Israels konger var guddommeligt forpligtede til at lave sig en afskrift af Guds lov og at læse i den daglig. (5Mo 17:18, 19; se EFTERTANKE.)

Jesus havde i synagogerne adgang til alle de inspirerede Hebraiske Skrifter, og det berettes at han ved en lejlighed læste op af Esajas’ skriftrulle og anvendte profetien på sig selv. (Lu 4:16-21) Da han tre gange blev prøvet af Satan, lød hans svar også i hvert af de tre tilfælde: „Der står skrevet.“ (Mt 4:4, 7, 10) Han var tydeligvis godt kendt med Skrifterne.

Apostlene — som var sekundære grundsten i et helligt tempel, den kristne menighed — anså det for nødvendigt at læse Skrifterne for at kunne udføre deres tjeneste. De henviste til og citerede fra De Hebraiske Skrifter i hundredvis af gange i deres breve og bøger, og de tilskyndede andre til at læse dem. (Apg 17:11)

At mange kunne læse på den tid, fremgår af beretningen om den ætiopiske eunuk, en proselyt som læste profeten Esajas, og som af den grund kom i samtale med Filip, der henvendte sig til ham. Eunukken blev belønnet for sin interesse for Guds ord idet han fik den forret at blive en Kristi discipel. — Apg 8:27-38.