Harold S. Kushner, en jødisk rabbiner, stillede netop disse spørgsmål da han fik at vide at hans søn ville dø af en sjælden sygdom. Han fandt at dette var himmelråbende uretfærdigt. „Jeg havde levet som et godt menneske,“ fortæller han. „Jeg havde bestræbt mig på at leve rigtigt for Guds åsyn. . . . Jeg mente, at jeg rettede mig efter Guds vilje og udrettede hans gerning. Hvordan kunne så denne skæbne overgå min familie?“ Hans søgen efter svarene fik ham til at skrive bogen Når ondt rammer gode.

Men Harold S. Kushner er kun én af de mange teologer der har forsøgt at besvare spørgsmålet om hvorfor Gud tillader det onde.

Det er ikke uden grund at Harold S. Kushners bog Når ondt rammer gode er blevet populær. Forfatteren har selv været ude for smerte og lidelse, og han forsøger at trøste sine læsere med forsikringen om at Gud er god. Men når han prøver at forklare hvorfor Gud tillader at uskyldige lider ondt, tager hans ræsonnementer en sær vending. „Gud ønsker, at de retfærdige skal leve en fredelig og lykkelig tilværelse,“ skriver Kushner, „men kan ikke altid udvirke dette resultat.“

Kushner skildrer altså en Gud der ikke er ond men svag, en Gud der ikke er helt almægtig. Mærkværdigvis opfordrer han alligevel sine læsere til at bede Gud om hjælp — men han uddyber ikke hvordan denne svage og magtesløse Gud skulle kunne hjælpe nødstedte mennesker.