er noget ved en broders adfærd der hindrer ham i at gøre åndelige fremskridt, vil de tage initiativ til mildt og venligt at hjælpe ham i den rigtige retning. (Gal. 6:1) Andre gange kan der være behov for at hjælpe en broder til at ændre et bestemt personlighedstræk. Hvis en broder for eksempel er lidt mageligt anlagt, vil en ældste måske vælge at pege på at Jesus var en flittig forkynder, og at han befalede kristne at gøre disciple. (Matt. 28:19, 20; Luk. 8:1) Hvis en broder virker ambitiøs, kan en ældste vise ham at Jesus advarede sine disciple mod at stræbe efter en fremtrædende stilling. (Luk. 22:24-27) Hvad så hvis en broder er tilbøjelig til ikke at ville tilgive andre? Billedtalen om trællen der nægtede at eftergive en lille gæld selvom han selv var blevet eftergivet meget mere, vil uden tvivl virke stærkt. (Matt. 18:21-35) Når der er brug for vejledning, vil det være klogt af de ældste at give den så hurtigt som muligt. — Læs Ordsprogene 27:9.

’Opøv dig selv’

15. Hvordan kan en mands familie hjælpe ham til at betjene andre?

¹⁵ Det er de ældste der fører an i forbindelse med at oplære mænd til at tragte efter ansvarsopgaver, men andre kan bakke op om deres indsats. For eksempel kan og bør en mands familie hjælpe ham til at stille sig til rådighed i menigheden. Og hvis han allerede er ældste, er det en stor hjælp for ham at hans kone og børn er uselviske og kærligt støtter ham. At de er villige til at dele ham med menigheden, er nødvendigt hvis han skal kunne skuldre sit ansvar. Deres selvopofrende indstilling glæder ham og er også højt værdsat af andre. — Ordsp. 15:20; 31:10, 23.

16. (a) Hvem har ansvaret for at kvalificere sig til en tjenesteforret? (b) Hvordan kan en mand vise at han tragter efter ansvarsopgaver i menigheden?

¹⁶ Skønt andre kan hjælpe og støtte en mand i hans bestræbelser, er det broderen selv der må vise at han tragter efter ansvarsopgaver i menigheden. (Læs Galaterbrevet 6:5). En broder kan selvfølgelig godt hjælpe andre og have en fuld andel i forkyndelsen uden at være menighedstjener eller ældste. Men hvis han gerne vil have tjenesteforrettigheder, må han bestræbe sig for at leve op til de kvalifikationskrav der er nævnt i Bibelen. (1 Tim. 3:1-13; Tit. 1:5-9; 1 Pet. 5:1-3) En broder der gerne vil være menighedstjener eller ældste men endnu ikke er blevet udnævnt, bør derfor rette sin opmærksomhed mod de områder hvor han kan gøre åndelige fremskridt. Det er vigtigt at han regelmæssigt læser i Bibelen, har et dybtgående personligt studium, grunder alvorligt over det han læser, har et nært bønsforhold til Jehova og deltager ivrigt i den kristne forkyndelse. Ved at gøre disse ting tager han den vejledning til sig som Paulus gav Timoteus: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål.“ — 1 Tim. 4:7.

17, 18. Hvad kan en broder gøre hvis han holder sig tilbage fordi han føler sig utilstrækkelig, er nervøs for opgaven eller mangler ønsket om at tjene?

¹⁷ Hvad så hvis en mand ikke tragter efter en ansvarsopgave fordi han føler sig utilstrækkelig eller er nervøs for om han kan klare det? Det vil være godt for ham at tænke over hvor meget Jehova Gud og Jesus Kristus gør for os. Ja, om Jehova siges der at han „dag efter dag bærer byrden for os“. (Sl. 68:19) Vores himmelske Fader kan altså hjælpe en broder til at påtage sig ansvar i menigheden. Det vil også virke ansporende på en broder der ikke er menighedstjener eller ældste, at tænke på at der er et stort behov for modne mænd som kan påtage sig ansvarsopgaver i Guds organisation. At gøre sig sådanne tanker kan motivere en broder til målrettet at bekæmpe negative følelser. Han kan bede Jehova om hellig ånd og minde sig selv om at dens frugt indbefatter fred og selvbeherskelse — egenskaber der er nødvendige for at kunne styre sin nervøsitet og overvinde en følelse af utilstrækkelighed. (Luk. 11:13; Gal. 5:22, 23) Og man kan have fuld tillid til at Jehova velsigner alle der med det rigtige motiv tragter efter en ansvarsopgave.

¹⁸ Kunne årsagen til at en døbt broder ikke stiller sig til rådighed i menigheden, ganske enkelt være at han ikke har ønsket om at gøre det? Hvad kan i så fald hjælpe? Apostelen Paulus skrev: „Det er Gud der, for sin gode viljes skyld, virker i jer både at ville og at virke.“ (Fil. 2:13) Ønsket om at tjene kommer fra Gud, og hans ånd kan give et menneske styrke til at yde hellig tjeneste. (Fil. 4:13) En kristen kan også bede Gud om hjælp til at gøre det der er rigtigt. — Sl. 25:4, 5.

19. Hvilken forsikring ligger der i at der vil være „syv hyrder. . . , ja otte stammehøvdinger“?

¹⁹ Jehova velsigner den indsats ældste gør for at oplære andre. Og de der tager imod oplæringen og tragter efter ansvarsopgaver, vil også mærke hans velsignelse. Bibelen forsikrer os om at der blandt Guds folk vil være „syv hyrder. . . , ja otte stammehøvdinger“ — det påkrævede antal kompetente mænd — til at føre an i Jehovas organisation. (Mika 5:5) Hvor er det en stor velsignelse at så mange kristne mænd bliver oplært og ydmygt tragter efter tjenesteforrettigheder til pris for Jehova!