-
Den ufrugtbare glæder sigEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
Sara er et billede på Guds himmelske „hustru“, hans organisation af åndeskabninger. Denne himmelske organisation beskrives passende som Jehovas hustru, for den har et nært og fortroligt forhold til Jehova, underlægger sig hans ledelse og samarbejder med ham i gennemførelsen af hans hensigter. Den kaldes også „Jerusalem som er oventil“. (Galaterne 4:26) Det er den ’kvinde’ der nævnes i Første Mosebog 3:15, og som ses i synet i Åbenbaringen 12:1-6, 13-17.
-
-
Den ufrugtbare glæder sigEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
Sara, „den frie kvinde“ og Abrahams hustru, er et billede på Jehovas hustrulignende organisation af åndeskabninger.
-
-
Den ufrugtbare glæder sigEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
6. Hvordan oplevede Guds himmelske organisation i billedlig forstand en lang periode med barnløshed?
6 På denne baggrund begynder vi at se den dybere betydning af Esajas 54:1. Efter at have været barnløs i mange år fødte Sara Isak da hun var 90 år gammel. På samme måde oplevede Jehovas himmelske organisation en lang periode med barnløshed. I sin tid lovede Jehova i Eden at hans ’kvinde’ ville få et „afkom“. (1 Mosebog 3:15) Over 2000 år senere indgik Jehova pagten med Abraham om det lovede afkom. Men Guds himmelske ’kvinde’ måtte vente mange hundrede år endnu på at se dette afkom. Men den tid kom omsider da denne tidligere ’ufrugtbare kvindes’ børn blev talrigere end det kødelige Israels. Dette profetiske billede hjælper os til at forstå hvorfor englene så brændende ønskede at se det lovede afkom. (1 Peter 1:12) Hvornår skete det?
7. Hvornår havde „det Jerusalem som er oventil“ grund til at glæde sig, som forudsagt i Esajas 54:1? Forklar nærmere.
7 Da Jesus blev født som menneske, var der stor glæde blandt englene. (Lukas 2:9-14) Det var dog ikke den begivenhed der var forudsagt i Esajas 54:1. Først da Jesus blev avlet af hellig ånd i år 29, blev han en åndelig søn af „det Jerusalem som er oventil“, og offentligt anerkendt af Gud selv som hans „søn, den elskede“. (Markus 1:10, 11; Hebræerne 1:5; 5:4, 5) Det var på det tidspunkt Guds himmelske ’kvinde’ kunne glæde sig, som en opfyldelse af Esajas 54:1. Endelig havde hun fået det lovede afkom, Messias! Århundreders ufrugtbarhed var forbi.
-