Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Stemmekvalitet
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
    • Lær den rigtige åndedrætsteknik. For at kunne få det bedste ud af din stemme må du sørge for at have luft nok og kontrollere luftstrømmen. Ellers kommer stemmen til at lyde tynd, og ordene kommer frem i små stød.

      Den bredeste del af lungerne ligger ikke øverst i brystkassen; det er blot skuldrene der får dette område til at virke bredere. Nej, lungerne er bredest lige over mellemgulvet, den muskelplade der er hæftet til de nederste ribben og adskiller brysthulen fra bughulen.

      Hvis man kun fylder den øverste del af lungerne når man ånder ind, slipper luften snart op. Stemmen er svag, og man bliver hurtigt træt. For at få luft nok må man sidde eller stå oprejst og trække skuldrene tilbage. Når du ånder ind for at kunne tale, gør da en bevidst indsats for ikke kun at fylde den øverste del af brystet. Begynd med at fylde den nederste del af lungerne. Når denne del fyldes, vil den nederste del af brysthulen udvide sig mod siderne. Samtidig bevæger mellemgulvet sig nedad og rykker mavesækken og indvoldene lidt, sådan at du kan mærke dit bælte, tøjets linning eller lignende. Men lungerne ligger ikke dernede; de er oppe i brysthulen. For at teste dig selv kan du lægge en hånd på hver side af den nederste del af brystkassen. Træk vejret dybt ind. Hvis du bruger den rigtige teknik, vil du ikke trække maven ind og løfte skuldrene. Du vil i stedet føle at ribbenene bevæger sig en smule opad og udad.

      Koncentrér dig nu om udåndingen. Undgå at ødsle med luften ved at lade den slippe ud for hurtigt. Luk den ud gradvis. Prøv ikke at kontrollere udåndingen ved at lukke til oppe i struben. Det vil hurtigt få din stemme til at lyde anstrengt og pibende. Det er tryk fra bugmusklerne og interkostalmusklerne (mellem ribbenene) der presser luften ud, mens mellemgulvets muskler bestemmer hvor hurtigt det skal gå.

      Diagrammer på side 183

      Ligesom en løber træner til et væddeløb, kan en taler få den rigtige åndedrætsteknik ved at øve sig. Stå oprejst med skuldrene lidt tilbagetrukket, ånd ind sådan at du fylder den nederste del af lungerne, og ånd gradvis ud mens du langsomt og roligt tæller så langt du kan i løbet af en enkelt udånding. Øv dig så på at læse højt mens du trækker vejret på samme måde.

  • Stemmekvalitet
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
      • Øv dig i den rette vejrtrækning; fyld nederste del af lungerne.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del