-
Hvordan man kan beskytte sig mod voldenVågn op! – 1989 | 22. april
-
-
Voldtægt og sikring af hjemmet
„Mange voldtægtsforbrydere er forbavsede over hvor let det er at voldtage en kvinde,“ skriver Ray Wyre i bogen Women, Men and Rape. „Når hun lammes af angst opfatter voldsmanden det som manglende protest og bruger det som undskyldning for at fortsætte med sit forehavende.“ Undlad derfor aldrig at protestere! Gør det helt klart at du ikke vil samarbejde. Brug alle midler for at forhindre samleje. Selv om du ikke er fysisk stærk besidder du alligevel et magtfuldt våben — din stemme.
Skrig så højt du kan. Det er det råd Bibelen giver. (5 Mosebog 22:23-27) En teenagepige skreg højt og gjorde modstand da hun blev trukket ind i et øde parkområde. Dette forskrækkede overfaldsmanden så meget at han løb sin vej. Ved at skrige kan man gøre angriberen nervøs og derved få mulighed for at flygte, eller det vil påkalde andres opmærksomhed så de kommer én til undsætning.a
I England foregår de fleste voldtægtsforsøg inden døre og ret ofte i kvindens eget hjem. Et stigende antal voldtægter finder sted i forbindelse med indbrud. Man gør derfor klogt i at sikre sit hjem så godt som muligt. Hvad kan man gøre?
Man bør sikre alle adgangsveje ved at sætte stærke hasper på vinduerne og kraftige, nøglebetjente fallelåse med sikkerhedsrigeler i dørene. Desuden kan det være en god idé at få monteret en sikkerhedskæde. Men husk at kædens effektivitet afhænger af dørkarmens styrke og af de skruer der holder kæden fast.
En anden fornuftig sikkerhedsforanstaltning er at bede alle fremmede om at legitimere sig.
Volden er ikke på retur — tværtimod — det viser statistikker fra hele verden. Det er derfor vigtigt at man gør hvad man kan for at beskytte sig selv og sin familie. Det løser imidlertid ikke voldsproblemet som sådan.
-
-
Hvordan man kan beskytte sig mod voldenVågn op! – 1989 | 22. april
-
-
[Illustration på side 9]
Gode låse har stor betydning for hjemmets sikkerhed
-