HOSEAS

(Hoseʹas) [hebr.: Hōsjeʹa‛, kortform af Hosjaja].

Hebraisk profet der skrev Hoseas’ Bog i Bibelen; om hans herkomst oplyses kun at han var Be’eris søn. Han tjente som en af Jehovas profeter under kongerne Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias i Juda og under Jeroboam II (søn af Joasj) af Israel i sidste del af det 9. århundrede og første del af det 8. århundrede f.v.t. (Ho 1:1) Han levede samtidig med profeterne Amos, Esajas og Mika. — Am 1:1; Es 1:1; Mik 1:1.

Hoseas var profet (og sandsynligvis hjemmehørende) i Israels tistammerige. Budskaberne i Hoseas’ Bog var hovedsagelig rettet til dette rige. Mens Juda kun nævnes 15 gange og hovedstaden Jerusalem end ikke én gang, nævner bogen Israel 44 gange, Efraim (den største stamme i Israel) 37 gange og Samaria, hovedstaden i det nordlige rige, 6 gange. De fleste af de andre lokaliteter der nævnes i bogen, lå enten i det nordlige rige eller på grænsen til det. — Ho 1:4, 5; 5:1, 8; 6:8, 9; 10:5, 8, 15; 12:11; 14:6, 7.

Dog tillagde Hoseas åbenbart Judas konger større betydning, for han nævner de fire konger der regerede dér under hans tjeneste, mens han kun nævner den ene der herskede i Israel da han begyndte sin gerning. (Ho 1:1) I stedet for at dette skulle være et vidnesbyrd om at profeten kom fra eller var født i Juda, viser det snarere at Hoseas, ligesom andre af Guds profeter, betragtede kongerne i Juda, af Davids slægt, som retmæssige herskere over Guds folk, mens det nordlige rige, Israel, betragtedes som frafaldent, både i religiøs og i regeringsmæssig henseende. Oplysningen om hvilke konger der regerede i begge riger, er naturligvis med til at fastsætte tidspunktet for Hoseas’ profetgerning.

Hoseas’ hustru og børn. På Jehovas bud tog Hoseas sig „en skøgehustru og skøgebørn“. (Ho 1:2) Det betyder ikke at profeten giftede sig med en prostitueret eller umoralsk kvinde som allerede havde børn der var født uden for ægteskab. Det betyder at kvinden først ville blive utro og få sådanne børn efter at hun havde indgået ægteskab med profeten. Hoseas ægtede Gomer, der „fødte ham en søn“, og denne søn blev kaldt Jizre’el. (1:3, 4) Derefter fødte Gomer en datter, Lo-Ruhama, og derefter igen en søn, der fik navnet Lo-Ammi, begge øjensynlig som følge af hendes utroskab da profeten ikke nævnes specielt i forbindelse med disse børns fødsel. (1:6, 8, 9) Navnet Lo-Ruhama betyder „der er ikke blevet vist hende barmhjertighed“, og Lo-Ammi betyder „ikke mit folk“, idet disse navne var et tegn på at Jehova misbilligede det utro Israels handlinger. Derimod havde navnet på det første barn, Jizre’el, en gunstig betydning, „Gud vil så sæd“, og blev anvendt om folket i en genoprettelsesprofeti. — 2:21-23.

Efter disse børns fødsel forlod Gomer åbenbart Hoseas til fordel for sine elskere, men der siges intet om at profeten gav hende et skilsmissebrev. Øjensynlig blev hun senere svigtet af sine elskere og sank ned i fattigdom og trældom, for Hoseas 3:1-3 tyder på at profeten købte hende som var hun en trælkvinde, og tog hende tilbage som hustru. Hans forhold til Gomer danner en parallel til Jehovas forhold til Israel, som Jehova var villig til at tage tilbage efter at det havde angret og var vendt om fra sin åndelige utroskab. — Ho 2:16, 19, 20; 3:1-5.

Nogle bibelforskere betragter Hoseas’ ægteskab som noget han så i et syn, en trance eller en drøm, og ikke noget virkeligt. Profeten hverken siger eller antyder imidlertid at der var tale om et syn eller en drøm. Andre betragter ægteskabet som en allegori eller lignelse, men Hoseas omtalte det ikke i symbolske vendinger eller i billedsprog. Hvis man tager beretningen om Hoseas’ ægteskab med Gomer og om hendes tilbagevenden til profeten bogstaveligt, får den større vægt og betydning når den anvendes historisk og direkte på Israel. Det er ikke en overfortolkning af den enkle bibelske beretning, og det stemmer med at Jehova udvalgte Israel, at folket begik åndeligt ægteskabsbrud, og at det derefter angrede og vendte om til Gud.

En bog i De Hebraiske Skrifter, skrevet af „Hoseas, Be’eris søn“. (Ho 1:1) I bogen sidestilles Hoseas’ eget ægteskabelige forhold med Guds forhold til Israel. (Kap. 1-3)

Hoseas begyndte sin profetgerning på et tidspunkt da kong Uzzija af Juda (829-778 f.v.t.) og kong Jeroboam II af Israel (ca. 844-804 f.v.t.) herskede samtidig, det vil sige på et tidspunkt ikke senere end 804 f.v.t. da Jeroboams regering endte. (Ho 1:1) Hans profetgerning fortsatte frem til og ind i kong Ezekias af Judas regeringstid, og Ezekias begyndte at herske omkring år 745 f.v.t. Det vil sige at Hoseas har virket i mindst 59 år, men uden tvivl længere, da han virkede nogen tid under både Jeroboam II og Ezekias. Skønt Hoseas profeterede om Samarias fald (13:16), fortæller han ikke om profetiens opfyldelse, hvilket han sandsynligvis ville have gjort hvis nedskrivningen af bogen havde strakt sig indtil år 740 f.v.t., tidspunktet for Samarias fald.