-
En god afslutning — og overholdelse af tidenHåndbog for Den Teokratiske Skole
-
-
21-24. Fortæl kort om nogle problemer i forbindelse med overholdelse af tiden og om deres årsager.
21 En af de væsentligste grunde til at tiden overskrides, er naturligvis at man har for meget stof. Det er noget man skal rette når man udarbejder foredraget. Men hvis du indtil nu allerede har klaret de tidligere punkter på talevejledningen, skulle det at overholde tiden ikke være noget problem. Hvis du har lært at udvælge nogle hovedtanker og udarbejde en disposition, vil du finde at det falder naturligt at overholde tiden. Dette punkt er anbragt som et af de sidste på talevejledningen fordi det for en stor del er afhængigt af om man behersker de foregående punkter på vejledningen.
22 Problemet med at overholde tiden består som regel i at man overskrider den. En velforberedt taler har sædvanligvis en mængde oplysende stof, men han må vise omhu så han ikke fremholder mere end den tildelte tid tillader.
23 Nye og uerfarne talere er derimod tilbøjelige til at slutte før tiden. De må lære at udnytte den tildelte tid fuldt ud. I begyndelsen synes en elev sikkert at det er lidt vanskeligt at give foredraget nøjagtig den rette længde, men han skal stræbe efter at komme så nær op til den tilmålte tid som muligt.
-
-
En god afslutning — og overholdelse af tidenHåndbog for Den Teokratiske Skole
-
-
25-29. Hvordan kan en taler sikre sig at han vil overholde tiden?
25 Hvordan kan man lære at overholde tiden? Det er i første række et spørgsmål om forberedelse. Det er ikke alene stoffet der skal forberedes godt, men også måden det skal fremholdes på. Hvis man forbereder sig tilstrækkeligt på fremholdelsen, vil man som regel overholde tiden.
26 Når du udarbejder din disposition, må du tydeligt angive hvilke hovedpunkter du har. Det kan være at der under hvert hovedpunkt er en hel del underpunkter. Nogle af dem er vigtigere end andre. Vær klar over hvilke der er vigtige, og hvilke der kan udelades hvis det er nødvendigt. Hvis det så viser sig at tiden løber fra dig, vil det være ret let for dig at nøjes med at fremholde de vigtigste argumenter og springe de sekundære punkter over.
-