Stol på Jehova!

„Stol på Jehova af hele dit hjerte.“ — ORDSPROGENE 3:5.

1. Hvilket indtryk gjorde Ordsprogene 3:5 på en ung mand, og hvilket resultat fik det?

’STOL PÅ HERREN AF HELE DIT HJERTE, OG STØT DIG IKKE TIL DIN EGEN FORSTAND.’ „Disse ord fra Bibelen,“ fortæller en aldrende missionær, „var indrammet og hang på væggen i et hjem jeg besøgte, og de fangede straks min opmærksomhed. Resten af dagen grundede jeg over disse ord. Jeg spurgte mig selv om jeg virkelig kunne stole på Gud af hele mit hjerte?“ Dengang var han 21 år gammel. Nu hvor han er 90 år og stadig tjener trofast som ældste i Perth i Australien, kan han se tilbage på et rigt liv fordi han helhjertet har stolet på Jehova. I 26 år har han blandt andet åbnet nye missionærdistrikter i Ceylon (nu Sri Lanka), Burma (nu Myanmar), Malaya, Thailand, Indien og Pakistan.a

2. Hvilken tillid bør Ordsprogene 3:5 indgyde os?

² „Stol på Jehova af hele dit hjerte“ — disse ord fra Ordsprogene 3:5, som de lyder i Ny Verden-Oversættelsen, bør motivere os alle til fortsat helhjertet at lade vort liv være viet til Jehova, i tillid til at han kan styrke vor tro i en sådan grad at vi endog kan overvinde bjerglignende forhindringer. (Mattæus 17:20) Men lad os se i hvilken sammenhæng ordene i Ordsprogene 3:5 forekommer.

Faderlig vejledning

3. (a) Hvilken opmuntring findes i de første ni kapitler af Ordsprogenes Bog? (b) Hvorfor bør vi give nøje agt på Ordsprogene 3:1, 2?

³ De ni indledende kapitler i Ordsprogenes Bog indeholder faderlig vejledning og vise råd fra Jehova til alle der ser frem til at blive hans sønner i himmelen, eller til at opleve „Guds børns herlige frihed“ på en paradisisk jord. (Romerne 8:18-21, 23) Her findes god vejledning som forældre kan benytte når de skal opdrage deres sønner og døtre. Vejledningen i Ordsprogene, kapitel 3, er fremragende, og indledes med ordene: „Min søn, glem ikke min lov, og måtte dit hjerte værne om mine bud.“ Lad os lytte endnu mere opmærksomt til Jehovas formaninger nu hvor de sidste dage for Satans onde verden er ved at rinde ud. Vejen kan have syntes lang, men hvis du holder ud vil det „øge din række af dage og dine leveår og din fred“, hvilket er et løfte om evigt liv i Jehovas nye ordning. — Ordsprogene 3:1, 2.

4, 5. (a) Hvilket lykkeligt forhold er beskrevet i Johannes 5:19, 20? (b) Hvordan kan vejledningen i Femte Mosebog 11:18-21 bruges i vore dage?

⁴ Et godt forhold mellem fader og søn kan være meget dyrebart. Det har vor Skaber, Jehova Gud, sørget for. Om sit eget nære forhold til Jehova sagde Kristus Jesus: „Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde. Faderen holder nemlig af Sønnen og viser ham alt det han selv gør.“ (Johannes 5:19, 20) Det var Jehovas hensigt at der skulle herske et lignende nært forhold mellem ham og hele hans familie på jorden, samt mellem jordiske fædre og deres børn.

⁵ I det gamle Israel blev man opmuntret til at opdyrke et tillidsfuldt familieforhold. Jehova gav fædre denne vejledning: „I skal fæste disse mine ord til jeres hjerte og jeres sjæl og binde dem som et tegn på jeres hånd, og de skal tjene som et pandesmykke mellem jeres øjne. Og I skal lære jeres sønner dem, idet du skal tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op. Og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte, for at jeres dage og jeres sønners dage kan blive mange på den jord som Jehova svor over for jeres forfædre at ville give dem, som himmelens dage over jorden.“ (5 Mosebog 11:18-21) Vor store Lærer Jehova Guds inspirerede ord kan afgjort medvirke til at der skabes et sådant nært forhold mellem Gud og forældre og børn, ja, mellem Gud og alle der tjener ham i den kristne menighed. — Esajas 30:20, 21.

6. Hvordan kan vi finde yndest i Guds og menneskers øjne?

⁶ Ordsprogenes Bog, kapitel 3, vers 3 og 4, indeholder flere gode og faderlige råd til Guds folk, gammel som ung: „Lad ikke loyal hengivenhed og sandfærdighed forlade dig. Bind dem om din hals; skriv dem på dit hjertes tavle, og du vil finde yndest og blive regnet for at have god indsigt — i både Guds og menneskers øjne.“ Jehova Gud har mere end nogen anden vist loyal hengivenhed og sandfærdighed. I Salme 25:10 hedder det: „Alle Jehovas stier er loyal hengivenhed og sandhed.“ Vi bør efterligne Jehova ved højt at skatte disse egenskaber og deres magt til at beskytte os, idet vi betragter dem som lige så værdifulde som et kostbart halssmykke og prenter dem uudsletteligt i vort hjerte. Da kan vi rette følgende inderlige bøn til Jehova: „Jehova . . . lad din loyale hengivenhed og din sandfærdighed til stadighed værne mig.“ — Salme 40:11.

En vedvarende tillid

7. På hvilke måder har Jehova vist sin pålidelighed?

⁷ I Ordbog over det Danske Sprog defineres tillid som „det at stole på noget . . . [en] sikker tro på, forvisning om pålideligheden, rigtigheden af noget, en persons tilforladelighed, vilje og evne til at hjælpe en“. Jehovas loyale hengivenhed er en uadskillelig del af hans personlighed. Vi kan have fuld tillid til at han evner at gøre hvad han har lovet, for selve hans navn, Jehova, borger for at han vil gennemføre hvad han har til hensigt. (2 Mosebog 3:14; 6:2-8) Som Skaber er han kilden til styrke og dynamisk energi. (Esajas 40:26, 29) Han er selve indbegrebet af sandhed, for „det er umuligt for Gud at lyve“. (Hebræerne 6:18) Vi opfordres derfor til at stole uforbeholdent på Jehova, vor Gud, den store kilde til al sandhed, som har almægtig magt til at beskytte dem der stoler på ham og til at gennemføre alle sine storslåede hensigter. — Salme 91:1, 2; Esajas 55:8-11.

8, 9. Hvorfor er tillid en sørgelig mangelvare i verden, og hvordan er Jehovas folk en kontrast hertil?

⁸ I den fordærvede verden omkring os er tillid sørgeligt nok en mangelvare. Begærlighed og korruption findes derimod overalt. På forsiden af World Press Review for maj 1993 kunne man læse: „KORRUPTIONSBOOM — Sorte penge i den nye verdensorden. Korruptionen strækker sig fra Brasilien til Tyskland, fra De Forenede Stater til Argentina, fra Spanien til Peru, fra Italien til Mexico, fra Vatikanet til Rusland.“ Eftersom menneskers såkaldte nye verdensorden bygger på had, begær og mistillid, kan den ikke føre til andet end stadig stigende elendighed for menneskeheden.

⁹ I modsætning til politiske nationer er Jehovas Vidner lykkelige for at være „den nation hvis Gud er Jehova“. De er de eneste der med fuld ret kan sige at de sætter deres lid til Gud. De kan hver og én med glæde udbryde: „I samhørighed med Gud vil jeg lovsynge hans ord. Til Gud har jeg sat min lid; jeg bliver ikke bange.“ — Salme 33:12; 56:4, 11.

10. Hvad har styrket mange unge kristne til at bevare deres uangribelighed?

¹⁰ I et asiatisk land hvor tusinder af unge Jehovas vidner er blevet slået og fængslet, har de fleste kunnet holde stand ved at stole på Jehova. En nat i et fængsel følte en forkynder der havde været udsat for grusom tortur, at han ikke kunne klare mere. Men en anden ung broder sneg sig i ly af mørket hen til ham og hviskede: „Giv ikke op; jeg gik på kompromis, og siden har jeg ikke haft fred i sindet.“ Det fik broderen til at forny sin beslutning om at stå fast. Vi kan have fuld tillid til at Jehova vil hjælpe os til at modstå alle Satans forsøg på at få os til at opgive vor uangribelighed. — Jeremias 7:3-7; 17:1-8; 38:6-13, 15-17.

11. Hvordan anspores vi til at stole på Jehova?

¹¹ I det første bud hedder det blandt andet: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte.“ (Markus 12:30) Når vi mediterer over Guds ord, vil de storslåede sandheder vi lærer nå dybt ned i hjertet så vi motiveres til at bruge os selv helt og fuldt i tjenesten for vor uforlignelige Gud, den suveræne Herre Jehova. Når vort hjerte er fyldt med værdsættelse af alt det han har lært os, alt det han har gjort for os og alt det han vil gøre for os i fremtiden, hjælper det os til at stole ubetinget på hans frelse. — Esajas 12:2.

12. Hvordan har mange kristne i årenes løb vist deres tillid til Jehova?

¹² En sådan tillid kan opdyrkes med årene. Et ydmygt Jehovas vidne der fra april 1927 og 50 år frem tjente trofast på Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn, skrev engang: „Ved slutningen af den måned modtog jeg en kuvert med en godtgørelse på 5 dollars, vedlagt et smukt kort med ordene fra Ordsprogene 3:5, 6 . . . Der var al mulig grund til at stole på Jehova, for mens jeg tjente på hovedkontoret indså jeg hurtigt at Jehova har en ’trofast og klog træl’ der trofast tager sig af alle Rigets interesser her på jorden. — Mattæus 24:45-47.“b Denne kristne broder havde ikke kærlighed til penge, men søgte at få „et uudtømmeligt forråd af værdier i himlene“. De tusinder der i dag arbejder på Vagttårnsselskabets betelhjem rundt om i verden, er også gået ind på kun at modtage et beskedent beløb i godtgørelse. De stoler på at Jehova vil sørge for deres daglige behov. — Lukas 12:29-31, 33, 34.

Støt dig til Jehova

13, 14. (a) Hvor kan vi hente moden vejledning? (b) Hvad må vi undgå hvis vi skal kunne udholde forfølgelse?

¹³ Vor himmelske Fader giver os dette råd: „Støt dig ikke til din egen forstand.“ (Ordsprogene 3:5) Verdslige rådgivere og psykologer vil aldrig kunne opnå den visdom og indsigt som Jehova har. „Hans forstand rækker uden for det der kan tælles.“ (Salme 147:5) Lad os se hen til Jehova, hans ord og den kristne menigheds ældste efter moden vejledning, frem for at støtte os til den visdom fremtrædende mennesker besidder, eller vore egne upålidelige følelser. — Salme 55:22; 1 Korinther 2:5.

¹⁴ Menneskers visdom eller deres stolthed over den position de indtager, vil vi ikke kunne bruge til noget på den store prøvelsernes dag der hastigt nærmer sig. (Esajas 29:14; 1 Korinther 2:14) Under den anden verdenskrig valgte en dygtig men stolt hyrde blandt Guds folk i Japan at støtte sig til sin egen forstand. Da han blev udsat for pres blev han frafalden, og de fleste blandt hjorden lod også hænderne synke under forfølgelsen. En trofast japansk søster der modigt udholdt en forfærdelig behandling i snavsede fængselsceller, fortæller: „De der forblev trofaste var ikke specielt dygtige og gjorde sig heller ikke særligt bemærkede. Vi må alle fuldt ud stole på Jehova til enhver tid.“c

15. Hvilken egenskab er nødvendig for at opnå Jehovas behag?

¹⁵ Det kræver ydmyghed at stole på Jehova i stedet for at stole på sin egen forstand. Denne egenskab er meget vigtig for alle der ønsker at behage Jehova. Selv vor Gud viser ydmyghed i sit forhold til sine fornuftbegavede skabninger, skønt han er hele universets suveræne Herre, hvilket vi kan være taknemmelige for. „Han nedlader sig for at se på himmel og på jord; han rejser den ringe fra støvet.“ (Salme 113:6, 7) I sin store barmhjertighed tilgiver han os vore skrøbeligheder på grundlag af sin største gave til menneskeheden, nemlig hans elskede søn Jesu Kristi dyrebare genløsningsoffer. Vi bør være meget taknemmelige for en sådan ufortjent godhed.

16. Hvordan kan brødre tragte efter forrettigheder i menigheden?

¹⁶ Jesus sagde ved en lejlighed: „Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og enhver som ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ (Mattæus 23:12) Døbte brødre bør i ydmyghed tragte efter ansvarsopgaver i den kristne menighed. Tilsynsmænd bør imidlertid ikke betragte deres udnævnelse som et statussymbol, men som en lejlighed til ivrigt og med værdsættelse at udføre en gerning som den Jesus udførte. Han sagde: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“ — Johannes 5:17; 1 Peter 5:2, 3.

17. Hvad bør vi alle indse, og hvad bør det få os til at gøre?

¹⁷ Måtte vi altid ydmygt og med en bedende indstilling forstå at vi i Jehovas øjne kun er støv. Vi kan derfor glæde os over at „Jehovas loyale hengivenhed varer fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid for dem der frygter ham, og hans retfærdighed varer til sønnernes sønner“. (Salme 103:14, 17) Det er grunden til at vi alle ivrigt må studere Guds ord og betragte den tid vi hver uge bruger på personligt studium og familiestudium, samt på at overvære menighedens møder, som vore dyrebareste timer. På den måde tilegner vi os „kundskab om den Allerhelligste“, hvilket er ensbetydende med „forstand“. — Ordsprogene 9:10.

„På alle dine veje“

18, 19. Hvordan kan vi anvende Ordsprogene 3:6 i vort liv, og med hvilket resultat?

¹⁸ Ordsprogene 3:6 opfordrer os dernæst til at søge hen til Jehova, der er den guddommelige kilde til al forstand: „Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ At tage Jehova i betragtning omfatter at vi holder os nær til ham i bøn. Uanset hvor vi befinder os eller hvilken situation vi kommer i, kan vi altid henvende os til ham i bøn. Når vi udfører vore daglige gøremål, når vi forbereder os til tjenesten på arbejdsmarken, når vi går fra hus til hus og forkynder om hans rige, kan vi altid bede om at han vil velsigne vor gerning. På den måde kan vi opnå den uvurderlige forret og glæde at ’vandre med Gud’ i tillid til at han vil ’jævne vore stier’, ligesom han gjorde for gudfrygtige mænd som Enok og Noa, og for trofaste israelitter som Josua og Daniel. — 1 Mosebog 5:22; 6:9; 5 Mosebog 8:6; Josua 22:5; Daniel 6:23; se også Jakob 4:8, 10.

¹⁹ Når vi i bøn til Jehova giver udtryk for hvad der ligger os på sinde, kan vi have tillid til at ’Guds fred, som overgår al forstand, ved Kristus Jesus vil beskytte vore hjerter og vore sind’. (Filipperne 4:7) Denne fred fra Gud, som giver sig udslag i et glad ansigtsudtryk, kan virke som en anbefaling af vort budskab over for dem vi møder i forkyndelsen. (Kolossenserne 4:5, 6) Den kan også opmuntre dem der er udsat for det pres og de uretfærdigheder som er så almindelige i vore dages verden, hvilket følgende beretning viser.d

20, 21. (a) Hvordan opmuntrede Jehovas vidners uangribelighed andre under nazisternes terrorregime? (b) Hvad bør Jehovas løfte få os til at være besluttede på?

²⁰ Max Liebster, en jøde der som ved et mirakel overlevede holokaust, beskrev sin rejse til en af nazisternes udryddelseslejre med disse ord: „Vi blev låst inde i jernbanevogne der var ombygget så de bestod af mange bittesmå celler til to personer. Da jeg blev sparket ind i en af dem, stod jeg over for en fange hvis øjne udstrålede en afklaret ro. Han befandt sig her fordi han af respekt for Guds lov valgte at gå i fængsel og måske dø, frem for at udgyde andre menneskers blod. Han var et af Jehovas vidner. Hans børn var blevet taget fra ham, og hans hustru var blevet henrettet. Han ventede at dele hendes skæbne. Den følgende rejse, der varede i 14 dage, var et svar på mine bønner, for det var på denne rejse mod døden at jeg fik håbet om evigt liv.“

²¹ Efter sin løsladelse fra det han kaldte løvekulen Auschwitz, blev han døbt og giftede sig med et Jehovas vidne som selv havde været fængslet og hvis fader havde siddet i koncentrationslejren Dachau. Under dette ophold havde faderen fået at vide at hans hustru og lille datter også var blevet arresteret. Han beskrev sin reaktion på følgende måde: „Jeg blev dybt foruroliget. Men så en dag hvor jeg stod i kø for at komme i bad, hørte jeg en stemme citere Ordsprogene 3:5, 6 . . . Stemmen gav genlyd og lød som om den kom fra himmelen. Det var netop hvad jeg behøvede for at genvinde ligevægten.“ I virkeligheden var det en medfange der citerede skriftstedet, men tildragelsen understreger hvor stærkt Guds ord kan virke på os. (Hebræerne 4:12) Måtte Jehovas stemme tale virkningsfuldt til os gennem ordene i årsteksten for 1994: „Stol på Jehova af hele dit hjerte.“

[Fodnoter]

Hvordan vi opdyrker gudsfrygt

„Frygt Jehova og hold dig fra det onde.“ — ORDSPROGENE 3:7.

1. Hvem var Ordsprogenes Bog skrevet til?

ORDSPROGENES BOG i Bibelen indeholder et væld af åndelig vejledning. Jehova tilvejebragte først denne vejledning til gavn for sin nation, Israel. I dag henvender dens vise råd sig til hans hellige kristne nation, „til hvem enden på tingenes ordninger er kommet“. — 1 Korinther 10:11; Ordsprogene 1:1-5; 1 Peter 2:9.

2. Hvorfor er advarselen i Ordsprogene 3:7 meget betimelig i dag?

² Når vi slår op i Ordsprogene 3:7, læser vi: „Vær ikke vís i dine egne øjne. Frygt Jehova og hold dig fra det onde.“ Lige siden vore første forældre levede og slangen fristede Eva ved at love hende at hun ville lære at „kende godt og ondt“, har menneskers visdom forgæves søgt at dække menneskehedens behov. (1 Mosebog 3:4, 5; 1 Korinther 3:19, 20) På intet tidspunkt i historien har dette været mere indlysende end her i det 20. århundrede — disse „sidste dage“ hvor menneskeheden høster frugterne af en ateistisk og evolutionistisk tankegang, og plages af racisme, vold og alle former for umoral. (2 Timoteus 3:1-5, 13; 2 Peter 3:3, 4) Det er en ’ny verdensuorden’ med problemer som hverken FN eller verdens splittede religioner kan løse.

3. Hvilken udvikling skulle ifølge profetien finde sted i vor tid?

³ Guds profetiske ord oplyser os om at dæmoniske styrker er gået ud „til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag . . . på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon“. (Åbenbaringen 16:14, 16) Inden længe vil Jehovas rædsel gribe disse konger eller herskere. Det vil være en frygt som den der greb kana’anæerne da Josua og israelitterne kom for at eksekvere dom over dem. (Josua 2:9-11) Men i dag er det den modbilledlige Josua, Kristus Jesus, — „Kongers Konge og Herrers Herre“ — der vil ’slå nationerne og vogte dem med en jernstav’ som et udtryk for Gud den Almægtiges harme og vrede. — Åbenbaringen 19:15, 16.

4, 5. Hvem vil blive frelst, og hvorfor?

⁴ Hvem vil til den tid blive frelst? Det vil ikke være dem der overvældes af frygt, men alle der har opdyrket ærefrygt for Jehova. I stedet for at være víse i egne øjne, ’holder de sig fra det onde’. De lader i ydmyghed deres sind beskæftige sig med det gode, sådan at det onde fortrænges fra deres tanker. De nærer sund respekt for den suveræne Herre Jehova, „den der dømmer hele jorden“, og som inden længe vil eksekvere dommen over enhver der hænger ved det der er ondt, ligesom han udslettede de fordærvede indbyggere i Sodoma. (1 Mosebog 18:25) For Guds eget folk er frygten for Jehova „en livets kilde der holder én borte fra dødens snarer“. — Ordsprogene 14:27.

⁵ På denne dag hvor Gud vil dømme jorden, vil alle der vier sig fuldstændigt til Jehova og frygter for at mishage ham, erfare sandheden i det der i billedsprog beskrives i Ordsprogene 3:8: „Måtte [frygten for Jehova] være lægedom for din navle og vederkvægelse for dine knogler.“

Ær Jehova

6. Hvad bør motivere os til at give agt på Ordsprogene 3:9?

⁶ Vor frygt for Jehova, og vor dybe kærlighed til ham, bør motivere os til at efterkomme den opfordring der gives i Ordsprogene 3:9: „Ær Jehova med din velstand og det første af al din afgrøde.“ Vi bliver ikke presset til at ære Jehova ved at bringe ham ofre. Det bør være frivilligt, hvilket nævnes 12 gange fra Anden Mosebog 35:29 til Femte Mosebog 23:23 i forbindelse med ofrene i fortidens Israel. Den førstegrøde vi giver Jehova bør være det allerbedste vi kan yde, i fuld erkendelse af at han har vist os godhed og loyal hengivenhed. (Salme 23:6) Vore ofre bør afspejle at vi er besluttede på at ’blive ved med først at søge riget og hans retfærdighed’. (Mattæus 6:33) Hvad vil det medføre at vi ærer Jehova med vor velstand? ’Vore forrådslagre vil blive fyldt med overflod, og vore persekar vil løbe over med ny vin.’ — Ordsprogene 3:10.

7. Hvilken førstegrøde bør vi bringe Jehova, og hvad vil resultatet blive?

⁷ Jehova velsigner os først og fremmest i åndelig henseende. (Malakias 3:10) Den førstegrøde vi giver ham bør derfor også hovedsagelig være af åndelig art. Vi bør bruge vor tid og vore kræfter på at gøre hans vilje. Det vil til gengæld nære os på samme måde som det styrkede Jesus og var som „mad“ for ham. (Johannes 4:34) Vore åndelige forrådslagre vil blive fyldt, og vor glæde, symboliseret ved ny vin, vil løbe over. Dertil kommer at vi konsekvent kan bidrage gavmildt af vore midler for at støtte det verdensomspændende forkyndelsesarbejde, idet vi tillidsfuldt beder om at måtte få den daglige føde. (Mattæus 6:11) Alt hvad vi ejer, deriblandt vore materielle værdier, har vi fået af vor kærlige himmelske Fader. I den udstrækning vi benytter vor velstand til hans pris, vil han udøse sin velsignelse over os. — Ordsprogene 11:4; 1 Korinther 4:7.

Kærlig retledning

8, 9. Hvordan bør vi betragte retledning og tugt fra Jehova?

⁸ Ordsprogene, kapitel 3, vers 11 og 12, henviser igen til det gode forhold mellem fader og søn der findes i gudfrygtige familier, samt mellem Jehova og hans åndelige børn på jorden. Vi læser: „Min søn, afvis ikke Jehovas tugt, og føl ikke lede ved hans retledning, for Jehova retleder den han elsker, som en fader den søn han holder af.“ Verdens mennesker afskyr retledning. Jehovas folk bør tage imod den med glæde. Apostelen Paulus citerede disse ord fra Ordsprogene, da han sagde: „Min søn, forklejn ikke tugten fra Jehova, giv heller ikke tabt når du retledes af ham; for den Jehova elsker, tugter han. . . . Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ — Hebræerne 12:5, 6, 11.

⁹ Ja, retledning og tugt er en nødvendig del af vor oplæring, hvad enten vi modtager den fra vore forældre, fra den kristne menighed eller fra Guds ord, Bibelen, når vi mediterer over det vi læser under vort personlige studium. At give agt på tugt er et spørgsmål om liv og død, for der siges i Ordsprogene 4:1, 13: „Hør, I sønner, på en faders tugt, og lyt opmærksomt så I kan lære forstand at kende. Grib fat om tugt; slip den ikke. Værn om den, for den er dit liv.“

Den største lykke

10, 11. Nævn nogle af facetterne i de smukke ord i Ordsprogene 3:13-18.

¹⁰ Det følgende er skrevet i meget smukke vendinger, ja, med ’ord der lyder godt, giver den rigtige mening, ord der er sande’. (Prædikeren 12:10) Disse inspirerede ord af Salomon beskriver den sande lykke, og vi bør skrive dem på vore hjerter. Vi læser:

¹¹ „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft; at erhverve sig den er nemlig bedre end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld. Den er mere værdifuld end koraller; og hvad andet du har lyst til, kan ikke stilles op som dens lige. En lang række dage er der i dens højre; i dens venstre er der rigdom og ære. Dens veje er liflige veje, og alle dens stier er fred. Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“ — Ordsprogene 3:13-18.

12. Hvordan kan vi drage nytte af visdom og dømmekraft?

¹² Visdom omtales i alt 46 gange i Ordsprogenes Bog. „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse.“ Der er her tale om en praktisk visdom fra Gud der bygger på kundskaben fra hans ord, og som sætter mennesker i stand til at holde den rette kurs gennem de farlige storme der raser i Satans verden. (Ordsprogene 9:10) Dømmekraft, der omtales 19 gange i Ordsprogene, er visdommens tjener, og vil hjælpe os til at modstå Satans listige anslag. Når han, den store modstander, skal udtænke sine rænker, har han årtusinders erfaring at trække på. Men erfaring er ikke alt. Noget der er af langt større betydning er at man ejer dømmekraft, evnen til at skelne mellem det der er rigtigt og det der er forkert — og så vælge den rette vej. Det er det Jehova lærer os gennem sit ord. — Ordsprogene 2:10-13; Efeserne 6:11.

13. Hvad kan beskytte os i økonomisk dårlige tider, og hvordan?

¹³ Det økonomiske kaos der råder i vore dages verden varsler at profetien i Ezekiel 7:19 vil gå i opfyldelse: „Deres sølv kaster de på gaderne, og deres guld bliver noget de afskyr. Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag.“ Ingen af jordens mange rigdomme kan tilnærmelsesvis måle sig med den visdom og dømmekraft som evner at frelse. Den vise kong Salomon sagde ved en anden lejlighed: „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“ (Prædikeren 7:12) Lykkelige er alle der i dag vandrer på Jehovas liflige veje og som i visdom vælger „en lang række dage“, det evige liv som er Guds gave til alle der tror på Jesu genløsningsoffer! — Ordsprogene 3:16; Johannes 3:16; 17:3.

Opdyrk sand visdom

14. Hvordan har Jehova vist eksemplarisk visdom?

¹⁴ Det er på sin plads at vi mennesker, der er skabt i Guds billede, bestræber os for at opdyrke visdom og dømmekraft, eftersom Jehova selv lagde disse egenskaber for dagen da han frembragte sit storslåede skaberværk. „Jehova har grundlagt jorden med visdom; han har grundfæstet himmelen med dømmekraft.“ (Ordsprogene 3:19, 20) Han gik i gang med at frembringe levende skabninger, ikke ved hjælp af en mystisk og uforklarlig udviklingsproces, men ved direkte at skabe de levende væsener „efter deres arter“ og i en hensigt der afspejler stor visdom. (1 Mosebog 1:25) Da mennesket til sidst blev frembragt med intelligens og evner der langt overgik dyrenes, må de himmelske gudssønners hyldestråb have givet genlyd og atter genlyd i himlene. (Jævnfør Job 38:1, 4, 7.) Jehovas forstandige forudseenhed, hans visdom og hans kærlighed ses tydeligt i alt hvad han har frembragt på jorden. — Salme 104:24.

15. (a) Hvorfor er det ikke nok blot at opdyrke visdom? (b) Hvilken tillid bør Ordsprogene 3:25, 26 indgive os?

¹⁵ Vi må ikke blot tillægge os Jehovas egenskaber visdom og dømmekraft. Vi må også holde fast ved dem, og aldrig slække på vort studium af hans ord, for han giver os denne vejledning: „Min søn, lad ikke dine øjne slippe dem af syne. Værn om praktisk visdom og evnen til at tænke; så vil de blive liv for din sjæl og ynde om din hals.“ (Ordsprogene 3:21, 22) Gør vi det vil vi kunne vandre trygt med fred i sindet, selv når dagen der kommer som en tyv bringer „pludselig undergang“ over Satans verden. (1 Thessaloniker 5:2, 3) End ikke under den store trængsel vil du „frygte den pludselige rædsel“, eller „uvejret over de ugudelige når det kommer“. „For Jehova vil være din tillid, og han vil vogte din fod mod at fanges.“ — Ordsprogene 3:23-26.

Kærlighed til det gode

16. Hvad kræves der af kristne foruden at de må være nidkære i forkyndelsen?

¹⁶ Det er nu tid til at være nidkært optaget af at forkynde den gode nyhed om Riget til et vidnesbyrd for alle nationerne. Men dette forkyndelsesarbejde må bakkes op af andre kristne gerninger, som beskrives i Ordsprogene 3:27, 28: „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget. Sig ikke til din næste: ’Gå og kom tilbage, så vil jeg give dig noget i morgen,’ når der er noget hos dig.“ (Jævnfør Jakob 2:14-17.) Nu hvor store dele af verden oplever fattigdom og hungersnød, er der opstået nogle presserende behov for hjælp til vore medmennesker, især vore åndelige brødre. Hvad har Jehovas Vidner gjort i den henseende?

17-19. (a) Hvilke vigtige behov blev dækket i 1993, og hvordan var reaktionen? (b) Hvad viser at vore betrængte brødre er kommet til „at stå fuldstændig sejrrige“?

¹⁷ Lad os tage ét eksempel: Inden for det sidste års tid er der blevet anmodet om hjælp fra det tidligere Jugoslavien. Reaktionen fra brodersamfundet i nabolandene har været overvældende. I de iskolde vintermåneder var det muligt for adskillige nødhjælpskolonner at trænge ind i krigszonen med de sidste nye publikationer, varmt tøj, mad og medicin til Jehovas vidner i nød. I ét tilfælde ansøgte brødrene om at måtte indføre 15 tons nødhjælpsforsyninger, men da de fik tilladelsen lød den på 30 tons! Jehovas Vidner i Østrig sendte hurtigt tre lastbiler mere af sted. I alt 25 tons nåede frem til bestemmelsesstedet. Vore brødre var naturligvis meget lykkelige for at modtage disse rigelige forsyninger af åndelig og materiel art.

¹⁸ Hvordan har brødrene reageret på denne hjælp? Først på året skrev en ældste: „Brødrene og søstrene i Sarajevo er i live og er raske, og hvad der er endnu vigtigere, vi er stadig åndeligt stærke til at kunne udholde denne meningsløse krig. Fødevaresituationen var meget vanskelig. Må Jehova velsigne og belønne jer for alt det I har gjort for os. Myndighederne har særlig respekt for Jehovas vidner på grund af deres eksemplariske levevis og deres respekt for myndighederne. Vi er også taknemmelige for den åndelige føde I sendte til os.“ — Jævnfør Salme 145:18.

¹⁹ Disse brødre, der befinder sig i livsfare, har også vist deres værdsættelse ved at forkynde nidkært. Mange opsøger dem og beder om hjemmebibelstudier. I byen Tuzla, hvortil der blev leveret fem tons nødhjælp, har de 40 forkyndere en måned hver rapporteret et gennemsnit på 25 timer i tjenesten, hvorved de har støttet godt op om menighedens ni pionerer. Det er bemærkelsesværdigt at så mange som 243 i 1993 overværede højtiden til minde om Jesu død. Disse kære brødre er afgjort kommet til „at stå fuldstændig sejrrige ved ham som har elsket os“. — Romerne 8:37.

20. Hvilken „udligning“ har fundet sted i det tidligere Sovjetunionen?

²⁰ Den gavmildhed som er kommet til udtryk ved de store forsendelser af nødhjælp og varmt tøj til det tidligere Sovjetunionen, er også blevet modsvaret af brødrenes nidkærhed i dette område. For eksempel blev mindehøjtiden i Moskva i 1993 overværet af 7549 i forhold til 3500 året før. I samme periode er antallet af menigheder i byen steget fra 12 til 16. I hele det tidligere Sovjetunionen (de baltiske lande ikke medregnet) er antallet af menigheder vokset med 14 procent, antallet af forkyndere med 25 procent og antallet af pionerer med 74 procent. Hvilken nidkærhed og selvopofrelse! Det minder om det der skete i det første århundrede hvor der ’fandt en udligning sted’. De kristne der havde åndelige og materielle midler sendte gavmildt gaver til dem der boede i mindre begunstigede områder, mens de nødlidendes nidkærhed bragte giverne stor glæde og opmuntring. — 2 Korinther 8:14.

Had det onde!

21. Hvordan bliver modsætningen mellem de vise og tåberne beskrevet i slutningen af kapitel 3 i Ordsprogenes Bog?

²¹ Ordsprogenes Bog, det tredje kapitel, opstiller dernæst en række kontraster, og slutter med denne advarsel: „Misund ikke en voldsmand og vælg ikke nogen af hans veje. For den der går krogveje er en vederstyggelighed for Jehova, men de retskafne har hans fortrolighed. Jehovas forbandelse hviler over den ugudeliges hus, men han velsigner de retfærdiges bosted. Over for spottere spotter han, men de sagtmodige viser han sin gunst. De vise får ære i arv, men tåberne sætter vanære i højsædet.“ — Ordsprogene 3:29-35.

22. (a) Hvordan kan vi undgå at dele skæbne med tåberne? (b) Hvad hader de vise, hvad opdyrker de og hvad bliver derfor deres belønning?

²² Hvordan kan vi undgå at blive regnet blandt tåberne? Vi må lære at hade det onde, ja, afsky det Jehova afskyr — alle denne voldelige og blodtørstige verdens rænker. (Se også Ordsprogene 6:16-19.) Som kontrast hertil må vi opdyrke gode egenskaber — retskaffenhed, retfærdighed og sagtmodighed, sådan at vi i ydmyghed og frygt for Jehova kan opnå „rigdom og ære og liv“. (Ordsprogene 22:4) Dette vil være belønningen til alle der loyalt følger opfordringen: „Stol på Jehova af hele dit hjerte.“