-
Svindel i videnskab — Et større bedragVågn op! – 1990 | 22. januar
-
-
„EVOLUTIONEN er et faktum.“ Sådan lyder den almindelige trosbekendelse hvormed man forsikrer videnskabelige kredse om sin autoritetstro. For også at få offentligheden til at antage ideen tilføjes ofte: ’Livets opståen ved en gradvis udvikling er blevet bevist så mange gange at man ikke længere behøver at gentage beviserne.’ Og det er jo meget bekvemt, især i betragtning af at evolutionisterne ikke har nogen beviser at gentage. Ikke desto mindre har man i årevis gang på gang hørt denne talemåde gentaget, som var der tale om en mystisk messen: „Evolutionen er et faktum.“
I april sidste år skrev biologen Richard Dawkins i en boganmeldelse i The New York Times Book Review: „Vi taler her om selve evolutionens faktum, et faktum der er bevist ud over enhver rimelig tvivl.“ Derefter sagde han at det at behandle skabelseslæren i biologitimerne var „omtrent lige så fornuftigt som at forlange at der i de timer som behandler astronomi, blev ofret tid på teorien om at Jorden er flad. Eller, som en har udtrykt det, man kunne lige så godt kræve at der blev brugt tid på storketeorien i seksualundervisningen. Det er helt sikkert at hvis man skulle møde en der siger at han ikke tror på udviklingslæren, så er vedkommende enten uvidende, dum eller sindssyg (eller ond, men det vil jeg helst ikke tro).“
I 1987 skrev Stephen Jay Gould et essay i januarudgaven af det videnskabelige tidsskrift Discover. I denne femsiders artikel hævdede han 12 gange at evolutionen er et faktum!
Darwins livsværk har „fastslået evolutionen som et faktum“, skriver Stephen Gould. „At evolutionen er et faktum er lige så grundigt bevist som så meget andet inden for videnskaben (lige så sikkert som at Jorden kredser omkring Solen).“ Da Darwin døde „havde næsten alle tænkende mennesker accepteret evolutionen som et faktum“. Stephen Gould taler om udviklingslæren som „et velbevidnet faktum“ og om „mutationernes faktum“. „Evolutionen er også et faktum i naturen.“ „Evolutionen er lige så velunderbygget som et hvilket som helst andet videnskabeligt faktum.“ „Vor tiltro til at evolutionen er et faktum bygger på en mængde data.“ Han nævner at biologer er enige om „evolutionens faktum“. „Evolutionens faktum har ikke bekymret teologer.“ „Jeg kender i hundredvis af forskere der alle er enige om at evolutionen er et faktum.“
Stephen Gould erklærer: „Jeg vil nødig lyde som en streng dogmatiker der råber ’slut op om fanen, kammerater’, men blandt biologer er der almindelig enighed om . . . at evolutionen er et faktum.“ Men lyder det ikke netop som „en streng dogmatiker der råber ’slut op om fanen, kammerater’“?
Molekylærbiologen Michael Denton afviser dette ordgyderi om at evolutionen skulle være et faktum og siger: „Sådanne påstande er naturligvis det rene vrøvl.“
-
-
Svindel i videnskab — Et større bedragVågn op! – 1990 | 22. januar
-
-
Propagandaudtrykket ’evolutionen er et faktum’ består af såre lidt (kun fire ord), det er en simpel sætning (let at sige), og det gentages i det uendelige (12 gange i et kort essay). Det er derfor et effektivt middel til hjernevask, og eftersom det gentages utallige gange kan det nærmest kaldes et slogan — og et slogan man møder overalt bliver hurtigt indprogrammeret i hjernen, hvilket får mange til mekanisk at gentage det uden nogen form for kritisk eller skeptisk analyse. Når først en teori er blevet gentaget så mange gange at den er blevet en del af samfundets tankegang, kræves der ikke længere bevis for den, og enhver anderledestænkende bliver hånet. Det er især irriterende hvis de anderledestænkende kommer med fornuftige indvendinger mod rigtigheden af et sådant slogan. Derfor griber man det eneste til rådighed stående middel, nemlig latterliggørelse.
-
-
Svindel i videnskab — Et større bedragVågn op! – 1990 | 22. januar
-
-
[Ramme på side 9]
„Propaganda . . . [vil] ikke føre til noget resultat, hvis der ikke stedse tages stærkt hensyn til en fundamental grundsætning. Den skal indskrænke sig til såre lidt og gentage dette i det uendelige. Udholdenheden er her som ved så meget i verden den første og vigtigste forudsætning for et heldigt udfald. . . . Først efter at de simpleste begreber er gentaget tusinde gange, husker massen dem. Der må aldrig bringes afveksling i indholdet af det, propagandaen bringer; i alt fald må slutningen altid handle om det samme som begyndelsen. Et slagord må gerne belyses fra forskellige sider, men slutningen af enhver betragtning skal altid ende med selve slagordet.“ — Mein Kampf af Adolf Hitler.
[Ramme på side 10]
Den store løgnepropaganda
„Der er almindelig enighed om at evolutionen er et faktum.“ — Limitations of Science, 1933.
„At evolutionen er et historisk faktum, blev bevist ud over enhver rimelig tvivl allerede i de sidste årtier af det nittende århundrede.“ — The Biological Basis of Human Freedom, 1956.
„Læren om livets udvikling er ikke længere en teori. Den er bevist.“ — Julian Huxley, 1959.
„Alle kendte biologer er enige om at det er bevist at læren om livets udvikling på jorden er sand.“ — Biology for You, 1963.
„Enhver som har været stillet over for det bevismateriale der støtter udviklingslæren, må anerkende at evolutionen er et historisk faktum.“ — The New Orleans Times-Picayune, 1964.
„I dag anerkender alle udviklingslæren som et faktum, på nær et fundamentalistisk mindretal.“ — James D. Watson, 1965.
„Udviklingslæren er i dag anerkendt som et faktum.“ — Science on Trial, 1983.
„Vi er i besiddelse af uomtvistelige beviser for at evolutionen er et faktum.“ — Ashley Montagu, 1984.
-