Efter at Alexander den Stores verdensrige var faldet i slutningen af det fjerde århundrede f.v.t., tog to af hans generaler magten i henholdsvis Syrien og Ægypten. Der opstod en langvarig kappestrid mellem dem og mellem deres efterfølgere — og de to parter omtales i Daniels profeti som nordens konge og sydens konge, fordi de befandt sig nord og syd for Guds folks land. Denne kappestrid har med tiden ført til den rivalisering mellem supermagterne som vi oplever i dag. Gennem en engel blev den historiske udvikling på forhånd åbenbaret for profeten Daniel.

7. (a) Hvordan kan vi vide at der står usynlige åndemagter bag begivenhederne her på jorden? (b) Hvem var henholdsvis nordens og sydens konge i begyndelsen, og hvordan begyndte deres rivalisering?

⁷ Engelen fortæller først at han, støttet af Mikael, har kæmpet mod Persiens og Grækenlands ’åndefyrster’. (Daniel 10:13, Da 10:20 til 11:1) Dette indblik i åndeverdenen bekræfter at det ikke kun er mennesker der er involveret i de nationale konflikter. Bag de synlige jordiske herskere står dæmoniske kræfter, „fyrster“. Men Guds folk har fra gammel tid haft en „fyrste“, Mikael, der styrker dem i kampen mod disse dæmoniske magter. (Efeserne 6:12) Derefter henleder engelen vor opmærksomhed på kappestriden mellem Syrien og Ægypten. Han siger: „Og sydens konge vil blive stærk, ja en af hans fyrster.“ (Daniel 11:5a) Sydens konge var her Ægyptens hersker Ptolemaios I, der erobrede Jerusalem omkring år 312 f.v.t.

[Kort/illustrationer på side 12]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det Store Hav

Syrien

Judæa

Ægypten