„Begynd på arbejdet til tiden; kom præcist til møder; aflever rapporter rettidigt,“ råder bogen Emily Post’s Etiquette (Emily Posts takt og tone). I bogen The New Etiquette (Den nye etikette), 1987, siges der at „det er uforskammet at komme for sent“. Forfatterne tilføjer: „Også til gudstjenester er det upassende at komme for sent.“

Desuden gav han Moses følgende vejledning angående møder: „Hele forsamlingen [skal] møde hos dig ved indgangen til mødeteltet.“ — 3 Mosebog 23:37; 4 Mosebog 10:3; 28:2.

På et senere tidspunkt i historien siges det at jøderne bad i „den time røgelsesofferet blev bragt“. (Lukas 1:10) „Bedetimen, den niende time“, blev holdt af både jøder og andre. (Apostelgerninger 3:1; 10:3, 4, 30) Og med hensyn til de kristne møder skrev Paulus: „Lad alt ske sømmeligt og med orden.“ — 1 Korinther 14:40.

Hvad må alt dette have krævet af israelitterne og de første kristne? At de var punktlige i overholdelsen af deres aftaler, især med hensyn til deres tilbedelse. Der er ingen grund til at tro at Jehova forventer mindre af sine tjenere i dag.

Hvorfor nogle finder det svært

Den holdning man har til tiden varierer meget fra den ene del af verden til den anden. En missionær fortæller at i en lille sydamerikansk by skete det nogle gange at hans hustru var den eneste tilhører når han, ved begyndelsen af et kristent møde, oplyste nummeret på den indledende sang. Når han nåede til den afsluttende sang, kunne der være 70 mennesker til stede.

Det er først nu da de er blevet en del af den kristne menighed og tager del i møderne og den offentlige forkyndelse at behovet for punktlighed opstår. De finder det måske svært at rette den vane de helt fra barnsben har haft med at komme for sent. Ikke desto mindre kan deres kærlighed til Jehova Gud og til næsten, motivere dem til at forandre sig.

På bibelsk tid var det, som i dag, almindeligt at man hilste på hinanden når man mødtes. (Mattæus 5:47; 28:9) Men det er vanskeligt at hilse hjerteligt på dem der altid kommer for sent til de kristne møder. Ved at komme i god tid til møderne kan man bidrage til den kærlige og venlige atmosfære der er ved sådanne sammenkomster, hvorved andre vil føle sig velkomne. Og dette er noget som begge parter nyder godt af. Kun hvis man kommer i god tid, kan man nå at være helhjertet med i den indledende sang og bøn — en vigtig del af vor forenede tilbedelse i menigheden. Vi vil også bedre kunne følge med i programmet når vi ved indledningen af mødet hører temaet eller foredragstitlen læst op.

Vi er nødt til at komme i vane med at tænke forud, idet vi tager højde for eventuelle forsinkelser, og er villige til at afbryde det vi er i gang med for at foretage os noget mere vigtigt — som for eksempel at tage til møde, gå ud i den kristne forkyndelse eller deltage i andre teokratiske aktiviteter.

I denne henseende er det vigtigt at familien samarbejder. I mange tilfælde overlader manden det ofte til hustruen at få børnene gjort klar til at tage af sted. Derefter går han alene ud til døren, idet han over skulderen råber: „Skynd jer, ellers kommer vi for sent!“ Sådan var Jakob ikke; han brød op og „løftede sine børn og sine hustruer op på kamelerne“ da det var tid til at rejse videre. — 1 Mosebog 31:17.

Men hvordan kan faderen hjælpe sin familie? Han kan oplære børnene til at afsætte tid til at gøre sig færdige når de skal noget vigtigt, i stedet for at gøre det hele i sidste øjeblik. Børnene kan hjælpes til at blive ansvarsbevidste og stolte over at gøre tingene med det samme. Drøft sammen i familien nogle eksempler ud fra Bibelen der viser vigtigheden af at være færdig til tiden. (1 Mosebog 19:16; 2 Mosebog 12:11; Lukas 17:31) Den bedste og mest effektive vejledning er formentlig det gode eksempel forældrene sætter.

Kristne tilsynsmænd kan også hjælpe menigheden ved at sætte et godt eksempel. De ville ikke være blevet udnævnt medmindre de var ’ordentlige’. (1 Timoteus 3:2) Andre brødre og søstre vil formentlig komme i bedre tid hvis de ved at de ældste er der til at byde dem velkommen. Samvittighedsfulde tilsynsmænd vil derfor bestræbe sig for at komme i god tid i rigssalen for at kunne hjælpe menigheden. Menighedstjenere der kommer tidligt for at tage imod deres brødre og søstre og betjene dem, værdsættes højt.