En chefredaktør og lederskribent for en avis i Montreal i Canada, under overskriften „Lad os smile igen til Jehovas folk“: „I forgårs bankede de i løbet af mindre end to timer på 800.000 døre i området. En form for åndelig masseproselythvervning som kan virke en smule forstyrrende, men som ikke er en egentlig plage. . . . Når man modtager gæster i sit hjem, har man ikke noget imod den smule besvær det kræver at gøre plads for dem. . . . Hvad så hvis vi ikke deler Jehovas Vidners tro; så kunne vi, blot i nogle dage, lade dem dele en smule af deres ophøjede ro med os, og vi ville føle os bedre tilpas ved det. Disse fredelige mennesker har valgt at mødes i Montreal; lad flere af dem komme, i titusindtal.“

[Ramme på side 30]

Stævnet i Montreal — noget særligt!

Programmet ved områdestævnet „Bevar din uangribelighed“ på det berømte olympiske stadionkompleks i Montreal i Quebec i Canada, var det samme som ved alle andre stævner i stævnerækken. Men på nogle områder var dette stævne noget særligt. Blandt andet indledte det en række af stævner som skulle være noget særligt med hensyn til omfang.

Omfang: I alt samledes 78.804 fra det østlige Canada og det nordøstlige USA. Det var trosstyrkende at være med i en så stor skare af uangribelige der lyttede, sang og bad sammen. Det var noget særligt!

Dåb: Det var en særlig glæde at se 1004 nyindviede rejse sig op til dåb. Her var et synligt vidnesbyrd om den vækst der nu finder sted blandt Jehovas vidner.

Sprog: Programmet gennemførtes på 11 sprog — arabisk, engelsk, fransk, græsk, italiensk, kinesisk, koreansk, portugisisk, spansk, ukrainsk og ungarsk. På det skålformede stadion var højttalersystemet anbragt sådan at tilhørerne i de franske og engelske sektioner lyttede til programmet på deres eget sprog samtidig.

Campingbyen: Her var endnu et område hvor stævnet var noget særligt. Til brug for stævnedeltagere med telte, campingvogne og lignende forespurgte man i december 1984 om man kunne råde over den nærliggende Maisonneuve Park som lå lige over for stadion. Da man første gang henvendte sig til embedsmændene angående lejemålet af parken, morede de sig forståeligt nok. Når alt kom til alt, havde man aldrig udlejet en hel bypark før. Men tilladelsen blev givet. Jehovas Vidners gode rygte havde gjort nytte.

Til sidst var 4300 pladser besat, og næsten 20.000 stævnedeltagere havde slået sig ned på det frodige græs under de store, skyggefulde træer. Hvilken tilstand var parken i efter at så mange havde brugt den i omtrent en uge? De forbløffede embedsmænd fandt ingen alvorlige skader. Af den grund tilbagebetalte man hele det femcifrede beløb i canadiske dollars der havde været indbetalt som skadesdepositum!

Medlemmer af det styrende råd til stede: Også dette gjorde stævnet i Montreal til noget særligt. Jehovas folk holder sig fra al mennesketilbedelse, men utvivlsomt har mange været enige med en broder der påskønnende sagde: „Det at der var syv medlemmer af det afholdte styrende råd til stede, af hvilke der var nogle jeg aldrig havde set eller hørt holde foredrag før, var særdeles opmuntrende.“ Et sådant samvær er til gensidig opmuntring. — Romerne 1:11, 12.

En god modtagelse: Embedsfolk og offentligheden behandlede Jehovas vidner på en prisværdig og fordomsfri måde. Når det fortjener at omtales, er det fordi man må huske at Quebecs tidligere premierminister Maurice Duplessis for ikke så mange år siden åbent erklærede „nådeløs krig mod Jehovas vidner“ til de ikke eksisterede mere. Det var derfor med god grund at en avisreporter bemærkede: „Tænk blot, i går [fredag] var der nøjagtig 74.846 Vidner på stadionområdet! Maurice Duplessis, som havde forbudt bevægelsen, må have vendt sig i sin grav.“

Det er ikke første gang Jehova har velsignet sine uangribelige tjenere så overdådigt. Ja, på mange områder var stævnet i Montreal noget særligt.