Hvordan var det for Rahab at bo i denne by der var fordømt? Vi kan kun forestille os hvordan hun følte det da hun hørte rapporter om israelitterne. Hun havde hørt at Israels Gud havde hjulpet sit folk — en undertrykt nation af trælle — til at vinde sejr over Egypten, datidens mægtigste krigsmagt. Og nu var Israel ved at gå til angreb på Jeriko! Alligevel fremturede byens indbyggere i deres ondskab. Man forstår godt hvorfor Bibelen omtaler Rahabs kana’anæiske landsmænd som „dem som havde handlet ulydigt“. — Hebræerne 11:31.

Rahab var anderledes. Gennem årene har hun måske tænkt over de rapporter hun hørte om israelitterne og deres Gud, Jehova. Hvor var der stor forskel på ham og de kana’anæiske guder! Her var en Gud der kæmpede for sit folk i stedet for at undertrykke det, som højnede moralnormerne hos sine tilbedere i stedet for at sænke dem. Denne Gud behandlede kvinder værdigt, ikke som sexobjekter der kunne købes, sælges og fornedres i forbindelse med moralsk fordærvet afgudsdyrkelse. Da Rahab hørte at Israel lå lejret på den anden side af Jordanfloden, klar til at trænge ind i byen, har hun sikkert været bekymret for hvad dette kunne komme til at betyde for hendes folk. Lagde Jehova mærke til Rahab og hendes gode indstilling?

Pludselig ankom der budbringere fra Jerikos konge! Det forlød at nogle spioner fra Israel var kommet til Rahabs hus. Hvad ville Rahab gøre? Hvis hun beskyttede de to fremmede, ville hun så ikke bringe sig selv og hele sin husstand i fare? Ville byens indbyggere ikke slå dem alle ihjel hvis hun lod disse fjender blive hos sig? På den anden side kunne Rahab nu ikke være i tvivl om hvem mændene var. Hvis hun allerede vidste at Jehova var en langt bedre Gud end hendes egen, gav dette hende så ikke en mulighed for at stille sig på Jehovas side?

Rahab havde ikke så meget tid til at tænke, men hun var snarrådig og handlede hurtigt. Hun lod spionerne gemme sig mellem nogle hørstængler som var lagt til tørre på hendes flade hustag. Hun sagde da til kongens budbringere: „Mændene kom ganske rigtigt til mig, men jeg vidste ikke hvor de var fra. Og da porten skulle lukkes i mørkningen, gik mændene bort. Jeg véd ikke hvor mændene er taget hen. Sæt hurtigt efter dem; så kan I indhente dem.“ (Josua 2:4, 5) Man kan forestille sig hvordan Rahab har gransket budbringernes ansigter. Spekulerede hun mon på om de kunne se at hendes hjerte hamrede i livet på hende?

Hendes list virkede! Kongens mænd skyndte sig af sted mod Jordans vadesteder. (Josua 2:7) Rahab må have draget et lettelsens suk. Ved at bruge en enkel strategi havde hun vildført nogle mordlystne mænd som ikke havde ret til at kende sandheden, og derved reddet to af Jehovas trofaste tjenere.

Rahab skyndte sig op på taget og fortalte de to spioner hvad hun havde gjort. Hun afslørede også noget meget vigtigt: Hendes folk havde mistet modet og var rædselsslagent for fjenden. Spionerne har sikkert været meget glade for at få denne oplysning. De onde kana’anæere var skrækslagne på grund af Israels Guds, Jehovas, magt! Rahab gav da udtryk for noget der har endnu større betydning for os. Hun sagde: „Jehova jeres Gud er Gud oppe i himmelen og nede på jorden.“ (Josua 2:11) De rapporter hun havde hørt om Jehova, var nok til at overbevise hende om at Israels Gud var hendes tillid værdig. Hun troede på Jehova.

Rahab var ikke i tvivl om at Jehova ville give sit folk sejr. Hun bad derfor om nåde og bønfaldt spionerne om at skåne hende og hendes familie. Det sagde de ja til på den betingelse at Rahab ikke fortalte nogen om deres ærinde, og at hun lod en skarlagenrød snor hænge ned fra sit vindue i bymuren så soldaterne kunne beskytte hende og hendes familie. — Josua 2:12-14, 18.

Rahabs eksempel kan lære os noget meget vigtigt om tro. Som Bibelen siger, ’kommer troen af det man hører’. (Romerne 10:17) Hun havde hørt pålidelige rapporter om Jehova Guds magt og retfærdighed, og det førte til at hun fik tro på og tillid til ham. I dag har vi adgang til langt flere oplysninger om Jehova. Vil vi, på baggrund af det vi lærer ud fra hans ord, Bibelen, søge at lære ham at kende og opdyrke tro på ham?

Men da støvet lagde sig, kunne man se at en del af muren stadig var intakt. Rahabs hus stod der endnu, et talende vidnesbyrd om en kvindes tro. Forestil dig hvordan hun må have følt det da hun så at Jehova havde beskyttet hende!a Hendes familie var i sikkerhed! — Josua 6:10, 16, 20, 21.

Jehovas folk respekterede Rahab på grund af hendes tro. Da de så dette ene hus rage op over ødelæggelserne, vidste de at Jehova var med Rahab. Hun og hendes familie blev skånet for at lide samme skæbne som den onde by, Jeriko. Efter dette slag fik Rahab lov til at bo i nærheden af Israels lejr. Med tiden kom Rahab selv til at høre til det jødiske folk, og hun giftede sig med en mand der hed Salmon. Deres søn, Boaz, blev en trofast tjener for Jehova, og han blev gift med moabitterinden Rut.b (Rut 4:13, 22) Kong David og selveste Messias, Jesus Kristus, nedstammede fra denne meget gudfrygtige familie. — Josua 6:22-25; Mattæus 1:5, 6, 16.

Beretningen om Rahab understreger at ingen af os er ubetydelige i Jehovas øjne. Han ser os alle, han ser hvad der bor i vores hjerte, og det glæder ham når han finder en lille gnist af tro som den der tændtes i Rahabs hjerte. Hendes tro fik hende til at handle. Som Bibelen siger, blev hun „erklæret retfærdig som følge af gerninger“. (Jakob 2:25) Lad os efterligne hendes tro!