Også Jesus, den store Lærer, gjorde virkningsfuld brug af spørgsmål. Evangelierne indeholder mere end 280 af Jesu spørgsmål. Ved nogle lejligheder brugte han ganske vist spørgsmål for at bringe sine kritikere til tavshed, men som regel var det for at nå sine tilhøreres hjerte og få dem til at tænke over deres åndelige tilstand. (Matt. 22:41-46; Joh. 14:9, 10)

Nogle spørgsmål kræver blot et verbalt svar, mens andre skal få tilhøreren til at tænke dybere over meningen. Evangelierne viser at Jesus gjorde flittigt brug af den sidste form for spørgsmål. Ved en lejlighed sagde han advarende til sine disciple: „Tag jer i agt for farisæernes surdej og Herodes’ surdej,“ altså deres hykleri og falske læresætninger. (Mark. 8:15; Matt. 16:12) Jesu disciple fik ikke fat i pointen og begyndte at diskutere med hinanden fordi de havde glemt at tage brød med. Læg mærke til hvordan Jesus gjorde brug af spørgsmål i den korte samtale der fulgte. Han sagde til dem: „Hvorfor diskuterer I at I ingen brød har? Ser I endnu ikke meningen, og fatter I den ikke? Er jeres hjerter sløve til at fatte? ’Har I øjne men ser ikke, og har I ører men hører ikke?’ . . . Fatter I endnu ikke meningen?“ De spørgsmål Jesus stillede dem, skulle få dem til at tænke over den virkelige betydning af det han havde sagt. — Mark. 8:16-21.