Jakob blev optaget i sin morbroder Labans husstand, og en måned senere gik han ind på at tjene Laban i syv år for at kunne gifte sig med Rakel, som han var blevet forelsket i. Hans kærlighed kølnedes ikke i løbet af de syv år; de var i hans øjne blot „som nogle få dage“.

Jakob blev ikke skuffet over Rakel som hustru, og han elskede hende mere end Lea.

Trods sine svagheder var hun højt elsket af Jakob, der, selv i sin alderdom, anså hende for at have været hans sande hustru og satte hendes børn højere end alle de andre. (1Mo 44:20, 27-29) Jakobs enkle ord til Josef kort før sin død afspejler hans dybe hengivenhed for hende. (1Mo 48:1-7) Om hende og Lea siges det at de „byggede Israels [Jakobs] hus“. — Rut 4:11.

Da Jakob mødtes med sin broder Esau, viste han at han stadig foretrak Rakel ved at lade hende og hendes eneste søn være sidst i karavanen; uden tvivl fordi han mente at dette var det sikreste sted hvis Esau skulle angribe. (1Mo 33:1-3, 7)