Når brødrene endelig er kommet sikkert i land, må de bane sig vej til landsbyens høvding gennem den sædvanlige flok af nysgerrige og højrøstede børn. De forklarer ham kort formålet med deres besøg og beder om lov til at holde et bibelsk foredrag i den lokale skolehytte eller på landsbyens forsamlingssted. Normalt får de tilladelse til det. Annonceringen foregår mundtligt ved at lade børnene spredes i alle retninger for at fortælle om mødet. Før foredraget bliver holdt, bruger pionererne tiden til at forkynde fra hytte til hytte. Folk er venlige og gæstfri og tager ivrigt imod vore bibelske publikationer. Og hvis det er småt med pengene, giver de skildpadder, aber, høns, papegøjer, frugt eller endog smukke orkideer i bytte for bøgerne.

Hvis tiden tillader det, kommer man på genbesøg om eftermiddagen. De der viser særlig interesse bliver bedt om at medbringe deres mecheros, en beholder med petroleum og væge, til at give lys. Ved syvtiden sidder alle i regelen på deres pladser med lysbeholderen i den ene hånd og Bibelen i den anden. Efter foredraget er der tid til at stille spørgsmål. Tror Jehovas Vidner på et brændende helvede? På hvilke punkter adskiller Jehovas Vidners tro sig fra katolikkernes? De fleste er glade over at kunne se svarene i deres egen bibel.

Gribende oplevelser

Efter et sådant foredrag kom en mand og hans hustru hen til pionerbroderen med tårer i øjnene. „Brødre, vi har i lang tid længtes efter at høre et budskab som det vi har hørt i aften,“ sagde manden. „Vi elsker denne plet og holder meget af tanken om et jordisk paradis så vi kan få lov at blive her. Men hvem er det egentlig I siger der skal i himmelen?“ Det var i sandhed gribende at møde sådanne oprigtige mennesker dybt inde i den utæmmede Amazonjungle, langt borte fra „civilisationen“.

I en lille landsby blev to af brødrene ved båden mens de andre fulgte en sti ind i junglen. Høje træer skærmede foroven så kun nogle få lysstråler slap ned, alt imens farveprægtige fugle fløjtede og kvidrede overalt mellem det grønne løv. Efter at være gået et kvarters tid kom forkynderne til en temmelig stor lysning. Det tog cirka en time at besøge alle hytterne dér. Da brødrene skulle til at drage af sted, kom en mand dem i møde og bønfaldt dem om at blive natten over, for han havde mange spørgsmål. En af pionererne blev hos ham mens resten tog tilbage til båden.

Pionerbroderen foreslog at der blev holdt et bibelsk foredrag om aftenen. Så børnene blev sendt af sted, ad stier som brødrene havde overset, for at underrette alle i nabolaget. I mellemtiden blev der holdt et bibelstudium i landsbyen over de kapitler i bogen Sandheden der fører til evigt liv som behandlede de spørgsmål den gæstfri mand havde stillet. Da en svalende aftenbrise spredte dagens dyne af hede, lød der med ét en sand kakofoni fra en gruppe bambustræer. Hundreder af parakitter begyndte at skræppe op på samme tid, tilsyneladende for at byde aftenens kølighed velkommen.

Da foredraget tidligt på aftenen skulle til at begynde, havde der samlet sig en tilhørerskare på 20 voksne og en hel del børn. Det stærke lys fra en gaslampe gjorde det let at læse, men samtidig tiltrak det i hundredvis af insekter. Halvvejs igennem foredraget kom taleren til at sluge et! Efter et værre hurlumhej med rygklapning, latter og sympatitilkendegivelser fortsatte foredraget uden yderligere forstyrrelser. Bagefter syntes al generthed at have fortaget sig og snakken gik livligt.