Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Ekstemporal fremførelse
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
    • Hvis du begynder med at skrive dit foredrag som et fuldt manuskript og så prøver at lave manuskriptet om til en disposition, vil du uden tvivl få svært ved at udtrykke dig frit i fremførelsen. Hvorfor? Fordi du har lagt dig fast på hvilke ord du vil bruge. Du prøver at holde foredraget efter dispositionen, men dine tanker vil hele tiden søge efter den formulering du havde valgt i det fulde manuskript. Når man skriver, udtrykker man sig mere formelt og med mere komplicerede sætninger end man gør i daglig tale. Det vil kunne høres på din fremførelse.

      Prøv at gøre følgende i stedet for at skrive et fuldt manuskript: (1) Vælg et tema, og fastlæg de hovedpunkter du vil bruge til belysning af temaet. Hvis foredraget er kort, kan to hovedpunkter være nok. Et længere foredrag kan måske have fire eller fem. (2) Notér under hvert hovedpunkt hvilket eller hvilke skriftsteder du vil bruge til at underbygge det med. Notér også hovedargumenterne og eventuelle illustrationer. (3) Overvej hvilken indledning du vil bruge, og skriv eventuelt en sætning eller to af dette ned. Planlæg også afslutningen.

      Det er vigtigt at du forbereder dig på fremholdelsen. Men du skal ikke gennemgå talen ord for ord og prøve at lære den udenad. Når du skal tale ekstemporalt, skal din forberedelse af fremholdelsen ikke være koncentreret om ordene, men om de tanker du skal udtrykke. Gennemgå de enkelte punkter indtil de følger naturligt efter hinanden. Hvis foredraget er logisk opbygget og velgennemtænkt, skulle dette ikke være vanskeligt, og det skulle være muligt for dig at tale frit og ubesværet når du holder det.

  • Ekstemporal fremførelse
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
    • Hvilken slags notater skal du bruge? Efterhånden som du får øvelse, kan du måske begrænse din disposition til bare nogle få ord for hvert hovedpunkt i foredraget. Du kan skrive disse notater, sammen med henvisninger til de skriftsteder du har tænkt dig at bruge, på et kort eller et ark papir som du let kan rådføre dig med. I forkyndelsen kan du i de fleste tilfælde nøjes med en enkelt disposition som du kan have i hovedet. Hvis du har foretaget nogle undersøgelser angående et emne som du skal forklare på et genbesøg, kan du skrive nogle notater på et stykke papir der kan ligge i din bibel. Eller du kan simpelt hen basere din forklaring på „Bibelske samtaleemner“ eller stof fra Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne.

      Nu kan det jo være at du i løbet af nogle få uger skal holde flere indlæg på møderne og måske også nogle offentlige foredrag, og at du derfor føler behov for at have mere udførlige notater. Formålet med at have lidt flere notater vil da være at du kan genopfriske hukommelsen inden foredragene skal holdes. Men selv da gælder det at hvis du bliver for afhængig af notaterne når du skal formulere dig under fremholdelsen — så du kigger i papiret for næsten hver sætning — går du glip af fordelen ved at tale ekstemporalt. Hvis du bruger omfattende notater, bør du markere nogle få ord og skriftstedshenvisninger, sådan at det kun er disse der udgør den disposition du kigger på.

      En erfaren taler vil sædvanligvis følge den ekstemporale metode. I foredragets løb kan han dog godt bruge andre metoder. Til indledningen og afslutningen — hvor man gerne vil have god kontakt med tilhørerne og samtidig holde sig til nogle velvalgte formuleringer — kan det være godt at lære et par sætninger udenad. Når det drejer sig om tal og andre fakta, skriftsteder og andre citater, er det helt på sin plads at læse direkte op fra en tekst, og det kan endda have god virkning.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del