Paulus taler om et sådant „symbolsk drama“ der omfattede Abrahams to sønner med henholdsvis Sara og trælkvinden Hagar. Han siger at de to kvinder „betyder“ to pagter.

Hagar svarede til det jordiske Jerusalem, der afviste den befrier som Lovpagten pegede frem til, og insisterede på at holde fast ved Loven, selv efter at Gud havde bragt den til ophør; det jordiske Jerusalem og dets børn var således i trældom under Loven.