Stol på Jehovas ord

„Jeg har sat min lid til dit ord.“ — Salme 119:42.

1. Hvad kan man sige om den der skrev Salme 119, og hvad var hans indstilling?

JEHOVAS ord betød meget for den der skrev Salme 119. Salmisten kan have været Ezekias mens han var prins af Juda. De følelser der udtrykkes i denne inspirerede sang, genspejler indstillingen hos Ezekias, der som konge „holdt sig nær til Jehova“. (2 Kongebog 18:3-7) Ét er sikkert: Salmisten erkendte sit åndelige behov. — Mattæus 5:3.

2. Hvad er temaet i Salme 119, og hvordan er sangen opbygget?

² Temaet i Salme 119 er værdien af Guds ord eller budskab.a Salmens 176 vers er ordnet alfabetisk, sandsynligvis for at gøre det lettere at huske den. Hver af salmens 22 strofer består af 8 linjer som indledes med det samme bogstav i det hebraiske alfabet. Salmen omtaler Guds ord, lov, formaninger, veje, bestemmelser, forordninger, bud, domme, forskrifter og det han har sagt eller lovet. I denne og den følgende artikel vil vi gennemgå Salme 119 ifølge en nøjagtig oversættelse af den hebraiske bibeltekst. Når vi tænker over Jehovas tjeneres erfaringer i fortid og nutid, bør det styrke vores værdsættelse af denne guddommeligt inspirerede sang og øge vores taknemmelighed for Guds skrevne ord, Bibelen.

Adlyd Guds ord og vær lykkelig

3. Hvad vil det sige at være uangribelig? Belys det med et eksempel.

³ Sand lykke afhænger af at vi vandrer efter Guds lov. (Salme 119:1-8) Gør vi det, vil Jehova regne os for ’uangribelige på vores vej’. (Salme 119:1) At vi er uangribelige, betyder ikke at vi er fuldkomne, men det er et udtryk for at vi bestræber os for at gøre Jehovas vilje. Noa „var uangribelig blandt sine samtidige“, for han „vandrede med den sande Gud“. Denne trofaste patriark og hans familie overlevede Vandfloden fordi han levede efter Jehovas anvisninger. (1 Mosebog 6:9; 1 Peter 3:20) Tilsvarende må vi ’omhyggeligt overholde Guds bestemmelser’, det vil sige gøre hans vilje, hvis vi skal overleve afslutningen på denne verden. — Salme 119:4.

4. Hvad er nødvendigt for at vi kan være lykkelige og det skal gå os godt?

⁴ Jehova vil aldrig forlade os hvis vi ’priser ham af et retskaffent hjerte og bliver ved med at overholde hans forordninger’. (Salme 119:7, 8) Gud forlod ikke den israelitiske anfører Josua, som fulgte vejledningen om at ’læse i lovbogen dag og nat for at han kunne tage vare på at handle efter alt hvad der stod skrevet i den’. Derfor havde han lykken med sig på sin vej, og han kunne handle med indsigt. (Josua 1:8) Nær sit livs afslutning lovpriste Josua stadig Gud og kunne give israelitterne denne påmindelse: „I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl.“ (Josua 23:14) Vi kan også være lykkelige og erfare at det går os godt hvis vi priser Jehova og stoler på hans ord, ligesom Josua og den der skrev Salme 119, gjorde.

Jehovas ord bevarer os rene

5. (a) Beskriv hvordan man kan være åndeligt ren. (b) Hvor kan en ung kristen der synder, hente hjælp?

⁵ Vi kan være åndeligt rene ved at være på vagt og handle efter Guds ord. (Salme 119:9-16) Det gælder også selvom vore forældre ikke er gode eksempler. Skønt Ezekias’ far var afgudsdyrker, ’holdt Ezekias sin sti ren’. Det kan have været hedensk påvirkning der her tænkes på. Hvad skal en ung kristen gøre hvis han eller hun begår en alvorlig overtrædelse? Hvis vedkommende ændrer sind, beder til Gud og henter hjælp hos sine forældre og de kristne ældste, kan han eller hun ligesom Ezekias ’holde sin sti ren og være på vagt’. — Jakob 5:13-15.

6. Hvilke kvinder ’holdt deres sti ren og var på vagt og handlede efter Guds ord’?

⁶ Rahab og Rut, der levede længe før Salme 119 blev skrevet, ’holdt deres sti ren’. Rahab var en kana’anæisk prostitueret, men hun blev kendt for sin tro som en der tilbad Jehova. (Hebræerne 11:30, 31) Moabitterinden Rut forlod sine guder, tjente Jehova og adlød hans love til Israel. (Rut 1:4-17; 4:9-13) Begge disse ikkeisraelitiske kvinder ’var på vagt og handlede efter Guds ord’. De fik den store forret at blive stammødre til Jesus Kristus. — Mattæus 1:1, 4-6.

7. Hvordan var Daniel og tre andre unge hebræere et godt eksempel med hensyn til at bevare sig åndeligt rene?

⁷ „Menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af,“ men unge kan ’bevare deres sti ren’, selv i denne fordærvede verden, som beherskes af Satan. (1 Mosebog 8:21; 1 Johannes 5:19) Som landflygtige i Babylon var Daniel og tre andre unge hebræere ’på vagt og handlede efter Guds ord’. For eksempel ville de ikke „besmitte sig med kongens fine mad“. (Daniel 1:6-10) Babylonierne spiste dyr som ifølge Moseloven var urene. (3 Mosebog 11:1-31; 20:24-26) De lod ikke altid blodet løbe af slagtede dyr, og Guds lov forbød at man spiste kød med blod i. (1 Mosebog 9:3, 4) Intet under at de fire hebræere nægtede at spise af kongens fine mad! Disse gudfrygtige unge var et godt eksempel med hensyn til at bevare sig åndeligt rene.

Guds ord — en hjælp til at forblive trofast

8. Hvilken indstilling og kundskab må vi have hvis vi skal fatte og efterleve Guds lov?

⁸ Det er vigtigt at vi holder af Guds ord hvis vi skal forblive trofaste mod Jehova. (Salme 119:17-24) Hvis vi har det som den inspirerede skribent, vil vi hige efter at forstå de „undere“ der er i Guds lov. Vi vil uophørligt ’længes efter Jehovas domme’ og ’holde af hans formaninger’. (Salme 119:18, 20, 24) Hvis vi kun har været indviet til Jehova i kort tid, ’higer’ vi da „efter ordets uforfalskede mælk“? (1 Peter 2:1, 2) Vi må forstå Bibelens grundlærdomme så vi bedre kan fatte og efterleve Guds lov.

9. Hvad bør vi gøre når menneskers krav strider imod Guds vilje?

⁹ Måske holder vi af Guds formaninger, men hvad gør vi hvis „fyrster“ af en eller anden grund taler imod os? (Salme 119:23, 24) I dag prøver myndighedspersoner ofte at tvinge os til at sætte menneskers lov over Guds lov. Hvad gør vi når menneskers krav strider imod Guds vilje? Kærlighed til Guds ord vil styrke os til at forblive trofaste mod Jehova. Ligesom Jesu forfulgte apostle vil vi sige: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:29.

10, 11. Beskriv hvordan vi kan forblive uangribelige i Jehovas øjne, selv under de mest prøvende omstændigheder.

¹⁰ Vi kan forblive trofaste mod Jehova, selv under de mest prøvende omstændigheder. (Salme 119:25-32) Hvis vi skal forblive uangribelige i Guds øjne, må vi være lærvillige og bede inderligt om at han vil belære os. Desuden må vi vælge „trofasthedens vej“. — Salme 119:26, 30.

¹¹ Ezekias, der som nævnt muligvis har skrevet Salme 119, valgte „trofasthedens vej“, til trods for at han var omgivet af afgudsdyrkere og måske blev spottet af folk ved hoffet. Højst sandsynligt ’har hans sjæl været søvnløs af sorg’. (Salme 119:28) Men Ezekias stolede på Gud, var en god konge og „gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne“. (2 Kongebog 18:1-5) Hvis vi stoler på Gud, kan vi også udholde trængsler og forblive uangribelige. — Jakob 1:5-8.

Jehovas ord indgyder mod

12. Hvordan kan vi personligt efterleve vejledningen i Salme 119:36, 37?

¹² Hvis vi følger Guds ords vejledning, får vi mod til at klare livets prøvelser. (Salme 119:33-40) Ydmygt søger vi Jehovas belæring så vi kan holde hans lov ’af hele vort hjerte’. (Salme 119:33, 34) Ligesom salmisten beder vi denne bøn til Gud: „Bøj mit hjerte til dine formaninger — og ikke til vinding,“ det vil sige „uærlig vinding“. (Salme 119:36; fodnoten) Ligesom Paulus ’bærer vi os ærligt ad i alle ting’. (Hebræerne 13:18) Hvis vores arbejdsgiver forsøger at få os til at bære os uærligt ad, vil vi tage mod til os og følge Guds vejledning. Jehova vil altid velsigne os for det. Ja, han vil hjælpe os med at beherske alle urette tilbøjeligheder. Derfor bør vi bede: „Lad mine øjne vige fra at se på det der er uden værdi.“ (Salme 119:37) Vi vil naturligvis aldrig se noget tillokkende i det som er uden værdi i Guds øjne. (Salme 97:10) Blandt det vi afviser, er pornografi og spiritisme. — 1 Korinther 6:9, 10; Åbenbaringen 21:8.

13. Hvordan fik Jesu forfulgte disciple mod til at forkynde frimodigt?

¹³ Nøjagtig kundskab fra Guds ord gør os tillidsfulde så vi kan forkynde modigt. (Salme 119:41-48) Det kræver afgjort mod at ’svare den der smæder os’. (Salme 119:42) Til tider er vi måske i samme situation som Jesu forfulgte disciple, der bad: „Jehova, . . . lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ Hvad skete der så? „De blev alle som én fyldt med den hellige ånd og talte Guds ord med frimodighed.“ Den samme suveræne Herre giver os mod til at tale hans ord med frimodighed. — Apostelgerninger 4:24-31.

14. Hvad kan sætte os i stand til at vidne modigt ligesom Paulus?

¹⁴ Også vi vil få det nødvendige mod til at forkynde uforfærdet hvis vi værdsætter „sandhedsordet“ og ’uden ophør holder Jehovas lov’. (Salme 119:43, 44) Et flittigt studium af Guds skrevne ord udruster os til at ’tale om hans formaninger foran konger’. (Salme 119:46) Når vi beder og får Jehovas ånds hjælp, vil vi kunne sige det rigtige på en passende måde. (Mattæus 10:16-20; Kolossenserne 4:6) Paulus talte modigt om Guds formaninger til herskere i det første århundrede. For eksempel vidnede han for den romerske landshøvding Felix, der „hørte på ham om troen på Kristus Jesus“. (Apostelgerninger 24:24, 25) Paulus aflagde også vidnesbyrd for landshøvdingen Festus og kong Agrippa. (Apostelgerninger 25:22–26:32) Med Jehovas støtte kan vi også være modige vidner, der aldrig ’skammer sig over den gode nyhed’. — Romerne 1:16.

Guds ord giver trøst

15. Hvordan kan Guds ord trøste os når vi bliver spottet?

¹⁵ Vi kan altid finde trøst i Jehovas ord. (Salme 119:49-56) Der er tider hvor vi i særlig grad trænger til trøst. Når vi modigt taler som vidner for Jehova, sker det at „overmodige“ — de der overmodigt trodser Gud — ’spotter os meget’. (Salme 119:51) Men når vi beder til Jehova, genkalder vi os måske nogle opbyggende tanker fra hans ord, og det trøster os. (Salme 119:52) Og når vi i en presset situation anråber Gud, kommer vi måske i tanker om love eller principper fra Bibelen der giver os den tiltrængte trøst og det fornødne mod.

16. Hvad har forfølgelse ikke fået Guds tjenere til?

¹⁶ De overmodige der spottede salmisten, var israelitter, indbyggere i en nation der var viet til Gud. Hvilken skændsel! Lad os i modsætning til dem være besluttede på aldrig at afvige fra Guds lov. (Salme 119:51) Under nazisternes forfølgelse og lignende mishandling gennem årene har tusinder af Guds tjenere nægtet at afvige fra Guds ords love og principper. (Johannes 15:18-21) Og det er ingen byrde at adlyde Jehova, for hans forordninger er som velgørende musik for os. — Salme 119:54; 1 Johannes 5:3.

Vær taknemmelig for Jehovas ord

17. Hvad får vores værdsættelse af Guds ord os til?

¹⁷ Vi viser taknemmelighed for Guds ord ved at overholde det. (Salme 119:57-64) Salmisten ’lovede at overholde Jehovas ord’, og selv ’ved midnat stod han op for at takke Gud for hans retfærdige domme’. Hvis vi ligger vågne om natten, er det godt at benytte lejligheden til at takke Gud i bøn. (Salme 119:57, 62) Vores værdsættelse af Guds ord får os til at se hen til ham efter undervisning, og denne værdsættelse giver os et glædeligt ’fællesskab med dem der frygter Jehova’, dem der nærer ærefrygt for ham. (Salme 119:63, 64) Hvem kunne have bedre venner her på jorden?

18. Hvordan besvarer Jehova vore bønner når ’de ugudeliges reb omslutter os’?

¹⁸ Når vi af hele vort hjerte ydmygt beder Jehova om at undervise os, ’formilder vi hans ansigt’ i den hensigt at opnå hans gunst. Det er især nødvendigt at bede når ’de ugudeliges reb omslutter os’. (Salme 119:58, 61) Jehova kan hugge fjendens snærende reb over og give os frihed til at forkynde og gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Det er sket gentagne gange i lande hvor vores arbejde har været under forbud.

Hav tro på Guds ord

19, 20. Hvordan kan det være godt at være i nød?

¹⁹ Troen på Gud og hans ord hjælper os til at udholde trængsler og nød og til at gøre hans vilje. (Salme 119:65-72) Skønt salmisten havde været ude for at ’de overmodige sølede ham til med løgn’, sang han: „Det er godt for mig at jeg har været i nød.“ (Salme 119:66, 69, 71) Hvordan kan det være godt for nogen af Jehovas tjenere at være i nød?

²⁰ Når vi lider nød, retter vi uden tvivl inderlige anråbelser til Jehova, og det drager os nærmere til ham. Måske bruger vi mere tid på at studere Guds skrevne ord og bestræber os for at følge dets anvisninger. Det gør livet lykkeligere. Men hvad nu hvis vi reagerer på en måde der røber nogle dårlige egenskaber hos os, for eksempel utålmodighed og stolthed? Da bør vi oprigtigt bede til Gud. Så vil vi ved hjælp af hans ord og hans ånd kunne overvinde sådanne svagheder og i højere grad ’iføre os den nye personlighed’. (Kolossenserne 3:9-14) Desuden bliver vores tro styrket når vi holder ud under modgang. (1 Peter 1:6, 7) Paulus havde gavn af de trængsler han udholdt, for de fik ham til at stole endnu mere på Jehova. (2 Korinther 1:8-10) Lader vi trængsler og lidelser virke til gavn for os?

Stol altid på Jehova

21. Hvad sker der når Gud gør de overmodige til skamme?

²¹ Guds ord giver os et sikkert grundlag for at stole på Jehova. (Salme 119:73-80) Hvis vi virkelig stoler på Skaberen, har vi ingen grund til at føle skam. Men andres handlinger kan påvirke os sådan at vi får behov for trøst og føler trang til at bede: „Lad de overmodige blive til skamme.“ (Salme 119:76-78) Når Jehova gør de overmodige til skamme, afsløres deres onde veje, og hans store navn bliver helliget. Vi kan være sikre på at de der forfølger Guds folk, ikke virkelig vil opnå noget. For eksempel har de aldrig kunnet gøre det af med Jehovas Vidner, som stoler på Gud af hele deres hjerte. Og det vil heller aldrig lykkes for dem. — Ordsprogene 3:5, 6.

22. I hvilken forstand var salmisten som „en læderflaske der hænger i røgen“?

²² Guds ord styrker vores tillid til Jehova når vi forfølges. (Salme 119:81-88) Da salmisten blev forfulgt af nogle overmodige, følte han sig som „en læderflaske der hænger i røgen“. (Salme 119:83, 86) På Bibelens tid brugte man beholdere af dyrehud til opbevaring af vand, vin og andre væsker. Når de ikke var i brug, kunne de skrumpe ind hvis de hang i nærheden af ilden i et rum uden ordentligt aftræk. Føler du dig nu og da som „en læderflaske der hænger i røgen“ når du kommer ud for trængsler eller direkte forfølgelse? I så fald bør du sætte din lid til Jehova og bede: „Bevar mig i live i din loyale hengivenhed, så jeg kan overholde din munds formaning.“ — Salme 119:88.

23. Hvad forstår vi efter at have gennemgået Salme 119:1-88, og hvilket spørgsmål kan vi stille os selv idet vi ser frem til at studere Salme 119:89-176?

²³ Gennemgangen af første halvdel af Salme 119 lader os forstå at Jehova viser loyal hengivenhed mod sine tjenere fordi de stoler på hans ord og holder af hans forskrifter, formaninger, bud og love. (Salme 119:16, 47, 64, 70, 77, 88) Han glæder sig over at hans hengivne tjenere er på vagt og handler efter hans ord. (Salme 119:9, 17, 41, 42) Nu hvor vi ser frem til at gennemgå resten af denne smukke salme, gør vi vel i at spørge os selv: ’Lader jeg virkelig Jehovas ord være et lys på min sti?’

[Fodnote]

Lad Guds ord oplyse din sti

„Dit ord er . . . et lys på min sti.“ — SALME 119:105.

1, 2. Hvad er betingelsen for at Jehovas ord vil oplyse vores sti?

JEHOVAS ord vil oplyse vores sti hvis vi opfylder betingelsen for at få dette åndelige lys. Det indebærer at vi flittigt må granske Guds skrevne ord og følge dets vejledning. Kun da kan vi sige som salmisten: „Dit ord er en lampe for min fod og et lys på min sti.“ — Salme 119:105.

² Lad os nu gennemgå Salme 119:89-176. Disse vers, som er inddelt i 11 strofer, er rige på oplysninger. Blandt andet lærer vi om hvordan vi kan forblive på vejen der fører til evigt liv. — Mattæus 7:13, 14.

Hvorfor bør vi holde af Guds ord?

3. Hvorfor kan vi ifølge Salme 119:89, 90 stole på Guds ord?

³ Hvis vi holder af Jehovas ord, bliver vi åndeligt stabile. (Salme 119:89-96) Salmisten sang: „For stedse, Jehova, står dit ord fast i himmelen. . . . Du har grundfæstet jorden, så den bliver stående.“ (Salme 119:89, 90) Ved Guds ord — „himmelens forskrifter“ — bevæger himmellegemerne sig støt i deres baner, og jorden er grundfæstet for evigt. (Job 38:31-33; Salme 104:5) Vi kan stole på hvert eneste ord der går ud af Jehovas mund. Guds ord vil blive opfyldt og ’gennemføre hvad han har sendt det til’. — Esajas 55:8-11.

4. Hvordan gavner det Guds nødstedte tjenere at de holder af hans ord?

⁴ Salmisten ’ville være gået til grunde i sin nød hvis han ikke havde holdt af Guds lov’. (Salme 119:92) Det var ikke udlændinge der bragte salmisten i nød, men israelitiske lovbrydere som hadede ham. (3 Mosebog 19:17) Han kunne modstå presset fordi han elskede Guds lov, der holdt ham oppe. I Korinth var Paulus „i farer blandt falske brødre“, måske nogle af de „overmåde store apostle“ der søgte noget at anklage ham for. (2 Korinther 11:5, 12-14, 26) Men Paulus forblev åndeligt stærk fordi han holdt af Guds ord. Vi holder også af Jehovas skrevne ord og retter os efter det, og derfor elsker vi vore brødre. (1 Johannes 3:15) End ikke verdens had får os til at glemme noget af Guds vejledning. Vi bliver ved med at gøre hans vilje i kærlig forening med vore brødre idet vi ser frem til at tjene Jehova med glæde i al evighed. — Salme 119:93.

5. Hvordan viste kong Asa at han søgte Jehova?

⁵ Som udtryk for vores hengivenhed for Jehova beder vi måske: „Jeg er din; frels mig, for jeg har søgt dine bestemmelser.“ (Salme 119:94) Kong Asa søgte Gud og udryddede frafaldet i Juda. Ved et stort stævne i Asas 15. regeringsår (963 f.v.t.) indgik judæerne „en pagt om at søge Jehova“. Gud ’lod sig finde af dem’ og „gav dem fortsat hvile til alle sider“. (2 Krønikebog 15:10-15) Deres eksempel bør opmuntre alle der er gledet bort fra den kristne menighed, til igen at søge Gud. Han vil velsigne og beskytte dem der igen slutter sig til hans folk som aktive vidner.

6. Hvad vil beskytte os mod åndelig skade?

⁶ Jehovas ord indgiver os visdom der kan beskytte os mod åndelig skade. (Salme 119:97-104) Guds bud gør os visere end vore fjender. At følge Bibelens formaninger giver indsigt; og når vi ’retter os efter Guds bestemmelser, kan vi handle mere forstandigt end de ældre mænd’. (Salme 119:98-100) Hvis Jehovas ord er ’glattere for vores gane end honning for vores mund’, vil vi hade og undgå „enhver falsk sti“. (Salme 119:103, 104) Det vil tjene som en beskyttelse mod åndelig skade når vi bliver konfronteret med hovmodige, vilde og gudløse mennesker i disse sidste dage. — 2 Timoteus 3:1-5.

En lampe for vores fod

7, 8. Hvad må vi gøre for at handle i harmoni med Salme 119:105?

⁷ Guds ord er en aldrig svigtende kilde til åndeligt lys. (Salme 119:105-112) Uanset om vi hører til de salvede kristne eller deres medarbejdere, ’de andre får’, siger vi til Gud: „Dit ord er en lampe for min fod og et lys på min sti.“ (Johannes 10:16; Salme 119:105) Guds ord er som en lampe der oplyser vores vej så vi ikke snubler og falder åndeligt. (Ordsprogene 6:23) Men vi må hver især sikre os at Jehovas ord er en lampe for vores fod.

⁸ Det gør vi ved at indtage samme faste standpunkt som salmisten. Han var besluttet på ikke at forvilde sig bort fra Guds bestemmelser. „Jeg har svoret det, og jeg vil gennemføre det: at overholde [Jehovas] retfærdige domme,“ sagde han. (Salme 119:106) Lad os aldrig undervurdere betydningen af regelmæssigt at læse i Bibelen og deltage i møderne.

9, 10. Hvorfra ved vi at indviede tjenere for Jehova kan ’forvilde sig bort fra hans bestemmelser’, og hvordan kan vi vogte os mod det?

⁹ Salmisten ’forvildede sig ikke bort fra Guds bestemmelser’, men det er sket for nogle af Jehovas indviede tjenere. (Salme 119:110) Det gjaldt kong Salomon, skønt han hørte til en nation der var indviet til Jehova, og skønt han i begyndelsen handlede efter visdommen fra Gud. „Selv ham fik de fremmede hustruer til at synde“ da de forledte ham til at dyrke afguder. — Nehemias 13:26; 1 Kongebog 11:1-6.

¹⁰ ’Fuglefængeren’, Satan, sætter mange fælder. (Salme 91:3) For eksempel kan en tidligere trosfælle prøve at lokke os bort fra stien med åndeligt lys, ud i frafaldets mørke. Blandt de kristne i Tyatira fandtes „kvinden Jesabel“, muligvis en gruppe kvinder der lærte andre at dyrke afguder og at begå utugt. Jesus tolererede ikke den slags ondskab, og det må vi heller ikke. (Åbenbaringen 2:18-22; Judas 3, 4) Lad os derfor bede Jehova om hjælp så vi ikke forvilder os bort fra hans bestemmelser, men forbliver i det åndelige lys. — Salme 119:111, 112.

Holdt oppe af Guds ord

11. Hvordan ser Gud ifølge Salme 119:119 på de onde?

¹¹ Hvis vi aldrig „farer vild“ fra Guds forordninger, vil han holde os oppe. (Salme 119:113-120) Vi billiger ikke „de tvesindede“, ganske som Jesus ikke billiger lunkne navnkristne i dag. (Salme 119:113; Åbenbaringen 3:16) Da vi helhjertet tjener Jehova, er han vores „skjulested“, og han vil holde os oppe. Han vil ’forkaste alle der farer vild fra hans forordninger’ ved svig og falskhed. (Salme 119:114, 117, 118; Ordsprogene 3:32) Han betragter sådanne onde som „afskummede slagger“ — urenheder der er renset bort fra ædle metaller som sølv og guld. (Salme 119:119; Ordsprogene 17:3) Vi ønsker afgjort ikke at ende på tilintetgørelsens slaggedynge sammen med de onde. Måtte vi derfor altid elske Guds formaninger!

12. Hvorfor er det vigtigt at frygte Jehova?

¹² „Af rædsel for dig mærker mit kød en gysen,“ sagde salmisten henvendt til Jehova. (Salme 119:120) Hvis Jehova skal holde os oppe som sine tjenere, er det vigtigt at vi nærer en sund frygt for ham og derfor holder os fra det han misbilliger. Af ærefrygt for Jehova levede Job et retskaffent liv. (Job 1:1; 23:15) Ved hjælp af gudsfrygt kan vi blive på Guds vej uanset hvad vi må udholde. Men vi kan kun holde ud hvis vi beder oprigtigt og i tro til Gud. — Jakob 5:15.

Bed til Gud i tro

13-15. (a) Hvorfor kan vi tro på at vore bønner vil blive besvaret? (b) Hvilken hjælp får vi hvis vi mangler ord når vi gerne vil bede? (c) Vis hvordan Salme 119:121-128 kan være en hjælp i forbindelse med vore „uudtalte suk“.

¹³ Vi kan bede til Gud i tro på at han vil gribe ind til gavn for os. (Salme 119:121-128) Ligesom salmisten er vi sikre på at vore bønner vil blive besvaret. Hvorfor? Fordi vi elsker Guds bud „mere end guld, ja, mere end fint guld“. Desuden ’regner vi alle Guds bestemmelser om alting for rigtige’. — Salme 119:127, 128.

¹⁴ Jehova lytter til vore anråbelser fordi vi beder i tro og omhyggeligt retter os efter hans bestemmelser. (Salme 65:2) Men hvad nu hvis vi til tider er så tyngede af problemer at vi mangler ord når vi vil bede til Gud. I sådanne tilfælde ’går ånden selv i forbøn for os med uudtalte suk’. (Romerne 8:26, 27) Det betyder at Gud antager de bønner der findes i hans ord, som bønner der omhandler det vi behøver.

¹⁵ Bibelen indeholder mange bønner og tanker der kan være aktuelle i forbindelse med vore „uudtalte suk“. Nogle af de bønner der er gengivet i Salme 119:121-128, passer måske på vore omstændigheder. Hvis vi for eksempel er bange for at blive udbyttet, kan vi bede til Gud på samme måde som salmisten. (Vers 121-123) Hvis vi skal træffe en vanskelig afgørelse, kan vi bede til Jehova om at hans ånd må minde os om hans formaninger og få os til at følge dem. (Vers 124, 125) Selvom vi ’hader enhver falsk sti’, har vi måske brug for at bede Gud om at gribe ind så vi kan modstå en fristelse til at bryde hans lov. (Vers 126-128) Hvis vi hver dag læser i Bibelen, vil vi have let ved at genkalde os sådanne gavnlige passager når vi beder inderligt til Jehova.

Hjulpet af Jehovas formaninger

16, 17. (a) Hvorfor har vi brug for Guds formaninger, og hvordan bør vi betragte dem? (b) Hvordan ser andre måske på os, men hvad er det der virkelig betyder noget?

¹⁶ Hvis vi ønsker Guds gunst og gerne vil bønhøres af ham, må vi rette os efter hans formaninger. (Salme 119:129-136) Da vi er glemsomme, har vi brug for Jehovas underfulde formaninger til at minde os om hans vejledning og bud. Vi værdsætter naturligvis det åndelige lys der skinner hver gang der „lukkes op“ for en ny forståelse af Guds ord. (Salme 119:129, 130) Vi er også taknemmelige over at Jehova har ’ladet sit ansigt lyse over os’ og godkendt os, selvom ’strømme af vand løber fra vore øjne’ fordi andre krænker hans lov. — Salme 119:135, 136; 4 Mosebog 6:25.

¹⁷ Vi kan være sikre på Guds vedvarende gunst hvis vi følger hans retfærdige formaninger. (Salme 119:137-144) Som Jehovas tjenere anerkender vi hans ret til at henlede vores opmærksomhed på hans retfærdige formaninger og gøre dem til påbud for os. (Salme 119:138) I betragtning af at salmisten adlød Guds bud, kan det undre at han sagde: „Jeg er uanselig og ringeagtet.“ (Salme 119:141) Øjensynlig hentydede han til det hans fjender mente om ham. Hvis vi kompromisløst tager standpunkt for det der er retfærdigt, vil andre måske se ned på os. Men det der virkelig betyder noget, er at Jehova ser på os med velbehag fordi vi lever i harmoni med hans retfærdige formaninger.

Tryghed og fred

18, 19. Hvad medfører det at overholde Guds formaninger?

¹⁸ Vi holder os nær til Jehova når vi overholder hans formaninger. (Salme 119:145-152) Derfor har vi frimodighed til at påkalde Jehova af hele vort hjerte i forventning om at blive hørt. Vågner vi „før morgengry“ og råber om hjælp? Det er et godt tidspunkt at bede til Gud på! (Salme 119:145-147) En anden grund til at Gud er os nær, er at vi afviser skamløshed og betragter hans ord som sandhed, ligesom Jesus gjorde. (Salme 119:150, 151; Johannes 17:17) Vort forhold til Jehova holder os oppe i denne urolige verden og vil bevare os under hans store krig ved Harmagedon. — Åbenbaringen 7:9, 14; 16:13-16.

¹⁹ Vores dybe agtelse for Guds ord giver os ægte tryghed. (Salme 119:153-160) I modsætning til de ugudelige er vi ’ikke afveget fra Jehovas formaninger’. Vi elsker Guds bestemmelser og er derfor trygge i hans loyale hengivenhed. (Salme 119:157-159) Jehovas formaninger skærper vores hukommelse så vi husker hvad han kræver af os i specifikke situationer. Jehovas formaninger er bestemmelser, og vi anerkender villigt at vor Skaber har ret til at bestemme over os. I erkendelse af at ’summen af Guds ord er sandhed’, og at vi ikke selv kan styre vore skridt, adlyder vi med glæde hans bestemmelser. — Salme 119:160; Jeremias 10:23.

20. Hvad er årsagen til at vi har „stor fred“?

²⁰ Vores kærlighed til Jehovas lov skænker os stor fred. (Salme 119:161-168) Forfølgelse afskærer os ikke fra Guds uforlignelige fred. (Filipperne 4:6, 7) Vi sætter så stor pris på Jehovas domme at vi ofte — „syv gange om dagen“ — lovsynger ham for dem. (Salme 119:161-164) „Stor fred har de der elsker din lov, og for dem er der ingen snublesten,“ sang salmisten. (Salme 119:165) Hvis vi elsker Jehovas lov og holder den, vil vi ikke i åndelig forstand blive bragt til snublen og fald af andres handlinger eller noget som helst andet.

21. Hvilke bibelske eksempler viser at vi ikke behøver at snuble og falde hvis der opstår problemer i menigheden?

²¹ I Bibelen omtales mange der ikke lod noget blive en varig snublesten for dem. Den kristne mand Gajus ’vandrede fortsat i sandheden’ uden at snuble og falde på grund af Diotrefes’ ugudelige adfærd. (3 Johannes 1-3, 9, 10) Paulus tilskyndede de kristne kvinder Evodia og Syntyke „til at være enige i Herren“, sandsynligvis fordi der var opstået splid mellem dem. De blev øjensynlig hjulpet til at få deres mellemværende ud af verden, og de fortsatte trofast med at tjene Jehova. (Filipperne 4:2, 3) Vi behøver derfor heller ikke at snuble og falde hvis der opstår problemer i menigheden. Lad os koncentrere os om at overholde Jehovas bestemmelser og huske at ’alle vore veje ligger foran ham’. (Salme 119:168; Ordsprogene 15:3) Da vil vi have „stor fred“, og intet vil for bestandig kunne fratage os den.

22. (a) Hvilken forret kan vi glæde os over hvis vi adlyder Jehova? (b) Hvordan bør vi se på dem der har forvildet sig bort fra den kristne menighed?

²² Hvis vi altid adlyder Jehova, vil vi få den forret at blive ved med at lovsynge ham. (Salme 119:169-176) Når vi lever i harmoni med Guds forordninger, kan vi ikke alene være trygge, men ’vore læber lader vedvarende lovsang til Jehova vælde frem’. (Salme 119:169-171, 174) Det er den største forret vi kan have i disse sidste dage. Salmisten ønskede at blive ved med at leve og lovsynge Jehova, men på en ikke nærmere beskrevet måde ’havde han flakket om som et bortkommet får’. (Salme 119:175, 176) Nogle som har forvildet sig bort fra den kristne menighed, elsker måske stadig Gud og ønsker at lovsynge ham. Lad os derfor gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe dem så de igen finder åndelig tryghed og mærker glæden ved at lovsynge Jehova sammen med hans folk. — Hebræerne 13:15; 1 Peter 5:6, 7.

Et varigt lys på vores sti

23, 24. Hvilken gavn har du haft af Salme 119?

²³ Salme 119 kan gavne os på flere måder. For eksempel lærer den os at stole mere på Gud, for den viser at sand lykke kommer af at ’vandre efter Jehovas lov’. (Salme 119:1) Salmisten minder os om at ’summen af Guds ord er sandhed’. (Salme 119:160) Det bør afgjort få os til at værdsætte hele Guds skrevne ord endnu mere. Når vi tænker over Salme 119, bør det motivere os til at undersøge Bibelen flittigt. Salmisten bønfaldt flere gange Gud: „Lær mig dine forordninger.“ (Salme 119:12, 68, 135) Han bad også inderligt: „Lær mig godhed, fornuft og kundskab, for jeg tror på dine bud.“ (Salme 119:66) Vi bør bede lignende bønner.

²⁴ Oplæringen fra Jehova baner vej for et nært forhold til ham. Salmisten kaldte flere gange sig selv Guds tjener. Han henvendte endog disse hengivne ord til Jehova: „Jeg er din.“ (Salme 119:17, 65, 94, 122, 125; Romerne 14:8) Ja, det er en forret at tjene og lovsynge Jehova som hans vidner. (Salme 119:7) Tjener du Gud med glæde som en forkynder af Riget? Hvis du gør det, kan du være forvisset om at Jehova fortsat vil støtte og velsigne dig i denne ophøjede gerning hvis du altid stoler på hans ord og lader det oplyse din sti.