Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hovedpunkter fra Ordsprogenes Bog
    Vagttårnet – 2006 | 15. september
    • ’SKAF DIG VISDOM OG GRIB FAT OM TUGT’

      (Ordsprogene 1:1–9:18)

      „Den sande visdom råber højt på gaden,“ siger Salomon. (Ordsprogene 1:20) Hvorfor bør vi lytte til dens høje og klare røst? Kapitel 2 nævner mange af de fordele der er ved at skaffe sig visdom. I kapitel 3 behandles spørgsmålet om hvordan man kan få et fortroligt forhold til Jehova. Salomon siger derefter: „Vigtigst er visdommen. Skaf dig visdom; og skaf dig forstand for alt hvad du har. Grib fat om tugt; slip den ikke.“ — Ordsprogene 4:7, 13.

      Hvad kan hjælpe os til at modstå den umoralske levevis i verden? Det femte kapitel i Ordsprogenes Bog svarer: Vi må gøre brug af vores tænkeevne og være opmærksomme på hvordan denne verden prøver at lokke os. Tænk også over de alvorlige konsekvenser det har at begå umoralitet. Det følgende kapitel advarer om nogle af de handlinger eller holdninger der kan ødelægge vores forhold til Jehova. Det syvende kapitel giver en realistisk beskrivelse af de fremgangsmåder en umoralsk person benytter sig af. Kapitel 8 indeholder en fascinerende beskrivelse af visdommens store værdi og dens appel til os alle. I det niende kapitel drages der en konklusion af ordsprogene i de foregående kapitler, og konklusionen fremholdes som en spændende illustration der motiverer os til at stræbe efter at opnå visdom.

  • Hovedpunkter fra Ordsprogenes Bog
    Vagttårnet – 2006 | 15. september
    • ENKELTSTÅENDE ORDSPROG DER KAN LEDE OS

      (Ordsprogene 10:1–29:27)

      Den resterende del af Salomons ordsprog er fyndige og enkeltstående udsagn. Eftersom tankerne hovedsagelig er opstillet som modsætninger, paralleller eller sammenligninger, indeholder de en magtfuld belæring om hvordan vores adfærd, tale og indstilling skal være.

      Kapitlerne 10 til 24 understreger hvor stor værdi det har at have ærefrygt for Jehova. De ordsprog der findes i kapitlerne 25 til 29, blev afskrevet af „Judas konges, Ezekias’, mænd“. (Ordsprogene 25:1) En af de meget vigtige ting disse ordsprog lærer os, er at stole på Jehova.

  • Hovedpunkter fra Ordsprogenes Bog
    Vagttårnet – 2006 | 15. september
    • ’VÆGTIGE BELÆRINGER’

      (Ordsprogene 30:1–31:31)

      Ordsprogenes Bog i Bibelen slutter med to ’vægtige belæringer’. (Ordsprogene 30:1; 31:1) Ved hjælp af tankevækkende sammenligninger anskueliggør Agur med sin belæring hvor umættelig begærligheden er, og hvor svært det kan være at gennemskue en mands forsøg på at forføre en ung pige.b Desuden advares vi imod at ophøje os selv og at tale vredt til andre.

      Den vægtige belæring Lemuel fik af sin mor, indeholder gavnlig vejledning om brugen af vin og stærke drikke samt om at dømme retfærdigt. Beskrivelsen af en god hustru slutter med ordene: „Giv hende af hendes hænders frugt, og lad hendes gerninger prise hende i portene.“ — Ordsprogene 31:31.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del