Lad os sammen ophøje Jehovas navn

„Lovpris Jehova med mig, ja, lad os sammen ophøje hans navn.“ — SALME 34:3.

1. Hvordan var Jesus et godt eksempel under sin jordiske tjeneste?

OM AFTENEN den 14. nisan år 33 sang Jesus lovsange til Jehova sammen med sine apostle i et værelse i Jerusalem. (Mattæus 26:30) Det var sidste gang de sang sammen, og det var meget passende at Jesus sluttede samværet på den måde. Fra begyndelsen til slutningen af sin jordiske tjeneste priste Jesus sin Fader og gjorde nidkært Hans navn kendt. (Mattæus 4:10; 6:9; 22:37, 38; Johannes 12:28; 17:6) Han gentog så at sige salmistens inderlige opfordring: „Lovpris Jehova med mig, ja, lad os sammen ophøje hans navn.“ (Salme 34:3) Det er et godt eksempel for os!

2, 3. (a) Hvorfra ved vi at Salme 34 har profetisk betydning? (b) Hvad vil vi se nærmere på i denne og den følgende artikel?

² Apostelen Johannes, der havde sunget lovsange sammen med Jesus, blev nogle timer senere øjenvidne til at hans herre og to forbrydere blev henrettet på marterpæle. De romerske soldater brækkede de to forbryderes ben for at fremskynde deres død. Men Johannes skrev siden at soldaterne ikke brækkede benene på Jesus, for da de kom til ham, var han allerede død. Johannes nævnte i sin evangelieberetning at denne detalje opfyldte et andet vers i Salme 34: „Ingen knogle på ham skal sønderbrydes.“ — Johannes 19:32-36; Salme 34:20, Septuaginta.

³ Salme 34 indeholder mange andre udtalelser af interesse for kristne. Derfor vil vi i denne og den følgende artikel se på de omstændigheder der prægede Davids liv da han skrev salmen. Derefter vil vi gå i dybden med dens opmuntrende indhold.

David flygter fra Saul

4. (a) Hvorfor blev David salvet til at være Israels næste konge? (b) Hvad førte til at Saul ’kom til at elske David meget’?

⁴ I Davids ungdom var Saul konge over Israel. Men Saul blev ulydig og mistede Jehovas gunst. Derfor sagde profeten Samuel til ham: „Jehova [har] revet kongedømmet over Israel fra dig, og han vil give det til din næste, en som er bedre end du.“ (1 Samuel 15:28) Senere pålagde Jehova Samuel at salve David, Isajs yngste søn, til at være Israels næste konge. Imens blev kong Saul, der havde mistet Guds ånd, mere og mere melankolsk. Derfor blev David, som var en dygtig musiker, hentet til Gibea for at tjene kongen. Davids spil virkede lindrende på Saul, der „kom til at elske ham meget“. — 1 Samuel 16:11, 13, 21, 23.

5. Hvorfor ændrede Saul indstilling til David, og hvad blev David tvunget til?

⁵ Med tiden blev det tydeligt at Jehova var med David. Det var af den grund at David besejrede filisterkæmpen Goliat og viste sig som en dygtig soldat der blev hyldet i Israel. Men Jehovas velsignelse over David gjorde Saul skinsyg, og til sidst hadede han David. To gange mens David spillede på harpe for Saul, slyngede kongen sit spyd mod ham, men begge gange lykkedes det David at undvige. Da Saul tredje gang forsøgte at myrde ham, indså Israels fremtidige konge at han måtte flygte for sit liv. På grund af Sauls vedvarende forsøg på at fange og dræbe ham besluttede David sig for at søge tilflugt udenlands. — 1 Samuel 18:11; 19:9, 10.

6. Hvorfor befalede Saul at Nobs indbyggere skulle slås ihjel?

⁶ På vej mod grænsen gjorde David ophold i byen Nob, hvor Jehovas teltbolig stod. Åbenbart flygtede nogle unge mænd sammen med David, og han ledte efter proviant til dem og sig selv. Saul fandt ud af at ypperstepræsten havde givet David og hans mænd mad og desuden udleveret det sværd som David havde taget fra den døde Goliat. Rasende lod Saul alle byens indbyggere, deriblandt 85 præster, slå ihjel. — 1 Samuel 21:1, 2; 22:12, 13, 18, 19; Mattæus 12:3, 4.

David redder atter livet

7. Hvorfor var Gat ikke et trygt skjulested for David?

⁷ Fra Nob flygtede David cirka 40 kilometer vestpå til filistrenes land og søgte tilflugt i Goliats hjemby, Gat. Måske ræsonnerede David at Gat ville være det sidste sted Saul ville lede efter ham. Men det varede ikke længe før Gats konges tjenere genkendte David. Da det kom David for øre at hans identitet var røbet, „blev [han] meget bange for Akisj, kongen i Gat“. — 1 Samuel 21:10-12.

8. (a) Hvad beretter Salme 56 om det der hændte David i Gat? (b) Hvordan undslap David med nød og næppe døden?

⁸ Filistrene pågreb David. Måske var det på det tidspunkt at David skrev den inderlige salme hvori han bønfaldt Jehova: „Kom mine tårer i din læderflaske.“ (Salme 56:8 og overskriften) Det var et udtryk for hans tillid til at Jehova ikke ville glemme hans sorger, men kærligt ville tage sig af ham og beskytte ham. David fandt også på at narre filisterkongen ved at opføre sig som om han var forrykt. Det fik kong Akisj til at bebrejde sine tjenere at de havde bragt en „vanvittig“ mand til ham. Det var tydeligt at Jehova velsignede Davids list. David undslap igen med nød og næppe døden idet han blev drevet bort fra byen. — 1 Samuel 21:13-15.

9, 10. Hvad fik David til at skrive Salme 34, og hvem kan han have tænkt på da han skrev salmen?

⁹ Bibelen oplyser ikke om Davids tilhængere var flygtet med ham ind i Gat eller havde holdt vagt i nærliggende israelitiske landsbyer. Under alle omstændigheder må gensynsglæden have været stor da David berettede om hvordan Jehova igen havde udfriet ham. Episoden gav stof til Salme 34, sådan som det fremgår af dens overskrift. I de syv første vers priser David Gud for sin udfrielse, og han opfordrer sine tilhængere til sammen med ham at ophøje Jehova som den store Udfrier for sit folk. — Salme 34:3, 4, 7.

¹⁰ David og hans mænd fandt et sikkert tilflugtssted i Adullams hule i en bjergegn i Israel, cirka 15 kilometer øst for Gat. Her sluttede nogle israelitter sig til dem fordi de var misfornøjede med forholdene under kong Sauls herredømme. (1 Samuel 22:1, 2) Da David skrev ordene i Salme 34:8-22, kan han have tænkt på nogle der befandt sig i den situation. Formaningerne i disse vers er også vigtige for os der lever i dag, og det vil være meget udbytterigt for os at gennemgå denne smukke salme i enkeltheder.

Det vigtigste for David — også det vigtigste for dig?

11, 12. Af hvilke grunde kan vi lovsynge Jehova til stadighed?

¹¹ „Jeg vil velsigne Jehova til alle tider; til stadighed skal hans lovsang være i min mund.“ (Salme 34:1) Mens David levede som fredløs, havde han helt sikkert mange bekymringer for dagen og vejen, men som disse ord viser, lod han ikke bekymringerne svække sin beslutning om at lovsynge Jehova. Det er et godt eksempel for os når vi kommer ud for trængsler. Både når vi er i skole, på arbejde, sammen med kristne trosfæller eller i forkyndelsen, bør det være vores stærkeste ønske at lovsynge Jehova. Tænk blot på de utallige grunde vi har til det. For eksempel er der ingen ende på hvad vi kan opdage og glæde os over i Jehovas underfulde skaberværk. Og tænk på hvad han har udrettet ved hjælp af den jordiske del af sin organisation. Jehova har brugt ufuldkomne, men trofaste mennesker på en magtfuld måde i vor tid. Kan nogen af de mennesker som verden forguder, udrette noget der kan måle sig med Guds gerninger? Er du ikke enig med David i følgende ord? „Der er ingen som du blandt guderne, Jehova, og ingen gerninger er som dine.“ — Salme 86:8.

¹² Ligesom David føler vi os motiveret til at lovsynge Jehova til stadighed for hans uforlignelige gerninger. Desuden fryder det os at vide at herredømmet i Guds rige nu er overdraget til Davids evige arving, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 11:15) Det betyder at afslutningen på denne tingenes ordning er nær. Over seks milliarder menneskers evige fremtid står på spil. Aldrig før har det været så bydende nødvendigt at fortælle andre om Guds rige og hvad det snart vil udrette for menneskene, og at hjælpe dem til at lovsynge Jehova sammen med os. Det vigtigste i vores tilværelse bør afgjort være at benytte enhver lejlighed til at anspore andre til at tage imod „denne gode nyhed om riget“ før det er for sent. — Mattæus 24:14.

13. (a) Hvem roste David sig af, og hvilken slags mennesker lod sig påvirke af det? (b) Hvordan bliver de sagtmodige draget til den kristne menighed i dag?

¹³ „Af Jehova skal min sjæl rose sig; de sagtmodige vil høre det og fryde sig.“ (Salme 34:2) David roste sig ikke af noget han selv havde præsteret. For eksempel pralede han ikke af at han havde narret kongen af Gat. Han erkendte at det var Jehova der havde beskyttet ham da han opholdt sig i Gat, og at det var ved hans hjælp at han var sluppet bort. (Ordsprogene 21:1) Derfor roste David sig ikke af sig selv, men af Jehova. Dette drog de sagtmodige til Jehova. Også Jesus lovpriste Jehovas navn, og det virkede dragende på ydmyge og lærvillige mennesker. I dag bliver de sagtmodige fra alle nationer draget til den internationale menighed af salvede kristne, der har Jesus som hoved. (Kolossenserne 1:18) De sagtmodige føler sig tiltrukket når de hører Guds ydmyge tjenere herliggøre hans navn, og når de lytter til Bibelens budskab, som Guds hellige ånd sætter dem i stand til at forstå. — Johannes 6:44; Apostelgerninger 16:14.

Møderne styrker vores tro

14. (a) Nøjedes David med at lovsynge Jehova privat? (b) På hvilken måde var Jesus et eksempel med hensyn til at overvære møder?

¹⁴ „Lovpris Jehova med mig, ja, lad os sammen ophøje hans navn.“ (Salme 34:3) David nøjedes ikke med at lovsynge Jehova privat. Han opfordrede varmt sine venner til at ophøje Guds navn sammen med ham. På samme måde var det en glæde for den større David, Jesus Kristus, at prise Jehova offentligt — i den lokale synagoge, ved højtider i Guds tempel i Jerusalem og når han var sammen med sine disciple. (Lukas 2:49; 4:16-19; 10:21; Johannes 18:20) Vi har den glædebringende forret at følge Jesu eksempel og prise Jehova sammen med vores trosfæller ved enhver lejlighed, især nu da vi „ser dagen nærme sig“. — Hebræerne 10:24, 25.

15. (a) Hvordan virkede Davids erfaring på hans mænd? (b) Hvilken gavn har vi af at overvære vores møder?

¹⁵ „Jeg rådspurgte Jehova, og han svarede mig, og fra alt det jeg gruede for, udfriede han mig.“ (Salme 34:4) Denne erfaring betød meget for David. Han fortsatte derfor: „Denne nødstedte kaldte, og Jehova hørte ham. Og fra alle hans kvaler frelste han ham.“ (Salme 34:6) Når vi er sammen med vores trosfæller, har vi mange muligheder for at udveksle opmuntrende erfaringer der viser hvordan Jehova har hjulpet os til at holde ud under vanskelige omstændigheder. Det styrker troen hos vores trosfæller, ligesom Davids udtalelser styrkede troen hos dem der støttede ham. Davids venner så „hen til [Jehova] og strålede, og deres ansigter kunne ikke beskæmmes“. (Salme 34:5) Skønt de var på flugt for kong Saul, følte de sig ikke beskæmmede. De var sikre på at Gud stod bag David, og deres ansigter strålede. Tilsvarende ser både de nyinteresserede og de der har været sande kristne i lang tid, hen til Jehova efter støtte. De har personligt erfaret hans hjælp, og derfor røber deres strålende ansigtsudtryk at de er besluttede på at forblive trofaste.

Vær taknemmelig for englenes hjælp

16. Hvordan har Jehova ’reddet’ os ved hjælp af sine engle?

¹⁶ „Jehovas engel lejrer sig rundt om dem der frygter ham, og han redder dem.“ (Salme 34:7) David mente ikke at det kun var ham, Jehovas salvede, Israels fremtidige konge, der kunne regne med at blive reddet af Jehova. Han vidste at Jehova ved hjælp af sine engle våger over alle sine trofaste tilbedere, uanset om de er fremtrædende eller mindre iøjnefaldende. Også i vor tid har de sande tilbedere mærket Jehovas beskyttelse. I Nazityskland, Angola, Malawi, Mocambique og mange andre lande har myndighederne søgt at udrydde Jehovas Vidner, men forgæves. I stedet har Jehovas tjenere i disse lande fortsat haft fremgang idet de sammen ophøjer Guds navn. Hvorfor? Fordi Jehova ved hjælp af sine hellige engle beskytter og leder sit folk. — Hebræerne 1:14.

17. Hvordan hjælper Guds engle os?

¹⁷ Jehovas engle kan desuden styre begivenhederne sådan at enhver der bringer andre til at snuble, bliver fjernet fra Jehovas folk. (Mattæus 13:41; 18:6, 10) Og uden at vi umiddelbart er klar over det, kan englene fjerne hindringer i vores tjeneste for Gud. Desuden beskytter de os mod det der kunne bringe vort forhold til Jehova i fare. Som det vigtigste leder de os i arbejdet med at forkynde „en evigvarende god nyhed“ for hele menneskeheden, blandt andet de steder hvor det er forbundet med fare at forkynde. (Åbenbaringen 14:6) Jehovas Vidners publikationer har ofte gengivet beretninger der viser at englene har været med forkynderne.a Det er sket så mange gange at det ikke kan affejes som sammentræf.

18. (a) Hvad er betingelsen for at vi kan få englenes hjælp? (b) Hvilke spørgsmål vil den følgende artikel tage op?

¹⁸ Hvis vi fortsat skal have gavn af englenes ledelse og beskyttelse, må vi blive ved med at ophøje Jehovas navn selv når vi møder modstand. Husk at Guds engel kun „lejrer sig rundt om dem der frygter“ Jehova. Hvad indebærer det? Hvad er gudsfrygt, og hvordan kan vi opdyrke den? Hvorfor ønsker en kærlig Gud at vi frygter ham? Disse spørgsmål vil blive taget op i den følgende artikel.

[Fodnote]

Find glæde ved livet — frygt Jehova

„Frygt Jehova, I hans hellige, for de der frygter ham mangler intet.“ — SALME 34:9.

1, 2. (a) Hvilke holdninger til gudsfrygt finder man i kristenheden? (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu tage op?

DE PRÆSTER der prædiker at man skal frygte Gud, påstår som regel at Gud straffer syndere med evig pine i et brændende helvede. Men den lære strider imod Bibelens beskrivelse af Jehova som en kærlig og retfærdig Gud. (1 Mosebog 3:19; 5 Mosebog 32:4; Romerne 6:23; 1 Johannes 4:8) Andre præster i kristenheden går til den modsatte yderlighed. De taler aldrig om gudsfrygt, men lærer at Gud er så tolerant at han godtager nærmest hvem som helst uanset hvordan vedkommende lever. Men det stemmer heller ikke med Bibelens lære. — Galaterne 5:19-21.

² Faktum er at Bibelen opfordrer os til at frygte Gud. (Åbenbaringen 14:7) Det får os til at spørge: Hvorfor ønsker en kærlig Gud at vi frygter ham? Hvilken form for frygt kræver Gud? Og hvilken gavn har vi af at frygte Gud? Disse spørgsmål vil vi tage op i den fortsatte gennemgang af Salme 34.

Hvorfor vi skal frygte Gud

3. (a) Hvad mener du om den befaling at vi skal frygte Gud? (b) Hvorfor er de der frygter Jehova, lykkelige?

³ Som universets Skaber og Suveræn fortjener Jehova at blive frygtet. (1 Peter 2:17) Men der er ikke tale om en sygelig rædsel for en grusom gud. Gudsfrygt er derimod ærefrygt for Jehova på grund af hans egenskaber og hans storhed samt frygt for at mishage ham. Frygten for Gud er ædel og velgørende, ikke nedslående eller skræmmende. Jehova, ’den lykkelige Gud’, ønsker at vi mennesker, som han har skabt, finder glæde ved livet. (1 Timoteus 1:11) Men det kan vi kun hvis vi retter os efter Guds krav. For manges vedkommende betyder det at de må gøre gennemgribende forandringer. Men alle der foretager de nødvendige ændringer, erfarer at det er sandt hvad salmisten David skrev: „Smag og se at Jehova er god; lykkelig er den mand som søger tilflugt hos ham. Frygt Jehova, I hans hellige, for de der frygter ham mangler intet.“ (Salme 34:8, 9) Ingen der frygter Jehova, mangler noget af varig værdi, for de har et godt forhold til Gud.

4. Hvilken forsikring gav både David og Jesus?

⁴ Læg mærke til at David ærede sine mænd ved at omtale dem som „hellige“. Det kunne de kaldes fordi de hørte til Guds hellige nation. Desuden satte de deres liv på spil for at følge David. De måtte hele tiden flygte for kong Saul, men David havde tillid til at Jehova ville blive ved med at sørge for det de behøvede. David skrev: „De unge løver med manke har lidt savn, og de har været sultne; men de der søger Jehova skal intet godt mangle.“ (Salme 34:10) Jesus gav sine disciple en lignende forsikring. — Mattæus 6:33.

5. (a) Hvilken baggrund havde mange af Jesu disciple? (b) Hvilken vejledning gav Jesus dem angående frygt?

⁵ Mange af Jesu tilhørere var fattige og jævne jøder. Jesus „fik . . . inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Havde disse jævne mennesker mod til at følge Jesus? Det krævede at de opdyrkede frygt for Jehova, ikke for mennesker. Jesus sagde: „Frygt ikke for dem som dræber legemet og derefter ikke evner at gøre mere. Men jeg vil vise jer hvem I skal frygte: Frygt ham der efter at have dræbt, har myndighed til at kaste i Gehenna. Ja, jeg siger jer, frygt ham. Sælges fem spurve ikke for to småmønter? Dog er ikke én af dem glemt hos Gud. Men endog alle jeres hovedhår er talt. Vær ikke bange; I er mere værd end mange spurve.“ — Lukas 12:4-7.

6. (a) Hvilke ord af Jesus har styrket kristne? (b) Hvorfor er Jesus det bedste eksempel med hensyn til at vise gudsfrygt?

⁶ Når fjender forsøger at presse dem der frygter Jehova, til at holde op med at tjene Gud, er Jesu ord relevante: „Enhver der vedgår samhørighed med mig over for menneskene, ham vil Menneskesønnen også vedgå samhørighed med over for Guds engle. Men den som fornægter mig over for menneskene, han vil blive fornægtet over for Guds engle.“ (Lukas 12:8, 9) Disse ord har styrket kristne, især i lande hvor den sande tilbedelse er underlagt forbud. Sådanne steder bliver kristne ved med at lovsynge Jehova ved møder og i den offentlige forkyndelse uden at tiltrække sig unødig opmærksomhed. (Apostelgerninger 5:29) Jesus er selv det bedste eksempel med hensyn til at vise „gudsfrygt“. (Hebræerne 5:7) Om ham forudsagde Guds profetiske ord: „Over ham skal Jehovas ånd hvile, . . . Jehovas frygts ånd; og han har sin glæde i frygten for Jehova.“ (Esajas 11:2, 3) Jesus er derfor yderst kvalificeret til at lære os om det gavnlige ved at frygte Gud.

7. (a) Hvordan tager kristne imod en indbydelse som den David fremsatte? (b) Hvordan kan forældre følge Davids gode eksempel?

⁷ Alle der følger Jesu eksempel og adlyder hans lære, tager i virkeligheden imod en indbydelse som den David fremsatte: „Kom, I sønner, hør på mig; Jehovas frygt skal jeg lære jer.“ (Salme 34:11) Det var naturligt for David at kalde sine mænd for sine „sønner“, for de så hen til ham som deres anfører. David gav desuden sine fæller åndelig hjælp så de kunne være forenede og glæde sig over Guds gunst. Det er et godt eksempel for kristne forældre! Jehova har bemyndiget dem til at „opdrage [deres børn] i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Når forældre hver dag drøfter åndelige emner med deres børn og fast studerer Bibelen med dem, kan børnene lære at finde glæde ved livet idet de frygter Jehova. — Femte Mosebog 6:6, 7.

Hvordan vi viser gudsfrygt i praksis

8, 9. (a) Hvorfor er det godt at leve et liv i gudsfrygt? (b) Hvad hører med til at vi vogter tungen?

⁸ Som tidligere nævnt berøver frygten for Jehova os ikke glæden. David spurgte: „Hvem er den mand som har lyst til livet, som elsker dage til at se det gode?“ (Salme 34:12) Det er tydeligt at frygten for Jehova er en betingelse for at glæde sig over et langt liv hvor man ’ser det gode’. Det er nemt sagt at man frygter Gud. Det er noget helt andet at bevise det i sin adfærd. Derfor kommer David ind på hvordan vi viser gudsfrygt.

⁹ „Hold din tunge fra ondt, og dine læber fra at tale svig.“ (Salme 34:13) Apostelen Peter blev inspireret til at citere denne del af Salme 34 efter at han havde opfordret nogle kristne til at vise hinanden broderlig hengivenhed. (1 Peter 3:8-12) At holde vores tunge fra ondt indebærer at vi afholder os fra at udbrede skadelige rygter og sladder. I stedet vil vi altid søge at være opbyggende når vi taler med andre. Desuden vil vi sætte ind på at være modige og tale sandt. — Efeserne 4:25, 29, 31; Jakob 5:16.

10. (a) Beskriv hvad det vil sige at vende sig fra det onde. (b) Hvad hører med til at gøre det gode?

¹⁰ „Vend dig bort fra det onde, og gør det gode; søg fred og jag efter den.“ (Salme 34:14) Vi afholder os fra det som Gud fordømmer, såsom umoralitet, pornografi, tyveri, spiritisme, vold, alkoholmisbrug og stofmisbrug. Vi tager også afstand fra underholdning der forherliger sådanne frastødende laster. (Efeserne 5:10-12) I stedet bruger vi vores tid på at gøre det gode. Det bedste vi kan gøre, er trofast at forkynde Riget og gøre disciple så vi hjælper andre til at opnå frelse. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) At gøre det gode indbefatter også at vi velforberedt overværer de kristne møder, bidrager til det verdensomspændende arbejde, er med til at passe rigssalen og tager os af kristne der har særlige behov.

11. (a) På hvilken måde praktiserede David det han lærte andre om fred? (b) Hvad kan vi gøre for at ’jage efter fred’ i menigheden?

¹¹ David var et godt eksempel med hensyn til at jage efter fred. To gange havde han mulighed for at slå Saul ihjel, men ved begge lejligheder afholdt han sig fra vold og talte senere respektfuldt til kongen i håb om at genoprette freden. (1 Samuel 24:8-11; 26:17-20) Hvad kan vi gøre i dag når noget truer menighedens fred? Så bør vi ’søge fred og jage efter den’. Hvis vi for eksempel har et anspændt forhold til en af vores trosfæller, vil vi adlyde Jesu vejledning: „Slut først fred med din broder.“ Derefter kan vi fortsætte med andre aspekter af den sande tilbedelse. — Mattæus 5:23, 24; Efeserne 4:26.

Gudsfrygt bliver belønnet rigt

12, 13. (a) På hvilke måder er det gavnligt at frygte Gud? (b) Hvilken storslået belønning vil Jehovas trofaste tilbedere om kort tid modtage?

¹² „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres råb om hjælp.“ (Salme 34:15) Beretningen om hvad Gud gjorde for David, beviser at disse ord er sande. Vi der lever i dag, mærker dyb glæde og indre fred fordi vi véd at Jehova våger over os. Vi har den tillid at han altid vil dække vores behov, også når vi er hårdt presset. Vi véd at alle sande tilbedere snart som forudsagt vil blive angrebet af Gog fra Magog og opleve „Jehovas . . . frygtindgydende dag“. (Joel 2:11, 31; Ezekiel 38:14-18, 21-23) Uanset hvad vi kommer ud for, vil Davids ord blive opfyldt på os: „De råbte, og Jehova hørte dem, og han udfriede dem af alle deres kvaler.“ — Salme 34:17.

¹³ Det bliver betagende at se Jehova herliggøre sit store navn når det sker! Vores hjerter vil blive fyldt med større ærefrygt end nogen sinde før, og alle modstandere vil blive udslettet på en ydmygende måde. „Jehovas ansigt er imod dem der handler ondt, for at udrydde deres minde af jorden.“ (Salme 34:16) Det vil være en rig belønning at opleve den storslåede udfrielse og komme ind i Guds retfærdige nye verden!

Løfter der får os til at holde ud

14. Hvad vil hjælpe os til at holde ud trods ulykker?

¹⁴ Imidlertid kræver det udholdenhed at blive ved med at adlyde Jehova i denne fordærvede og fjendtlige verden. Gudsfrygt er en stor hjælp til at opdyrke lydighed. På grund af de kritiske tider kommer nogle af Jehovas tjenere ud for hårde prøvelser der så at sige ’sønderbryder deres hjerte’ og ’knuser dem i ånden’. Men de kan være fuldstændig forvissede om at hvis de ser hen til Jehova, vil han hjælpe dem til at holde ud. Davids ord er meget trøsterige: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ (Salme 34:18) Meget opmuntrende fortsatte David: „Mange ulykker rammer den retfærdige, men Jehova udfrier ham af dem alle.“ (Salme 34:19) Uanset hvor mange ulykker der rammer os, er Jehova stærk nok til at udfri os.

15, 16. (a) Hvad hørte David om kort efter at han havde skrevet Salme 34? (b) Hvad vil sætte os i stand til at udholde prøvelser?

¹⁵ Kort efter at David havde skrevet Salme 34, hørte han at Saul havde nedslagtet indbyggerne og de fleste af præsterne i Nob. Det må have smertet ham at tænke på at det var hans besøg i Nob der havde fremkaldt Sauls vrede. (1 Samuel 22:13, 18-21) David vendte sig uden tvivl til Jehova efter hjælp, og han fandt helt sikkert trøst ved at se frem til ’de retfærdiges opstandelse’. — Apostelgerninger 24:15.

¹⁶ Også vi finder styrke i opstandelseshåbet. Vi véd at vores fjender ikke kan skade os uopretteligt. (Mattæus 10:28) David gav udtryk for den samme overbevisning med ordene: „Han vogter alle [den retfærdiges] knogler; ikke en af dem sønderbrydes.“ (Salme 34:20) Det vers fik en bogstavelig opfyldelse på Jesus. Han led en grusom død, men ingen af hans knogler blev ’sønderbrudt’. (Johannes 19:36) I et større perspektiv forsikrer Salme 34:20 os om at uanset hvilke prøvelser de salvede og deres medarbejdere, de „andre får“, kommer ud for, vil de aldrig blive skadet uigenkaldeligt. Deres knogler vil i overført forstand aldrig blive knust. — Johannes 10:16.

17. Hvilken ulykke venter dem der vedvarende hader Jehovas folk?

¹⁷ Det forholder sig helt anderledes med de ugudelige. Snart vil de høste det dårlige de har sået. „En ulykke vil bringe død over den ugudelige; og de der hader den retfærdige vil blive kendt skyldige.“ (Salme 34:21) Alle der vedvarende modstår Guds folk, vil blive ramt af den værst tænkelige ulykke. Ved Jesu åbenbarelse vil de „lide retslig straf i form af evig undergang“. — 2 Thessaloniker 1:9.

18. I hvilken forstand er ’den store skare’ allerede løskøbt, og hvad vil dens medlemmer komme til at opleve?

¹⁸ Davids salme slutter med de trøsterige ord: „Jehova løskøber sine tjeneres sjæl; og ingen af dem der søger tilflugt hos ham vil blive kendt skyldige.“ (Salme 34:22) David sagde nær afslutningen på sin 40 år lange regeringstid: „Jehova . . . har løskøbt min sjæl fra hver en trængsel.“ (1 Kongebog 1:29) Ligesom David vil de der frygter Jehova, snart kunne se tilbage og glæde sig over at være blevet løskøbt fra enhver syndeskyld og udfriet af alle deres prøvelser. De fleste af de salvede kristne har allerede modtaget deres himmelske belønning. „En stor skare“ af alle nationer slutter sig nu til resten af Jesu brødre i tjenesten for Gud og er derfor rene i Jehovas øjne. Det kan de fordi de viser tro på Jesu udgydte blods genløsende kraft. I Kristi kommende tusindårsrige vil genløsningsofferets fulde værdi komme dem til gavn, og de vil opnå fuldkommenhed. — Åbenbaringen 7:9, 14, 17; 21:3-5.

19. Hvad er de der hører til ’den store skare’, besluttede på?

¹⁹ Hvorfor opnår ’den store skare’ af Guds tilbedere alle disse velsignelser? Fordi dens medlemmer er besluttede på fortsat at frygte Jehova og tjene ham med ærefrygt, beundring og ærbødig lydighed. Ja, frygten for Jehova gør virkelig livet til en glæde nu og hjælper os til at „få et fast greb om det virkelige liv“ — det evige liv i Guds nye verden. — 1 Timoteus 6:12, 18, 19; Åbenbaringen 15:3, 4.