De fremmede i profetien

18. Hvad var det der førte til at Israel vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon?

¹⁸ Da Israel var under Lovpagten men ikke adlød den, besluttede Gud at lade babylonierne lægge Israel øde. I 607 f.v.t. blev Israel ført i fangenskab, der kom til at vare 70 år. Derefter genløste Gud nationen. Under statholderen Zerubbabels ledelse vendte en rest af israelitter tilbage til deres land. Medernes og persernes herskere, som havde omstyrtet Babylon, hjalp endog de hjemvendende landflygtige med materielle midler, som forudsagt i Esajas’ Bog. (Esajas 1:1-9; 3:1-26; 14:1-5; 44:21-28; 47:1-4) Og Ezra giver os historiske detaljer om denne tilbagevenden. — Ezra 1:1-11; 2:1, 2.

19. Hvilken profeti viste at Israels tilbagevenden også ville få indflydelse på udlændinge?

¹⁹ Ikke desto mindre fremsatte Esajas en forbløffende profeti om Guds folks genløsning og hjemvenden: „Nationer skal gå efter dit lys, og konger efter din solopgangs klare lys.“ (Esajas 59:20; 60:3) Det vil ikke blot sige at fremmede enkeltpersoner var velkomne i overensstemmelse med Salomons bøn. Esajas pegede på at der ville indtræffe en usædvanlig forandring. „Nationer“ ville tjene sammen med Israels sønner: „Udlændinge skal bygge dine mure, og deres konger vil tjene dig; for i min harme har jeg slået dig, men i min velvilje vil jeg forbarme mig over dig.“ — Esajas 60:10.

20, 21. (a) Hvilken parallel i nutiden har vi til Israels hjemvenden fra fangenskabet? (b) Hvordan blev der siden føjet ’sønner og døtre’ til det åndelige Israel?

²⁰ Israels landflygtighed og hjemvenden er på mange måder en parallel til det som det åndelige Israel har oplevet i nutiden. Før den første verdenskrig var resten af salvede kristne ikke helt på linje med Guds vilje; de havde ført visse skikke og synspunkter med sig fra kristenhedens kirker. Under krigshysteriet og delvis på gejstlighedens foranledning blev ledende brødre der tilhørte resten af det åndelige Israel uretfærdigt fængslet. I 1919, efter krigen, blev disse salvede udfriet fra det bogstavelige fængsel og renset. Dette var et vidnesbyrd om at Guds folk var blevet udfriet fra fangenskabet under Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Derefter gik de i gang med at opbygge og bebo et åndeligt paradis. — Esajas 35:1-7; 65:13, 14.

²¹ Dette beskrives af Esajas med følgende ord: „De er alle blevet samlet; de er kommet til dig. Dine sønner kommer fra det fjerne, og dine døtre bæres trygt på hofte. Til den tid vil du se det og stråle, og dit hjerte skal bæve og svulme, for til dig vender havets velstand sig; nationernes forråd kommer til dig.“ (Esajas 60:4, 5) I årtierne der fulgte fortsatte ’sønner og døtre’ med at komme, og de blev salvet med ånd for at udfylde de sidste pladser i det åndelige Israel.

22. Hvordan er „udlændinge“ kommet til at arbejde sammen med de åndelige israelitter?

²² Men hvad med ’udlændingene som ville bygge Israels mure’? Også dette har fundet sit modbillede i vor tid. Da de 144.000 var ved at være indsamlet, begyndte en stor skare af alle nationer at strømme til for at tilbede sammen med det åndelige Israel. Disse der er kommet til senere har et bibelbegrundet håb om at komme til at leve evigt i et paradis på jorden. Skønt deres belønning for at tjene trofast er en anden end ’restens’, glæder de sig over at hjælpe den salvede rest med at forkynde den gode nyhed om riget. — Mattæus 24:14.

23. I hvilken udstrækning har „udlændinge“ hjulpet de salvede?

²³ I dag viser over 4.000.000 „udlændinge“ deres hengivenhed for Jehova sammen med resten af dem ’hvis statsborgerskab er i himlene’. Mange af dem, mænd og kvinder, unge og gamle, tjener i heltidstjenesten som pionerer. I de fleste af de over 66.000 menigheder varetager nogle af disse ’udlændinge’ opgaver som ældste og menighedstjenere. Medlemmerne af resten glæder sig over dette, idet de heri ser en opfyldelse af Esajas’ ord: „Fremmede skal stå og vogte jeres hjorde, og udlændinge vil være jeres agerdyrkere og jeres vinavlere.“ — Esajas 61:5.

24. Hvorfor kan vi hente opmuntring i den måde hvorpå Gud handlede med Israel og andre i fortiden?

²⁴ Så uanset i hvilket land på jorden du lever som statsborger, immigrant eller flygtning, har du en storslået mulighed for at blive en åndelig udlænding som den Almægtige byder hjerteligt velkommen. Som sådan har du muligheden for at få del i tjenesten for ham både nu og i al evighed.

Israelitternes hjemvenden fra Babylon

4, 5. (a) Hvilke israelitter vendte hjem fra landflygtigheden i Babylon? (b) Hvilket nutidigt modbillede findes der til israelitternes hjemvenden fra landflygtigheden?

⁴ Ezra og Nehemias fortæller hvordan en rest af israelitter, anført af statholderen Zerubbabel, vendte tilbage til deres land fra Babylon for at genoprette den sande tilbedelse. Begge beretninger siger at de talte 42.360. Flere tusind af disse var „mænd i Israels folk“. Dernæst opregnes præsterne. Endvidere nævnes omkring 350 levitter, deriblandt levitiske sangere og portvagter. Ezra og Nehemias nævner også flere tusind andre der tilsyneladende var israelitter, måske oven i købet præster, men som ikke kunne føre bevis for deres afstamning. — Ezra 1:1, 2; 2:2-42, 59-64; Nehemias 7:7-45, 61-66.

⁵ Denne rest af Israel, som blev ført i fangenskab og senere vendte tilbage til Jerusalem og Juda, nærede stor hengivenhed for Gud og havde et stærkt engagement i den sande tilbedelse. Som nævnt ser vi her i nyere tid et passende modbillede til denne skare i resten af det åndelige Israel, som i 1919 kom ud af fangenskabet under Babylon den Store.

6. Hvordan har Gud benyttet de åndelige israelitter i vor tid?

⁶ Siden deres udfrielse i 1919 har resten af Kristi salvede brødre nidkært ført an i den sande tilbedelse. Jehova har velsignet deres bestræbelser for at indsamle resten af de 144.000, som udgør „Guds Israel“. (Galaterne 6:16; Åbenbaringen 7:3, 4) Som gruppe betragtet udgør den salvede rest den trofaste og kloge trælleskare, der tilvejebringer rigeligt med livgivende åndelig føde. Denne skare har gjort en stor indsats for at udbrede åndelig føde i hele verden. — Mattæus 24:45-47.