Salomons bøn om visdom besvares

12. Hvad bad Salomon om?

¹² Davids søn Salomon forudskildrede også Jesus.c Da Salomon blev konge, viste Jehova sig for ham i en drøm og sagde at han ville give ham hvad som helst han bad om. Salomon kunne have bedt om større rigdom, mere magt eller et længere liv. Men i stedet anmodede han uselvisk Jehova: „Giv mig nu visdom og lærdom, så jeg kan gå ud foran dette folk og gå ind; for hvem kan dømme dette dit store folk?“ (2 Krøn. 1:7-10) Jehova opfyldte Salomons bøn. — Læs Anden Krønikebog 1:11, 12.

13. Hvorfor kunne det siges at Salomons visdom var uden lige, og hvem var kilden til den?

¹³ Så længe Salomon var trofast over for Jehova, kunne ingen af hans samtidige måle sig med ham når det gjaldt visdomsord. Salomon „udtalte tre tusind ordsprog“. (1 Kong. 4:30, 32, 34) Mange af dem blev skrevet ned og er stadig meget værdsat af mennesker der søger visdom. Dronningen af Saba rejste omkring 2400 kilometer for at prøve Salomons visdom med „vanskelige spørgsmål“. Hun var imponeret over Salomons ord og over hans riges velstand og fremgang. (1 Kong. 10:1-9) Bibelen peger på kilden til Salomons visdom med ordene: „Hele jorden søgte foretræde for Salomon for at høre hans visdom, som Gud havde lagt i hans hjerte.“ — 1 Kong. 10:24.

Følg den vise konge

14. Forklar hvorfor Jesus var „mere end Salomon“.

¹⁴ Kun ét menneske har overgået Salomon i visdom, nemlig Jesus Kristus, der sagde om sig selv: „Her er mere end Salomon.“ (Matt. 12:42) Jesus havde „det evige livs ord“. (Joh. 6:68) I Bjergprædikenen uddybede han for eksempel principperne i nogle af Salomons ordsprog. Salomon omtalte flere af de faktorer der gør et menneske lykkeligt. (Ordsp. 3:13; 8:32, 33; 14:21; 16:20) Jesus understregede at sand lykke stammer fra alt det der er forbundet med tilbedelsen af Jehova og opfyldelsen af hans løfter. Han sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ (Matt. 5:3) De der gør brug af principperne i Jesu lære, kommer nærmere til Jehova, „livets kilde“. (Sl. 36:9; Ordsp. 22:11; Matt. 5:8) Kristus er legemliggørelsen af „Guds visdom“. (1 Kor. 1:24, 30) Som den messianske konge har Jesus Kristus „visdoms og forstands ånd“. — Es. 11:2.

15. Hvordan kan vi få gavn af Guds visdom?

¹⁵ Hvordan kan vi som den større Salomons disciple få gavn af Guds visdom? Eftersom Guds visdom åbenbares i hans ord, må vi bestræbe os for at finde frem til den ved at foretage et omhyggeligt studium af Bibelen, især Jesu ord, og grunde over det vi læser. (Ordsp. 2:1-5) Desuden må vi fortsat bede Gud om visdom. Guds ord lover os at oprigtige bønner om hjælp vil blive besvaret. (Jak. 1:5) Med den hellige ånds hjælp vil vi i Guds ord kunne finde værdifuld visdom som kan hjælpe os til at løse vores problemer og træffe kloge afgørelser. (Luk. 11:13) Salomon blev også kaldt „den der samler menigheden“, og den som „med sin undervisning bestandig [gav] folket kundskab“. (Præd. 12:9, 10) Som hoved for den kristne menighed samler Jesus også sit folk. (Joh. 10:16; Kol. 1:18) Vi gør derfor klogt i at overvære menighedens møder hvor vi ’bestandig får undervisning’.

16. Hvilken lighed er der mellem Salomon og Jesus?

¹⁶ Salomon var en meget aktiv konge. Han iværksatte et landsomfattende byggeprogram og førte tilsyn med anlæggelse af veje og bygning af paladser, vandforsyningsanlæg, forrådsbyer, vognbyer og byer til hans rytteri. (1 Kong. 9:17-19) Hele riget havde gavn af hans byggevirksomhed. Også Jesus er ’bygherre’. Han har bygget sin menighed på ’klippen’. (Matt. 16:18) Han vil også føre tilsyn med den byggevirksomhed der vil foregå i den nye verden. — Es. 65:21, 22.

Følg fredskongen

17. (a) Hvad var især kendetegnende for Salomons regeringstid? (b) Hvad formåede Salomon dog ikke?

¹⁷ Navnet Salomon kommer af en rod der betyder „fred“. Kong Salomon regerede fra byen Jerusalem, hvis navn betyder „dobbeltfreds eje“. De 40 år han regerede i Israel, var kendetegnet af en fred som man ikke tidligere havde oplevet magen til i landet. Bibelen siger om denne periode: „Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be’er-Sjeba, alle Salomons dage.“ (1 Kong. 4:25) Men Salomon kunne ikke, trods al sin visdom, udfri sit folk fra trældom under synd, sygdom og død. Den større Salomon vil imidlertid befri sine undersåtter for alt dette. — Læs Romerbrevet 8:19-21.

18. Hvilke forhold kan vi glæde os over i den kristne menighed?

¹⁸ Allerede nu hersker der fred i den kristne menighed. Vi kan glæde os over at befinde os i et sandt åndeligt paradis. Vi har fred med Gud og med vores næste. Læg mærke til hvordan Esajas profetisk beskrev de forhold vi oplever nu: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ (Es. 2:3, 4) Når vi lader os lede af Guds ånd, bidrager vi til skønheden i det åndelige paradis.

19, 20. Hvilke grunde har vi til at glæde os?

¹⁹ Og fremtiden vil blive endnu bedre. Når lydige mennesker under Jesu herredømme kan glæde sig over fred i et hidtil uset omfang, vil de gradvist blive „frigjort fra trældom under fordærv“ indtil de når frem til menneskelig fuldkommenhed. (Rom. 8:21) Når de efter tusindårsriget har bestået den endelige prøve, vil „de sagtmodige tage jorden i besiddelse, og . . . glæde sig over megen fred“. (Sl. 37:11; Åb. 20:7-10) Ja, Jesu Kristi herredømme vil i sandhed overgå Salomons i et omfang vi slet ikke kan forestille os!