Tanken om løskøbelse, eller genløsning, udtrykkes dog hyppigere og mere specifikt ved hjælp af det græske navneord lyʹtron og dermed beslægtede udtryk.

Lyʹtron (af udsagnsordet lyʹō, „at løse“) anvendes især af græske forfattere om den pris eller løsesum hvormed krigsfanger eller slaver blev købt fri. (Jf. He 11:35.) Det anvendes to steder i Bibelen, nemlig dér hvor Jesus siger at han er kommet for at „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mt 20:28; Mr 10:45)

Det beslægtede ord antiʹlytron forekommer i 1 Timoteus 2:6. I Parkhursts Greek and English Lexicon to the New Testament forklares det således: „en løsesum, genløsningsbetaling, eller snarere en tilsvarende løsesum“. Parkhurst citerer Hyperius, som siger: „Det betegner egentlig en pris hvormed en fange løskøbes fra fjenden, og den form for udveksling hvorved den enes liv løskøbes med den andens liv.“ Han slutter med at sige: „Aristoteles bruger således verbet [antilytroʹō] om det at løskøbe liv med liv.“ (London 1845, s. 47) Kristus gav således sig selv som „en tilsvarende løsesum for alle“. (1Ti 2:5, 6)