Bekendtgørelser
◼ Publikationer vi vil tilbyde i januar: Menneskets søgen efter Gud. Februar: Kom nær til Jehova. Marts: Vær vågen og på vagt! Tilbyd ’Kundskabsbogen’ hvor der vises yderligere interesse. April: Bladene Vagttårnet og Vågn op! På genbesøg vil vi benytte Tilbed den eneste sande Gud. Vi bør gøre en særlig indsats for at oprette bibelstudier, især med dem der allerede har studeret ’Kundskabsbogen’ og brochuren Hvad kræver Gud af os? Glem ikke dem der overværede mindehøjtiden eller et andet møde, og som ikke er aktive i menigheden.
◼ Den præsiderende tilsynsmand eller en han har udpeget, bør den 1. januar, eller så hurtigt som muligt derefter, revidere menighedens regnskab. Giv menigheden besked når revisionen er foretaget.
◼ Fra februar, og ikke senere end 6. marts, vil kredstilsynsmandens offentlige foredrag være „En klog handlemåde i en ufornuftig verden“.
◼ Menighederne skal nu begynde at træffe forberedelser til mindehøjtiden torsdag den 24. marts efter solnedgang. Foredraget kan begynde før solnedgang, men symbolerne må ikke bydes rundt før solen er gået ned. Det gør den på Bornholm kl. 18.21, i København kl. 18.31, og ved Jyllands vestkyst kl. 18.49. Hver menighed vil selvfølgelig helst fejre mindehøjtiden i deres egen rigssal, men det kan ikke altid lade sig gøre. Hvor flere menigheder er fælles om en rigssal, kan det være bedst at en eller flere skaffer et andet lokale den aften. Der skal om muligt være mindst 40 minutter mellem hvert møde. Man må også finde ud af hvordan man kan løse trafik- og parkeringsproblemer, eksempelvis når passagerer sættes af eller samles op. Ældsterådet vil vurdere hvordan arrangementet bedst tilrettelægges lokalt.
◼ I 2006 holdes mindehøjtiden onsdag den 12. april efter solnedgang. Datoen oplyses allerede nu for at de menigheder der deles om en rigssal, kan reservere et egnet mødelokale. De ældste skal have helt klare aftaler med eventuelle udlejere om at der ikke vil blive forstyrrelser fra andre aktiviteter i bygningen, så mindehøjtiden kan holdes på en fredelig og værdig måde.
◼ Da mindehøjtiden er en vigtig begivenhed, skal ældsterådet udpege en velkvalificeret broder til at holde foredraget. De ældste skal ikke blot skiftes til at holde foredraget eller benytte den samme broder hvert år. Hvis der er en salvet ældstebroder som er i stand til at holde foredraget, vil det være naturligt at lade ham gøre det.