Brug af disposition

TANKEN om at skulle tale ud fra nogle punkter på et ark papir gør mange nervøse. De føler sig mere sikre hvis de har skrevet det hele ned ord for ord, eller hvis de har lært det udenad.

Men i realiteten taler vi alle uden manuskript hver eneste dag. Vi gør det når vi taler med familie og venner. Vi gør det når vi er ude at forkynde. Og vi gør det når vi beder en oprigtig bøn, enten alene eller på en forsamlings vegne.

Gør det da nogen forskel om man bruger fuldt manuskript eller disposition når man holder et foredrag? Det kan være lettere at udtrykke sig nøjagtigt og bruge præcise formuleringer når man læser op fra et manuskript, men denne metode har en alvorlig begrænsning: den gør det sværere at nå tilhørernes hjerte. Når man har læst nogle få sætninger, begynder tempoet og tonefaldet som regel at adskille sig en del fra den daglige, naturlige måde at tale på. Hvis taleren er mere optaget af papirerne end af sine tilhørere, kan det være at mange ikke vil lytte så opmærksomt som de ville have gjort hvis de kunne mærke at han virkelig tænkte på dem og tilpassede sit stof til deres situation. Et foredrag der virkelig skal motivere, skal helst holdes ekstemporalt.

Tanken med Den Teokratiske Skole er at den skal hjælpe os i hverdagen. Når vi møder vores venner, trækker vi ikke et fuldt manuskript frem og læser vores tanker og meninger højt for dem for at være sikre på at formulere os korrekt. I forkyndelsen medbringer vi heller ikke et manuskript af frygt for at glemme noget vi havde tænkt os at sige. Når du fremholder en demonstration på Den Teokratiske Skole der skal vise hvordan man forkynder, bør du øve dig i at tale så naturligt som muligt. Med god forberedelse vil du opdage at en disposition som du enten har skrevet ned eller bare har i tankerne, som regel er nok til at minde dig om hovedpunkterne i det du gerne vil have frem. Men hvordan får du den selvtillid der skal til for at tale ud fra en disposition?

Få orden på dine tanker. For at kunne tale ud fra en disposition må du først „organisere“ dine tanker. Det betyder ikke at du skal vælge nøjagtig hvilke ord du vil bruge. Det betyder simpelt hen at du tænker dig om før du taler.

I hverdagen sker det at en impulsiv person buser ud med noget han senere ville ønske han ikke havde sagt. En anden taler måske i øst og vest — springer fra det ene emne til det andet. Begge disse fejl kan undgås hvis man standser op og laver en enkel disposition i tankerne før man tager ordet. Begynd med at gøre dig klart hvad målet er, find så ud af hvilke skridt du skal tage for at nå målet, og begynd så at tale.

En foredragsdisposition bør være enkel. Skal du lave en disposition til et foredrag? Hvor fyldig skal den da være?

Husk at meningen med en disposition er at den skal hjælpe dig til at huske nogle tanker. Til indledningen kan det være en god idé at du nedskriver nogle hele sætninger sådan som du vil sige dem. Men ud over det bør du fokusere på tanker, ikke på ord. Hvis du udtrykker disse tanker i form af sætninger, så sørg for kun at skrive korte sætninger i din disposition. De få hovedpunkter du har tænkt dig at behandle, bør træde tydeligt frem i dispositionen. Du kan skrive dem med store bogstaver, understrege dem eller markere dem med farve. Under hvert hovedpunkt kan du så anføre de tanker du vil komme ind på for at understøtte hovedpunktet. Notér henvisningen til de skriftsteder du har tænkt dig at læse. Det er som regel bedst at man slår op og læser dem fra selve Bibelen. Skriv et stikord til de illustrationer du har valgt. Hvis du bruger et passende citat fra en verdslig kilde, må du selvfølgelig have citatet stående i sin rette ordlyd. Gør din disposition detaljeret nok til at du kan være præcis i dine oplysninger. Den er i øvrigt lettest at bruge hvis den er pæn og ordentlig.

Nogle nøjes med en meget kort disposition. Den kan bestå af nogle få nøgleord, henvisninger til skriftsteder som taleren har tænkt sig at citere efter hukommelsen, og måske nogle tegninger eller billeder der hjælper ham til at huske tankerne. Med disse simple notater kan han fremholde sit stof i logisk rækkefølge og frit fra leveren. Det er det der er formålet med denne lektion.

På side 39 til 42 finder du kapitlet „Hvordan man udarbejder en disposition“. Du vil have gavn af at gennemlæse dette kapitel når du arbejder med det punkt vi beskæftiger os med her, „Brug af disposition“.