Selskabet afholdt et særligt stævne i Montreal den 2. og 3. november 1946. Efter at talerne her havde givet et overblik over vort standpunkt, både bibelsk set og i lyset af landets lov, blev det bekendtgjort at der skulle gennemføres en 16-dages kampagne hvor man i hele Canada på engelsk, fransk og ukrainsk uddelte traktaten Quebec’s Burning Hate for God and Christ and Freedom Is the Shame of All Canada (Quebecs brændende had til Gud og Kristus og friheden er en skamplet på Canada, ikke oversat til dansk). Den indeholdt en detaljeret beretning om den pøbelvold og de andre overgreb der var blevet begået mod Jehovas vidner i Quebec, og den blev efterfulgt af endnu en traktat: Quebec, You Have Failed Your People! (Quebec, du har svigtet dit folk!, ikke oversat til dansk).

Antallet af arrestationer i Quebec steg til svimlende højder. For at tage sig af situationen oprettede Vagttårnsselskabets canadiske afdelingskontor en juridisk afdeling som var repræsenteret både i Toronto og Montreal. Da det kom frem i pressen at Maurice Duplessis, Quebecs premierminister, med overlæg havde ruineret en forretning (en restaurant) som blev drevet af et Jehovas vidne ved navn Frank Roncarelli, simpelt hen fordi denne plejede at stille kaution for sine trosfæller, lød der højlydte protester fra offentligheden. Den 2. marts 1947 igangsatte Jehovas Vidner en landsomfattende kampagne hvori de opfordrede Canadas befolkning til at anmode regeringen om en „Bill of Rights“ (rettighedslov). Der blev indsamlet over 500.000 underskrifter — den største adresse der nogen sinde var blevet overbragt det canadiske parlament. Året efter fulgte en endnu større underskriftindsamling der støttede den første.

I mellemtiden havde Selskabet udvalgt to sager der skulle appelleres og føres som prøvesager ved Canadas højesteret. Den ene, Aimé Boucher mod His Majesty the King, drejede sig om den anklage der ofte var blevet rettet mod Jehovas vidner: at de tilskyndede til oprør.

Boucher-sagen var baseret på at Aimé Boucher, en sagtmodig landmand, havde været med til at uddele traktaten Quebec’s Burning Hate. Tilskyndede han til oprør blot fordi han udbredte kendskabet til den pøbelvold Jehovas vidner blev udsat for i Quebec og den ringeagt som embedsmænd viste for loven i deres behandling af sagerne, og fordi han fremlagde vidnesbyrd om at den katolske biskop og andre katolske gejstlige stod bag alt dette?

I en analyse af den traktat der blev uddelt beskrev en af højesteretsdommerne dens indhold sådan: „Skriftet havde titlen ’Quebecs brændende had til Gud og Kristus og friheden er en skamplet på Canada’; det indeholdt for det første en opfordring til roligt og nøgternt at overveje det materiale der fremlagdes til støtte for overskriften; for det andet en generel omtale af den hadefulde forfølgelse Jehovas vidner i Quebec har været udsat for i deres egenskab af troende kristne; dernæst en detaljeret beretning om specifikke tilfælde af forfølgelse; og til slut, i protest mod pøbelvældet og gestapometoderne, en appel til provinsens befolkning om at der, ved studium af Guds ord og lydighed mod dets bud, må blive frembragt ’en rig høst af de gode frugter der består i kærlighed til Gud og Kristus og menneskets frihed’.“

Højesterets afgørelse annullerede dommen over Aimé Boucher, men tre af de fem dommere nøjedes med at beordre at sagen skulle gå om. Kunne man nu regne med at der ville blive fældet en upartisk dom ved de lavere domstole? Jehovas Vidners advokat anmodede om at højesteret selv ville genoptage sagen. Og forbløffende nok blev dette imødekommet. Mens denne anmodning var under overvejelse, blev antallet af højesteretsdommere forøget, og desuden skiftede en af de oprindelige dommere mening. Resultatet blev at broder Boucher i december 1950, med fem dommerstemmer mod fire, blev fuldstændig frikendt.

Først blev denne afgørelse anfægtet både af Quebecs rigsadvokat og af provinsens premierminister (der samtidig var statsadvokat), men skridt for skridt blev den stadfæstet gennem retsinstanserne. Sådan fik man effektivt begravet den hyppigt gentagne anklage mod Jehovas vidner i Canada: at de tilskyndede til oprør.

[Illustration på side 691]

Denne traktat, udgivet på tre sprog, underrettede hele Canada om de overgreb der blev begået mod Jehovas vidner i Quebec