-
Bliv stående og se at Jehova frelser jer!Vagttårnet – 2003 | 1. juni
-
-
9, 10. (a) Hvordan gav Jehova Juda sejren over en formidabel fjende? (b) Hvad må kristne i dag fortsat gøre?
9 Under den kommende store trængsel, som vil nå sit klimaks i Harmagedon, vil Kristus føre krig mod alt ondt. Men hans disciple får ikke brug for at kæmpe. Situationen vil nemlig ligne den der opstod for flere tusind år siden i tostammeriget Juda. Her fik folket heller ikke brug for at kæmpe, for kampen tilhørte Jehova, og han udvirkede sejren. Beretningen siger: „Jehova [lod] nogle der lå i baghold falde over Ammons, Moabs og Se’irs bjerglands sønner, som var på vej ind i Juda, og de gav sig til at nedkæmpe hinanden. For Ammons og Moabs sønner rejste sig mod dem der boede i Se’irs bjergland for at vie dem til udslettelse og tilintetgøre dem; og så snart de var færdige med Se’irs indbyggere, hjalp de til med at udrydde hinanden. Da Juda kom til vagttårnet i ørkenen, og de rettede ansigtet mod folkemængden, se, da lå deres døde kroppe der, strakt til jorden; ingen var undsluppet.“ — 2 Krønikebog 20:22-24.
10 Det gik nøjagtig som Jehova havde forudsagt: „I får ikke brug for at kæmpe.“ (2 Krønikebog 20:17) De sande kristne skal forholde sig på samme måde når Jesus Kristus griber ind „for at fuldende sin sejr“. I mellemtiden vil de fortsætte med at bekæmpe ondskaben, ikke med bogstavelige våben, men med åndelige våben, ved at ’overvinde det onde med det gode’. — Romerne 6:13; 12:17-21; 13:12; 2 Korinther 10:3-5.
-
-
Bliv stående og se at Jehova frelser jer!Vagttårnet – 2003 | 1. juni
-
-
Hvordan skal Guds tjenere reagere?
14. Hvilke tre ting vil Guds folk gøre når de bliver angrebet?
14 Hvad skal Guds tjenere gøre når de bliver angrebet? De skal reagere på samme måde som Guds folk på Josafats tid. Læg mærke til at indbyggerne fik befaling til at gøre tre ting: (1) stille sig op, (2) blive stående, og (3) se Jehovas frelse. Hvordan vil Guds folk i dag adlyde disse ord? — 2 Krønikebog 20:17.
15. Hvad vil det indebære for Jehovas folk at ’stille sig op’?
15 Stil jer op: Uden skælven vil Guds folk ’stille sig op’ i den forstand at de bevarer deres kristne neutralitet og bliver ved med aktivt at støtte Guds rige. De vil være „faste“ og „urokkelige“ i deres loyale tjeneste for Jehova og fortsætte med offentligt at prise Jehova for hans loyale hengivenhed. (1 Korinther 15:58; Salme 118:28, 29) Intet pres som de udsættes for nu eller i fremtiden, vil kunne få dem til at forlade deres ståsted.
16. I hvilken forstand vil Jehovas tjenere blive stående?
16 Bliv stående: Jehovas tjenere vil ikke forsøge at redde sig selv, men vil sætte deres lid helt og fuldt til Jehova. Han er den eneste der kan redde sine tjenere fra verdens kaos, og det er hvad han har lovet at gøre. (Esajas 43:10, 11; 54:15; Klagesangene 3:26) At man stoler på Jehova, indebærer også at man stoler på den synlige kanal som tydeligvis i årtier har tjent hans hensigt. Til den tid vil det mere end nogen sinde være nødvendigt at kristne sætter deres lid til dem Jehova og hans regerende søn har bemyndiget til at føre an i den kristne menighed. Disse trofaste mænd vil lede Guds folk. At ignorere deres ledelse vil kunne få katastrofale følger. — Mattæus 24:45-47; Hebræerne 13:7, 17.
17. Hvorfor vil Guds trofaste tjenere se Jehovas frelse?
17 Se Jehovas frelse: Alle der bevarer deres kristne integritet og ser hen til Jehova efter udfrielse, vil blive belønnet med frelse. Til sidste time — og i det omfang det er muligt — vil de forkynde Jehovas domsdags komme. Alle skabninger skal vide at Jehova er den sande Gud, og at han har trofaste tjenere på jorden. Aldrig mere vil det blive nødvendigt med en langvarig strid om retmæssigheden af Jehovas suverænitet. — Ezekiel 33:33; 36:23.
-