-
Mad der forlænger hyggenVågn op! – 1994 | 8. august
-
-
Schweizisk ostefondue
Kunne du tænke dig at prøve at servere ostefondue? Til højre finder du en opskrift. Den kan bruges som enten forret eller hovedret.
Gnid en kasserolle indvendig med et overskåret hvidløgsfed som derefter smides ud. Hæld vin og citronsaft ned i kasserollen og varm det op over jævn varme til kogepunktet, men undgå at det kommer i kog.
I en skål blandes maizena/hvedemel med den revne ost.
Under stadig omrøring af vinen tilsættes en håndfuld ost. Når osten er smeltet iblandes endnu en håndfuld ost. Rør indtil den er smeltet. Fortsæt på denne måde indtil al osten er smeltet. Hvis man ønsker det kan man krydre med hvid peber og muskatnød eller paprika og pulveriseret kryddernellike.
Hæld det over i en fonduegryde og sæt den over svagt eller jævnt blus. Hver person har sin egen lange fonduegaffel, tallerken og almindelige gaffel. Spid noget af tilbehøret på fonduegaflen og rør det rundt i en cirkelbevægelse eller i et ottetal i fonduegryden. Tilbehøret lægges over på tallerkenen og spises med gaflen.
Hvis fonduen er for tynd, tilsættes mere ost. Hvis den bliver for tyk, røres mere varm vin i. Hvis blandingen skiller, varmes den godt igennem mens der piskes kraftigt i den. Derefter skruer man ned for varmen. Blandingen skiller normalt ikke hvis man rører rundt i den hver gang man dypper tilbehøret i den.
Hvis du foretrækker en alkoholfri fondue kan du følge en almindelig opskrift på ostesovs. Rør 4 spiseskefulde smør med 4 spiseskefulde mel. Varm blandingen op over svag varme. Tilsæt 5 dl kold mælk, bag det langsomt op og lad blandingen koge i to minutter. Tilsæt lidt efter lidt 3 1/2-4 dl reven ost og rør indtil den er smeltet. Smag til med salt og peber. Tilbehøret er det samme som til rigtig ostefondue.
-
-
Mad der forlænger hyggenVågn op! – 1994 | 8. august
-
-
[Ramme på side 23]
Opskrift på schweizisk ostefondue
1 overskåret fed hvidløg
3 1/2 dl tør hvidvin
1 spsk. citronsaft
1 1/2 til 2 spsk. maizena eller hvedemel
450 g reven emmentaler (eller en kombination af emmentaler og gruyère)
2 til 3 spsk. kirsch (valgfrit)
hvid peber og muskatnød
eller paprika og pulveriseret kryddernellike
Tilbehør:
2 skiver franskbrød (eller italiensk brød eller flute) med skorpe skåret i terninger på 3 centimeter
Kogt kylling, skinke, rejer
Rå eller kogte grøntsager
-