I foråret 1951 opfordrede afdelingskontoret Jehovas Vidner der kunne fransk, til at overveje om de kunne flytte til den fransktalende provins Quebec. Der var et stort behov for forkyndere der. I min opvækst havde jeg både talt fransk og engelsk, så jeg sagde ja til at tage afsted og blev bedt om at flytte til byen Rouyn. Jeg kendte overhovedet ikke nogen der. Det eneste jeg havde, var en adresse, som jeg fortalte i indledningen. Men det hele kom til at gå rigtig godt. Marcel og jeg blev gode venner, og jeg nød at være i Quebec. Jeg var der i fire år, og på et tidspunkt blev jeg også udnævnt som specialpioner.