Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan kan jeg beskytte mig mod seksuelle krænkere?
    Unge spørger — Svar der duer, bind 1
    • Hvordan man overvinder skyldfølelse

      Annette slås stadig med skyldfølelse på grund af det der skete. „Jeg er min egen værste fjende,“ siger hun. „Det der skete den aften, bliver ved med at køre i mit hoved. Jeg føler at jeg burde have kæmpet mere for at slippe fri. Men da han havde stukket mig med kniven, blev jeg simpelt hen lammet af frygt. Jeg kunne ikke gøre mere, men jeg føler at det burde jeg have gjort.“

      Natalie plages også af skyld. „Jeg skulle ikke have været så tillidsfuld,“ siger hun. „Mine forældre havde en regel om at min søster og jeg skulle blive sammen når vi legede udenfor, men jeg hørte ikke efter. Derfor føler jeg at jeg selv var ude om at min nabo forgreb sig på mig. Min familie blev stærkt påvirket af det der skete, og jeg føler mig ansvarlig for at have pådraget dem så stor sorg og smerte. Det er det jeg kæmper mest med.“

      Hvis du har det ligesom Annette eller Natalie, hvordan kan du så overvinde din skyldfølelse? Hvis du er blevet voldtaget, må du holde fast ved tanken om at det ikke var noget du frivilligt gik med til. Nogle mennesker bagatelliserer problemet ved at sige „drenge er jo drenge“ og påstå at voldtægtsofre selv har været ude om det. Men ingen har fortjent at blive voldtaget. Hvis du har været offer for en sådan grusom handling, er det ikke din skyld!

      Det er selvfølgelig let nok at læse ordene: ’Det er ikke din skyld’; det er straks meget sværere at tro på dem. Nogle tier stille og bærer den tunge byrde alene; de pines af skyldfølelse og andre negative følelser. Men hvem er bedst tjent med at du ikke siger noget — du selv eller den der har krænket dig? Du skylder dig selv at overveje en anden mulighed.

      Sæt ord på det du har oplevet

      Da den retfærdige mand Job havde det allersværest, sagde han ifølge Bibelen: „Jeg vil give luft for min bekymring over mig selv. Jeg vil tale i min sjæls bitterhed.“ (Job 10:1) Det vil være godt for dig at gøre det samme. At tale med en fortrolig ven om hvad der er sket, kan med tiden hjælpe dig til at affinde dig med det og slippe af med dine smertelige følelser.

      Hvis du er et af Jehovas Vidner, er det faktisk vigtigt at du fortæller en ældste i menigheden hvad der er sket. En kærlig hyrdes trøstende ord kan forsikre dig om at du som voldtægtsoffer ikke er blevet uren på grund af en andens syndige handling. Det erfarede Annette. Hun siger: „Jeg talte med en god veninde, og hun opfordrede mig til at tale med et par af de ældste i min menighed. Jeg er glad for at jeg gjorde det. De satte sig ned sammen med mig ved flere lejligheder og fortalte mig præcis det jeg havde behov for at høre — at det der var sket, ikke var min skyld. Intet af det var min skyld.“

      Når du taler om det du har været ude for, og sætter ord på dine følelser, kan det hjælpe dig over din vrede og bitterhed. (Salme 37:8) Du kan finde lindring, måske for første gang i årevis. Det oplevede Natalie da hun fortalte sine forældre om misbruget. „De støttede mig,“ fortæller hun. „De opmuntrede mig til at tale om det, og det hjalp mig til ikke at være så vred og ked af det indvendig.“ Natalie fandt også trøst i bønnen. „At tale med Gud hjalp mig,“ siger hun, „især i perioder hvor jeg ikke kunne åbne mig for nogen mennesker. Når jeg beder, kan jeg tale frit. Det giver mig en dyb fred og ro i sindet.“e

      Du vil også opleve at der er „en tid til at helbrede“. (Prædikeren 3:3) Benyt dig af gode venner der ligesom de ældste vil være som „et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen“. (Esajas 32:2) Pas på dig selv, både fysisk og følelsesmæssigt. Sørg for at få nok søvn. Og stol frem for alt på al trøsts Gud, Jehova, der snart vil indføre en ny verden hvor „de onde udryddes“, og ’de der håber på Jehova, tager jorden i besiddelse’. — Salme 37:9.

  • Hvordan kan jeg beskytte mig mod seksuelle krænkere?
    Unge spørger — Svar der duer, bind 1
    • e Nogle gange bliver misbrugsofre ramt af en alvorlig depression. Hvis det sker for dig, kan det være fornuftigt at gå til læge. Flere oplysninger om hvordan man håndterer svære følelser, findes i kapitel 13 og 14 i denne bog.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del