• Krig — hvorfor?
    Vågn op! – 1986 | 8. maj

    • Betydningen af propaganda

      Det kan hænde at naboer bliver uvenner, men det fører sjældent til blodsudgydelse. Og landets lov forbyder at man overfalder eller myrder andre indbyggere. Men i krigstilfælde gælder dette forbud ikke bevæbnede indbyggere i et naboland, selv om folk i almindelighed faktisk ikke kender deres „fjender“. Det eneste de ved om fjenden er det de er blevet påvirket til at tro ved hjælp af propaganda i de politisk kontrollerede massemedier.

      Sådan vil det være i ethvert land. Som Irenäus Eibl-Eibesfeldt har skrevet: „Den offentlige mening formes af interessegrupper (politikerne, rustningsindustrien og militæret) der bedrager vælgerbefolkningen ved at give den falske eller ensidige oplysninger.“ Historikeren H. E. Barnes har skrevet noget lignende: „Siden den franske revolutions krige . . . har man i stadig højere grad anvendt vidtløftig og uimodståelig propaganda for at værne krigsførelsen mod meningsafvigelse, modstand og saglig analyse af spørgsmålene.“

      Som følge heraf „kan praktisk talt enhver blive overtalt og manipuleret på en sådan måde at han mere eller mindre frivilligt kommer i en situation hvor han tvinges til at dræbe eller måske dø“. (War, af Gwynne Dyer) „Eliten“ kan altså, i kraft af sin politiske og økonomiske magt, kontrollere medierne med henblik på at gøre masserne rede til blodbadet.

      Adolf Hitler og Joseph Goebbels, førerne inden for den herskende nazistiske elite, var udmærket klar over betydningen af at kontrollere sindene og at bedrage masserne. Den 24. august 1939 gjorde Hitler, over for en gruppe højtstående officerer, rede for sine planer om invasionen i Polen. Han sagde: „Jeg vil give en propaganda-grund til at påbegynde krigen — det kan være det samme, om den er plausibel eller ej. . . . Når man begynder og fører en krig, er det ikke retten, der betyder noget, men sejren.“