TELTHELLIGDOMMEN

6. Hvad blev telthelligdommen brugt til?

⁶ Skyggen. Paulus tog udgangspunkt i den telthelligdom som Moses fik opført i 1512 f.v.t. (Se oversigten “Skyggen – Virkeligheden”). Telthelligdommen var, som navnet siger, en stor teltlignende konstruktion som israelitterne pakkede sammen og tog med sig når de flyttede fra sted til sted. De brugte det i næsten 500 år, indtil der blev bygget et tempel i Jerusalem. (2. Mos. 25:8, 9; 4. Mos. 9:22) Dette ‘mødetelt’ var det centrale sted for israelitternes tilbedelse, hvor de kunne nærme sig Gud og bringe deres ofre. (2. Mos. 29:43-46) Men telthelligdommen var også et billede på noget større og bedre der skulle komme.

7. Hvornår begyndte det åndelige tempel at eksistere?

⁷ Virkeligheden. Telthelligdommen var “en skygge af det der er i himlen”, og et billede på Jehovas store åndelige tempel. Paulus sagde at “dette telt er et billede der gælder vores tid”. (Hebr. 8:5; 9:9) Så da han skrev til de kristne hebræere, eksisterede det åndelige tempel allerede. Det havde det gjort siden år 29. Det år blev Jesus døbt og salvet med hellig ånd, og han begyndte at tjene som Jehovas ‘store ypperstepræst’ i det åndelige tempel.c – Hebr. 4:14; Ap.G. 10:37, 38.

ALTRENE OG OFRENE

10. Hvad pegede de ofre der blev bragt på kobberaltret, frem til?

¹⁰ Skyggen. Ved indgangen til telthelligdommen var der et kobberalter hvor der blev bragt dyreofre til Jehova. (2. Mos. 27:1, 2; 40:29) Men de ofre betød ikke at folket kunne blive fuldstændigt tilgivet for deres synder. (Hebr. 10:1-4) Det at man skulle blive ved med at bringe dyreofre ved telthelligdommen, pegede frem til det ene offer der ville løskøbe menneskeheden og befri dem for synd.

11. På hvilket alter bragte Jesus sit liv som et offer? (Hebræerne 10:5-7, 10)

¹¹ Virkeligheden. Jesus vidste at Jehova havde sendt ham ned til jorden for at han skulle give sit liv som en løsesum for mennesker. (Matt. 20:28) Så ved sin dåb viste Jesus at han ønskede at gøre Jehovas vilje. (Joh. 6:38; Gal. 1:4) Jesus ofrede sig selv på et billedligt alter der repræsenterede Guds “vilje”, og Guds vilje var at Jesus skulle give sit fuldkomne liv. Han bragte sit liv som offer “én gang for alle” for permanent at dække over de synder som alle der viser tro på Jesus, begår. (Læs Hebræerne 10:5-7, 10). Lad os nu tage et kig ind i telthelligdommen og se på de ting den indeholdt.

DET HELLIGE OG DET ALLERHELLIGSTE

12. Hvem havde lov til at gå ind i de to rum i telthelligdommen?

¹² Skyggen. Telthelligdommen og templerne der senere blev bygget i Jerusalem, var stort set ens indvendigt. Der var to rum – “Det Hellige” og “Det Allerhelligste” – der var adskilt af et forhæng. (Hebr. 9:2-5; 2. Mos. 26:31-33) Inde i Det Hellige var der en guldlampestander, et røgelsesalter og et bord med skuebrød. Det var kun “de salvede præster” der måtte gå ind i Det Hellige når de skulle udføre deres tjeneste. (4. Mos. 3:3, 7, 10) I Det Allerhelligste stod pagtens ark, der repræsenterede Jehovas nærværelse. (2. Mos. 25:21, 22) Det var kun ypperstepræsten der havde lov til at gå ind bag forhænget til Det Allerhelligste på den årlige forsoningsdag. (3. Mos. 16:2, 17) År efter år gik han ind med blod fra dyreofrene for at skaffe soning for sine egne og for hele folkets synder. Senere gjorde Jehova det klart hvad de ting var et billede på. – Hebr. 9:6-8.e

13. Hvad er Det Hellige og Det Allerhelligste i telthelligdommen et billede på?

¹³ Virkeligheden. Et begrænset antal af Jesus’ disciple er blevet salvet med hellig ånd, og de har derfor et helt særligt forhold til Jehova. De 144.000 skal tjene som præster i himlen sammen med Jesus. (Åb. 1:6; 14:1) Det Hellige i telthelligdommen er et billede på at de er blevet adopteret som Guds sønner mens de stadig er her på jorden. (Rom. 8:15-17) Det Allerhelligste er et billede på himlen, hvor Jehova er. “Forhænget” der adskilte Det Hellige fra Det Allerhelligste, er et billede på Jesus’ fysiske krop. Så længe han havde sin fysiske krop, kunne han ikke træde ind i himlen som den store ypperstepræst i det åndelige tempel. Ved at give afkald på sin fysiske krop og bringe den som et offer for alle mennesker, åbnede han vejen til liv i himlen for alle salvede kristne. De må også give afkald på deres fysiske krop for at få deres himmelske belønning. (Hebr. 10:19, 20; 1. Kor. 15:50) Efter at Jesus var blevet oprejst, trådte han ind i Det Allerhelligste i det åndelige tempel, og der vil alle de salvede efterhånden slutte sig til ham.

14. Hvordan overgår det at tilbede Jehova i hans åndelige tempel den måde israelitterne tilbad ham på, ifølge Hebræerne 9:12, 24-26?

¹⁴ Det er tydeligt at se hvor stor værdi den tilbedelsesordning Jehova har indført på grundlag af Jesus’ offer og præstedømme, har. Ypperstepræsten i Israel trådte ind i Det Allerhelligste i en helligdom der var bygget af mennesker, med blod fra dyreofre. Men Jesus gik “ind i selve himlen”, det helligste af alle steder, for at træde frem for Jehova. Der frembar han værdien af sit fuldkomne menneskeliv for vores skyld “for helt at fjerne synden ved at bringe sig selv som et offer”. (Læs Hebræerne 9:12, 24-26). Jesus’ offer er altså det ultimative offer der fjerner synd for evigt. Nu vil vi se på hvordan vi alle sammen kan tilbede Jehova i hans åndelige tempel uanset om vi har det himmelske håb eller det jordiske håb.

FORGÅRDENE

15. Hvem tjente i forgården til telthelligdommen?

¹⁵ Skyggen. Telthelligdommen havde én forgård – et indhegnet, åbent område hvor præsterne kunne udføre deres pligter. Der stod det store brændofferalter der var beklædt med kobber, og kobberkarret hvor præsterne kunne vaske sig og rense sig før de skulle udføre deres hellige tjeneste. (2. Mos. 30:17-20; 40:6-8) Men de templer der blev bygget senere, havde også en ydre forgård, hvor de der ikke var præster, kunne tilbede Gud.

16. Hvem tjener i den indre og den ydre forgård i det åndelige tempel?

¹⁶ Virkeligheden. Før de salvede kommer i himlen for at tjene som præster sammen med Jesus, tjener de trofast i den jordiske indre forgård i det åndelige tempel. Det store kobberkar med vand minder dem, og os alle sammen, om hvor vigtigt det er at forblive moralsk og åndeligt ren. Men hvor tjener ‘den store skare’ så, de der loyalt støtter Kristus’ salvede brødre? Apostlen Johannes så dem stå “foran tronen”, hvor de “udfører hellig tjeneste for [Gud] dag og nat i hans tempel”. (Åb. 7:9, 13-15) Det gør de her på jorden i det der svarer til den ydre forgård. Hvor er vi taknemmelige for at vi alle kan tilbede Jehova i hans store åndelige tempel!