Ptolemaios’ kanon

Klaudios Ptolemaios, eller Claudius Ptolemæus, en astronom som levede i det andet århundrede, udarbejdede en kanon, eller kongerække, der også bliver brugt som støtte for det traditionelle årstal 587 f.v.t. Ptolemaios’ kongerække betragtes som rygraden i den kronologi man har fra oldtidshistorien, altså også for den nybabyloniske periode.

Ptolemaios udarbejdede sin liste over konger cirka 600 år efter den nybabyloniske periodes afslutning. Hvordan afgjorde han hvilket årstal den første konge på listen begyndte at regere? Ptolemaios forklarer at man ved hjælp af astronomiske beregninger, som delvis var baseret på tidspunktet for visse formørkelser, „havde regnet sig tilbage til hvornår Nabonassar begyndte at regere“. Nabonassar var den første konge på hans liste.⁴ Christopher Walker fra British Museum siger da også at Ptolemaios’ kanon var „en kunstig oversigt udarbejdet med det formål at forsyne astronomer med en konsekvent kronologi“. Hensigten var ikke „at give historikere en nøjagtig fortegnelse over tidspunktet for hvornår kongerne kom til magten, og hvornår de døde“.⁵

„Man har længe vidst at Ptolemaios’ kanon var pålidelig rent astronomisk,“ skriver Leo Depuydt — lektor i egyptologi og vestasiatisk oldtidsforskning og en at Ptolemaios’ mest ihærdige fortalere — „men det betyder ikke nødvendigvis at den også er historisk pålidelig“. I forbindelse med kongerækken tilføjer Leo Depuydt: „Når det gælder de tidlige herskere [som omfatter de nybabyloniske konger], må man sammenholde oplysningerne i Ptolemaios’ kanon med kileskrifttavlernes udtalelser om de enkelte kongers regeringstid.“⁶

Hvori består de „kileskrifttavler“ som sætter os i stand til at vurdere hvor nøjagtig Ptolemaios’ kanon er rent historisk? De består af de babyloniske krøniker, kongerækker og forretningstavler — kileskriftoptegnelser udfærdiget af skrivere som levede i, eller tæt på, den nybabyloniske tid.⁷

Hvordan harmonerer Ptolemaios’ kanon med kileskrifttavlerne? I rammen med titlen „Stemmer Ptolemaios’ kanon og de gamle kileskrifttavler overens?“ (se nedenfor) sammenlignes en del af Ptolemaios’ kanon med en gammel kileskriftinskription. Læg mærke til at Ptolemaios’ kongerække kun har fire konger mellem de to babyloniske herskere Kandalanu og Nabonid. Kongelisten fra Uruk — som hører til kileskrifttavlerne — afslører derimod at der var syv konger imellem dem. Skyldes det at tre af kongernes regeringstid var meget kort eller uden betydning? Ifølge nogle forretningsdokumenter regerede en af dem i syv år.⁸

Man har også fundet kileskrifttavler med stærke vidnesbyrd om at der i perioden før Nabopolassars regeringstid (Nabopolassar var den første hersker i den nybabyloniske periode) var en anden konge ved navn Assur-etel-ilani der regerede over det babyloniske rige i fire år. Desuden manglede riget en konge i mere end et år.⁹ Alt dette er ikke med i Ptolemaios’ kanon.

Hvorfor har Ptolemaios udeladt nogle af regenterne? Åbenbart fordi han ikke betragtede dem som retmæssige herskere over Babylon.¹⁰ Eksempelvis havde han ikke den nybabyloniske konge Labashi-Marduk med. Men ifølge kileskrifttavlerne var de konger som Ptolemaios udelod, faktisk regenter i Babylonien.

I almindelighed bliver Ptolemaios’ kanon anset for at være pålidelig. Men kan man i betragtning af dens udeladelser bruge den som udgangspunkt for en historisk kronologi?

4. Almagest, III, 7, oversat af G.J. Toomer, i Ptolemy’s Almagest, udgivet 1998, side 166. Ptolemaios vidste at babyloniske astronomer brugte højere matematik til at beregne hvornår tidligere formørkelser havde fundet sted, og hvornår fremtidige formørkelser ville indtræffe. De havde nemlig opdaget at den samme type formørkelser forekom hvert 18. år. — Almagest, IV, 2.

[Oversigt/​illustrationer på side 30]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

STEMMER PTOLEMAIOS’ KANON OG DE GAMLE KILESKRIFTTAVLER OVERENS?

Ptolemaios udelader nogle konger i sin liste. Hvorfor?

PTOLEMAIOS’ KANON

Nabonassar

Nabu-nadin-zeri (Nadinu)

Mukin-zeri og Pul

Ululaju (Salmanassar V) „Konge af Assyrien“

Merodak-Bal’adan

Sargon II „Konge af Assyrien“

Første periode uden konge

Bel-ibni

Assur-nadin-shum

Nergal-ushezib

Mushezib-Marduk

Anden periode uden konge

Asarhaddon „Konge af Assyrien“

Shamash-shum-ukin

Kandalanu

Nabopolassar

Nebukadnezar

Amel-Marduk

Neriglissar

Labashi-Marduk

Nabonid

Kyros

Kambyses

URUK-KONGELISTEN IFØLGE GAMLE KILESKRIFTOPTEGNELSER

Kandalanu

Sin-shum-lishir

Sin-sharra-ishkun

Nabopolassar

Nebukadnezar

Amel-Marduk

Neriglissar

Nabonid

[Illustration]

De babyloniske krøniker udgør en del af de kileskriftoptegnelser der hjælper os til at vurdere hvor nøjagtig Ptolemaios’ kanon er

[Kildeangivelse]

Foto taget med tilladelse af British Museum