Rabbinerne sørgede for at den mundtlige lov blev nedskrevet, og desuden lavede de kommentarer til den, og siden kommentarer til kommentarerne. Alt dette blev kendt som Talmud. — Se side 220, 221.

Skønt størstedelen af Talmud handler om love og lovregler, afspejlede dens illustrationer og udlægninger en klar påvirkning fra græsk filosofi. For eksempel blev græske religiøse forestillinger, såsom troen på sjælens udødelighed, udtrykt i jødiske vendinger. I den nye rabbinske tidsalder blev Talmud — som på det tidspunkt var en blanding af jødisk jura og græsk filosofi — agtet stadig højere blandt jøderne, indtil den i middelalderen endog blev sat højere end selve Bibelen.