Offentlige foredrag samler store skarer

Derefter besluttede de to trofaste venner at rejse rundt og holde offentlige foredrag. De rejste til Finlands industricenter, Tampere (Tammerfors), og lejede den bedste hal de kunne få. Så bestilte de indbydelser til foredraget „Den store belønning“ og averterede det i avisen. Broder Harteva holdt foredraget, mens Österman tjente som hans assistent. I et af sine breve fortæller broder Österman om resultaterne:

„En finsk søster indviede sig helt og symboliserede dette i Pyhäjärvisøen. Derefter rejste hun til Viipuri (Viborg), hvor hun nu udbreder den gode nyhed som kolportør. I Tampere oprettede vi en bibelklasse med fem-seks meget interesserede personer, som vi derefter overlod i Guds varetægt. Nu er vi i Turku, og her blev vort første offentlige foredrag på finsk holdt i en sal i brandvæsenets bygning, som kan rumme 1800. Som andre steder stod der også her lige så mange udenfor på gaden.“

Opmuntret af disse gode resultater rejste de to kolportører til Helsinki, hvor de planlagde at holde et offentligt foredrag den 22. november 1910 i auditoriet i Folkets Hus (nu Arbejdernes Hus). Broder Harteva var velkendt i religiøse kredse i Helsinki, og mange præster og medlemmer af forskellige religiøse retninger kom af nysgerrighed for at høre ham tale. I sit foredrag udfordrede Harteva tilhørerne ved at sige at hvis nogen kendte et skriftsted som sagde at sjælen er udødelig, burde vedkommende træde offentligt frem og sige det. Alles øjne rettedes mod præsterne på de forreste rækker i salen. Der herskede total tavshed. Derefter læste han Ezekiel 18:4, slog næven i talerpulten og udbrød: „Sjælen dør altså!“ Kamplinjerne mellem Finlands religiøse ledere og forkæmperne for Bibelens sandheder var tydeligvis ved at blive trukket op. På denne måde blev sandheden sået i landets tre største byer, hovedstaden indbefattet.

Nær ved kontoret midt i Helsinki lå Kaisaniemiparken. Her, på en lille høj, holdt broder Harteva den sommer hver søndag et offentligt foredrag. Med et humoristisk blink i øjet kaldte han disse foredrag for „bjergprædikener“. I slutningen af foredragene indbød han enhver som gerne ville vide mere om bibelske emner, til at besøge det nærliggende kontor. Nogle begyndte at komme hver uge. På denne måde opstod der en lille gruppe bibelstudenter i Helsinki.