Nogle af de bibelske begivenheder danner en parallel til noget der senere finder sted blandt Guds folk. Vi ved for eksempel at Jonas befandt sig i en stor fisk i tre dage og tre nætter. Nogle mennesker mener at dette udelukkende er et eksempel på guddommelig udfrielse, men Jesus sagde at det var et profetisk billede på at han skulle opholde sig i graven i en lignende periode før sin opstandelse. (Jonas 1:17; Mattæus 12:40) Ja, det Jonas oplevede var et profetisk forbillede. Guds tjenere har derfor forståeligt nok gransket Bibelens profetier og beretninger for at se om disse kan vise hvordan Jehova vil handle med dem.

Sådanne udtalelser om muligheden af at nogle af de salvede vil overleve til liv i en ny verden, er fremsat i en god hensigt og i lyset af bibelske fortilfælde, idet man søger at forstå profetier eller forbilleder der kunne have senere paralleller. Hvis det viser sig at ingen af de salvede bliver tilbage på jorden, er dette ikke nogen grund til at være utilfreds. Vi har allerede erkendt at visse bibelske spørgsmål forstås bedre efterhånden som tiden går. For eksempel blev Mika 5:6-9 igen behandlet i Vagttårnet for 15. oktober 1981, og blev da forklaret sådan: „Resten af de åndelige israelitter har imidlertid ikke måttet vente til efter . . . Harmagedon med at blive forfriskende ’dug’ for . . . folk.“ Det blev igen nævnt som en mulighed at resten måske ville overleve Guds store krig og en tid „fortsætte med at være som forfriskende ’dug’ for ’den store skare’ af ’andre får’“. Vi forstår imidlertid at som tiden går og det åndelige lys vokser, kan vor forståelse af profetierne og af de bibelske dramaer udvides eller ændres. — Ordsprogene 4:18.