Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • “Aldrig har noget andet menneske talt således”
    ’Kom og følg mig’
    • 15-17. Giv et eksempel på hvordan Jesus brugte et „hvor langt snarere“-ræsonnement for at fremhæve sin Faders gode egenskaber.

      15 Jesus brugte også logiske og overbevisende argumenter for at fremhæve sin Faders gode egenskaber. Han brugte ofte udtrykket „hvor langt snarere“ for at hjælpe sine tilhørere til at slutte fra en kendt sandhed til noget der måtte være endnu mere indlysende. Denne måde at ræsonnere på gør et dybt indtryk fordi den stiller tingene i relief. Lad os se på to eksempler.

      16 Da disciplene engang havde anmodet Jesus om at lære dem at bede, beskrev han hvordan ufuldkomne forældre er villige til at give deres børn gode gaver. Han sagde derefter: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Lukas 11:1-13) Jesus drager her en sammenligning. Hvis syndige jordiske forældre vil opfylde deres børns behov, hvor langt snarere vil vor himmelske Fader, der i enhver henseende er fuldkommen og retfærdig, da ikke give hellig ånd til sine loyale tilbedere der ydmygt nærmer sig ham i bøn!

      17 Jesus brugte en lignende måde at ræsonnere på da han gav disciplene vejledning angående bekymringer. Han sagde: „Læg nøje mærke til at ravnene hverken sår eller høster, og de har hverken magasin eller forrådshus, og dog giver Gud dem føde. Hvor meget mere er I ikke værd end fuglene? Læg nøje mærke til hvordan liljerne vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; . . . Når Gud nu således klæder planterne på marken, som er her i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor langt snarere vil han da ikke sørge for tøj til jer, I småttroende!“ (Lukas 12:24, 27, 28) Hvis Jehova tager sig af fugle og blomster, hvor langt snarere vil han da ikke tage sig af mennesker der elsker og tilbeder ham! Med et sådant ræsonnement talte Jesus til sine tilhøreres hjerte.

  • “Aldrig har noget andet menneske talt således”
    ’Kom og følg mig’
    • 20, 21. (a) Hvordan kan vi bruge et „hvor langt snarere“-ræsonnement for at fremhæve Jehovas egenskaber og handlemåde? (b) Hvad vil vi se nærmere på i det næste kapitel?

      20 Når vi underviser i forkyndelsen eller i menigheden, kan vi også bruge et „hvor langt snarere“-ræsonnement for at fremhæve Jehovas egenskaber og handlemåde. Hvis vi for eksempel vil vise at læren om evig pine i et brændende helvede vanærer Gud, kunne vi sige: „Hvilken kærlig far vil straffe sit barn ved at holde dets hånd over en brændende flamme? Hvor langt mere frastødende vil tanken om et brændende helvede da ikke være for vor kærlige himmelske Fader!“ (Jeremias 7:31) Når vi vil forsikre en deprimeret trosfælle om Jehovas kærlighed, kunne vi sige: „Hvis Jehova anser selv en lille spurv for at være af værdi, hvor langt mere vil han da ikke elske og tage sig af hver eneste af sine jordiske tjenere, altså også dig!“ (Mattæus 10:29-31) Ved at ræsonnere på denne måde kan vi nå ind til andres hjerte.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del