Fik Rakel børn?

Dengang blev ufrugtbarhed betragtet som en katastrofe. Gud havde lovet Abraham, Isak og Jakob at deres familie skulle frembringe det „afkom“ hvorved alle jordens slægter skulle velsigne sig. (1 Mosebog 26:4; 28:14) Rakel var dog barnløs. Jakob mente at kun Gud kunne give Rakel sønner så også hun kunne medvirke til sådanne velsignelser. Men Rakel var utålmodig. „Her er min trælkvinde Bilha,“ sagde hun. „Gå ind til hende, så hun kan føde på mine knæ, så også jeg, ved hendes hjælp, kan få børn.“ — 1 Mosebog 30:2, 3.

Måske har vi svært ved at forstå Rakels indstilling. Men ægteskabspagter fra gammel tid som er fundet flere steder i Det Nære Østen, viser at det var skik og brug for en ufrugtbar kvinde at give sin mand en tjenestepige for på denne måde at få en arving.a (1 Mosebog 16:1-3) I nogle tilfælde ville tjenestepigens børn blive betragtet som hustruens børn.

Da Bilha fik en søn, blev Rakel glad og udbrød: „Gud har været min dommer og har også hørt min røst, så han har givet mig en søn.“ Rakel kaldte ham Dan, hvilket betyder „dommer“. Hun havde også bedt til Gud angående sit problem. Da Bilha fødte sin anden søn, Naftali, der betyder „mine kampe“, sagde Rakel: „Svære kampe har jeg kæmpet med min søster, og jeg har også vundet!“ Navnene hentyder til den strid der var mellem de to rivalinder. — 1 Mosebog 30:5-8.

Da Rakel gav Bilha til Jakob, mente hun måske at hun handlede i harmoni med sine bønner, men det var ikke på den måde Gud ville skænke hende børn. Det er noget vi kan lære af. Det viser at vi ikke skal blive utålmodige når vi anmoder Gud om noget. Han kan besvare vores bønner på mange uventede måder og når vi mindst venter det.