1. Hvilket ærefrygtindgydende syn fik Ezekiel?

TÆNK hvis du kunne få en oplevelse som den profeten Ezekiel fik for 2.500 år siden. Prøv at forestille dig følgende: Du nærmer dig et enormt funklende tempelkompleks. En mægtig engel er til stede for at vise dig dette imponerende sted. Du går op ad de syv trin der fører til en af de tre porte. Indgangen fylder dig med ærefrygt. Den er omkring 30 meter høj, og du kan se at den er udstyret med vagtrum. Søjlerne er udsmykket med elegante palmetræer. — Ez. 40:1-4, 10, 14, 16, 22; 41:20.

2. (a) Hvad skildrer det tempel Ezekiel så i et syn? (Se også fodnoten). (b) Hvad kan vi lære af beskrivelsen af templets porte?

² Det drejer sig om Ezekiels syn af det åndelige tempel. Ezekiel beskrev det så detaljeret at beretningen strækker sig fra kapitel 40 til og med kapitel 48 i hans profetiske bog. Dette tempel skildrer Jehovas rene tilbedelsesordning. Hver eneste detalje har betydning for vores egen tilbedelse her i de sidste dage.a Hvad betyder de imponerende porte? De minder os om at de der tilslutter sig Jehovas rene tilbedelsesordning, må følge hans ophøjede og retskafne normer. Selv udsmykningen med palmetræer støtter den tanke, eftersom palmer nogle gange bruges som symbol på retskaffenhed. (Sl. 92:12) Og vagtrummene? Det er klart at de der ikke respekterer Guds normer, bliver nægtet adgang til denne smukke, livgivende og rene tilbedelsesordning. — Ez. 44:9.

3. Hvorfor har Kristi disciple haft behov for en fortsat renselsesproces?

³ Hvordan er Ezekiels syn gået i opfyldelse? Som vi så i kapitel 2, har Jehova gennem Kristus ladet sit folk gennemgå en særlig renselsesproces i perioden fra 1914 til begyndelsen af 1919. Standsede renselsesprocessen så på det tidspunkt? Nej, langtfra! I hele det forløbne århundrede er Kristus blevet ved med at værne om Jehovas hellige adfærdsnormer. Hans disciple har fortsat haft behov for at blive renset. Hvorfor? Fordi Kristus fortløbende har indsamlet disciple fra denne moralsk fordærvede verden, og fordi Satan vedblivende prøver at trække dem tilbage til den umoralske sump de kom fra. (Læs 2 Peter 2:20-22). På tre områder, som vi nu skal se nærmere på, har sande kristne været genstand for en stadig renselsesproces. Først skal vi se på renhed i forbindelse med moral, derefter på en ordning der er nødvendig for at holde menigheden ren, og til sidst skal vi betragte familieordningen.

Renselse af moralsk art i årenes løb

4, 5. Hvilken taktik har Satan længe gjort brug af, og hvilke resultater har han haft?

⁴ Jehovas tjenere har altid haft et oprigtigt ønske om at have en god moral og en retskaffen adfærd. Derfor har de villigt taget imod den stadig klarere vejledning de har fået på de områder. Lad os se på nogle få eksempler.

⁵ Umoralske seksuelle handlinger. Det var Jehovas hensigt at det seksuelle forhold mellem ægtefæller skulle være rent og smukt. Satan finder glæde i at rive denne smukke gave ud af sin rette sammenhæng ved at forvrænge den til noget snavset og benytte den som lokkemad der kan friste Guds tjenere og medføre at de mister Guds godkendelse. Den taktik havde Satan desværre succes med på Bileams tid, og han har benyttet den mere end nogen sinde før her i de sidste dage. — 4 Mos. 25:1-3, 9; Åb. 2:14.

6. Hvilket højtideligt løfte blev trykt i Watch Tower, hvordan blev det benyttet, og hvorfor holdt man op med at bruge det? (Se også fodnoten).

⁶ For at modarbejde Satans bestræbelser bragte Watch Tower for 15. juni 1908 et højtideligt løfte som indeholdt følgende forpligtelse: „Jeg [vil] til enhver tid og på ethvert sted opføre mig over for alle af det modsatte køn i det private, nøjagtig som jeg ville opføre mig over for dem offentligt.“b Der var intet krav om at man skulle aflægge dette løfte, men mange gjorde det og indsendte deres navne til offentliggørelse i Zion’s Watch Tower. Flere år senere indså man med rette at dette løfte, til trods for at det havde været en hjælp for mange på det tidspunkt, blot var blevet et ritual, og derfor holdt man op med at aflægge det. De høje moralprincipper løftet stod for, blev imidlertid fortsat holdt i hævd.

7. Hvilket problem blev taget op i Vagttaarnet i 1935, og hvilken norm blev på den måde bekræftet?

⁷ Men Satan intensiverede blot sine angreb. I Vagttaarnet for 1. maj 1935 blev et voksende problem blandt Jehovas tjenere frimodigt taget op. Nogle havde åbenbart den opfattelse at deres deltagelse i forkyndelsen på en eller anden måde fritog dem fra at overholde Jehovas moralnormer i deres privatliv. Vagttaarnet sagde uden omsvøb: „Vi bør lægge os paa Sinde, at det ikke er nok at være aktiv i Vidnearbejdet. Jehovas Vidner er hans Repræsentanter, og de er ansvarlige for den Maade, hvorpaa de repræsenterer Jehova og hans Rige.“ Derefter gav artiklen klar vejledning angående ægteskab og kønsmoral og hjalp på den måde Guds folk til at ’flygte fra utugt’. — 1 Kor. 6:18.

8. Hvorfor har Vagttårnet gentagne gange understreget den fulde betydning af det græske ord for umoralske handlinger på det seksuelle område?

⁸ I de seneste årtier har Vagttårnet gentagne gange understreget den korrekte definition af ordet porneiʹa, det ord De Græske Skrifter bruger som betegnelse for umoralske handlinger på det seksuelle område. Ordets betydning er ikke begrænset til samleje. Porneiʹa indbefatter mange umoralske handlinger som generelt omfatter alle de forskellige uanstændige seksuelle handlinger der foregår på et bordel. Kristi disciple er på den måde blevet beskyttet imod den plage af seksuel perversion som så mange i nutidens verden er ramt af. — Læs Efeserne 4:17-19.

9, 10. (a) Hvilket moralsk spørgsmål blev behandlet i Vagttaarnet for 1935? (b) Hvilken ligevægtig vejledning giver Bibelen i forbindelse med alkohol?

⁹ Alkoholmisbrug. Vagttaarnet for 1. maj 1935 tog også et andet moralsk spørgsmål op: „Vi har ogsaa lagt Mærke til, at nogle af dem, som har deltaget i Vidnearbejdet eller anden Tjenestegerning inden for Organisationen, har været paavirket af Spiritus. Er det ud fra Skriften tilladt at nyde Vin? Kan man tillade sig at nyde Vin i saa høj en Grad, at det skader ens Tjeneste i Herrens Organisation?“

¹⁰ Svaret omtalte det ligevægtige syn på alkoholiske drikke som Bibelen giver udtryk for. Bibelen forbyder ikke at man drikker vin eller andre alkoholiske drikke i moderate mængder, men drukkenskab fordømmes kraftigt. (Sl. 104:14, 15; 1 Kor. 6:9, 10) Når det gælder deltagelse i hellig tjeneste mens man er påvirket af alkohol, er Guds tjenere gennem lang tid blevet mindet om beretningen om Arons sønner, som Gud slog ihjel fordi de frembar ulovlig ild på hans alter. Kort efter afslører beretningen hvad det sandsynligvis var der fik Arons sønner til at handle så upassende, for Jehova forbød alle præsterne at indtage alkohol mens de var engageret i deres hellige tjeneste. (3 Mos. 10:1, 2, 8-11) Princippet bag dette forbud har fået Kristi disciple til omhyggeligt at undgå at være under indflydelse af alkohol når de deltager i hellig tjeneste.

11. Hvorfor har det været til gavn for Guds folk at få en større forståelse vedrørende alkoholisme?

¹¹ I de senere årtier har Kristi disciple fået en større forståelse vedrørende alkoholisme, en tilstand der kan defineres som en vedvarende afhængighed af alkohol. Takket være åndelig føde i rette tid er mange blevet hjulpet til at håndtere deres alkoholproblem på en fornuftig måde og få kontrol over deres tilværelse igen. Endnu flere har fået hjælp til helt at undgå problemet. Ingen behøver at lade alkoholmisbrug fratage dem deres værdighed, deres familie og, frem for alt, det privilegium at kunne deltage i den rene tilbedelse af Jehova.

12. Hvilket syn havde Kristi tjenere på brug af tobak allerede før de sidste dage begyndte?

¹² Brug af tobak. Allerede før de sidste dage tog deres begyndelse, havde Kristi tjenere et forbeholdent syn på brugen af tobak. For en del år siden fortalte en ældre bror ved navn Charles Capen om sit første møde med Charles Taze Russell i slutningen af det 19. århundrede. Charles Capen, som dengang var 13 år gammel, stod sammen med tre af sine brødre på trappen til Bibelhuset i Allegheny i Pennsylvania. Da Russell gik forbi dem, spurgte han: „Ryger I, drenge? Jeg kan lugte tobaksrøg.“ Drengene forsikrede ham om at det ikke var tilfældet. Russell lod dem bestemt ikke være i tvivl om hvad han mente om rygning. I Watch Tower for 1. august 1895 skrev bror Russell følgende i en kommentar til Andet Korintherbrev 7:1: „Jeg kan ikke se at det vil være til ære for Gud, eller til gavn for en selv, hvis man som kristen bruger tobak i nogen som helst form. ... Vi kan ikke forestille os vor Herre stinke af tobaksrøg eller tage noget smudsigt i munden.“

13. Hvilken moralsk renselse fandt sted i 1973?

¹³ I Vagttaarnet for 1935 blev tobak omtalt som „denne giftige Plante“, og bladet gjorde opmærksom på at ingen der valgte at tygge eller ryge tobak, fortsat kunne tjene som medlem af betelfamilien eller som repræsentant for Guds organisation i pionertjenesten eller i rejsetjenesten. I 1973 blev dette synspunkt præciseret yderligere. I Vagttårnet for 1. september blev det forklaret at intet Jehovas Vidne kunne bevare et godt omdømme i menigheden hvis vedkommende fortsat havde denne dødbringende, smudsige og ukærlige vane. De der ikke ville aflægge misbrug af tobak, skulle udelukkes.c Kristus havde taget endnu et skridt for at rense sine disciple.

14. Hvordan er Guds norm når det gælder blod, og hvordan gik det til at blodtransfusion blev almindelig praksis?

¹⁴ Misbrug af blod. I Noas dage sagde Gud at det ville være forkert at spise blod. Han bekræftede dette synspunkt i Loven til Israels folk og gav den kristne menighed en tilsvarende vejledning om at „afholde sig fra ... blod“. (Apg. 15:20, 29; 1 Mos. 9:4; 3 Mos. 7:26) Det kan ikke overraske nogen at Satan i nyere tid har fundet en måde hvorpå han kan få mange til at tilsidesætte dette påbud. I det 19. århundrede eksperimenterede lægerne med blodtransfusion, men efter opdagelsen af de forskellige blodtyper blev transfusion mere udbredt. I 1937 begyndte man at indsamle og oplagre blod i blodbanker, og den anden verdenskrig fremmede i høj grad brugen af blod til transfusion. Snart var blodtransfusion almindelig praksis overalt i verden.

15, 16. (a) Hvilket standpunkt tog Jehovas Vidner i forbindelse med blodtransfusion? (b) Hvilken hjælp har Kristi disciple fået når det drejer sig om blodtransfusion og lægebehandling uden brug af blodprodukter, og hvad har resultatet været?

¹⁵ Helt tilbage i 1945 gjorde Vagttaarnet opmærksom på at „Blodoverføring“ blot var en anden måde at indtage blod på. Det følgende år blev dette bibelske standpunkt klarere og mere markant formuleret. I 1952 offentliggjorde Vagttaarnet en række spørgsmål og svar for at hjælpe Guds tjenere til bedre at kunne kommunikere med læger og andet sundhedspersonale. Rundt om på jorden tog Kristi disciple et modigt standpunkt, til trods for at det ofte medførte hån, fjendtlige bemærkninger og direkte forfølgelse. Men Kristus sørgede for at organisationen fortsat tilvejebragte den nødvendige støtte. Der blev udarbejdet og publiceret detaljerede og velunderbyggede brochurer og artikler om emnet.

¹⁶ I 1979 begyndte nogle ældste at besøge sygehuse for at hjælpe læger til bedre at forstå vores synspunkt og den bibelske begrundelse for det. De gjorde også opmærksom på at der fandtes mange alternativer til blodtransfusion. I 1980 fik ældste i 39 byer i USA en særlig oplæring i dette arbejde. Med tiden godkendte Det Styrende Råd at der blev oprettet Kontaktudvalg til Hospitaler i hele verden. Har disse bestræbelser ført til forbedringer i årenes løb? I dag er der titusinder i sundhedssektoren — inklusive kirurger og anæstesiologer — som samarbejder med patienter der er Jehovas Vidner, ved at respektere deres valg af lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion. Flere og flere sygehuse tilbyder behandling uden brug af blodprodukter og blodtransfusion, og nogle af dem betragter endda denne form for lægebehandling som den bedste. Er det ikke betagende at se hvordan Jesus på ovennævnte måde har beskyttet sine disciple mod Satans forsøg på at besmitte dem? — Læs Efeserne 5:25-27.

17. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter den måde Kristus har renset sine tjenere på?

¹⁷ Vi gør vel i at spørge os selv: ’Værdsætter jeg den måde Kristus har renset sine tjenere på? Sætter jeg pris på at han har oplært os til at følge Jehovas høje moralnormer?’ Vi må huske at Satan hele tiden forsøger at skille os fra Jehova og Jesus ved at underminere vores respekt for Guds moralnormer. For at modvirke denne indflydelse sørger Jehovas organisation konsekvent for at give os kærlige advarsler og påmindelser om denne verdens umoralske adfærd. Lad os blive ved med at være vågne, modtagelige og lydige over for denne gavnlige vejledning. — Ordsp. 19:20.

Menigheden beskyttes mod at blive udsat for moralsk skam eller vanære

18. Hvilken tydelig påmindelse giver Ezekiels tempelsyn os når det drejer sig om dem der med vilje gør oprør mod Guds normer?

¹⁸ Et andet område i forbindelse med moralsk renselse har at gøre med de skridt der tages for at holde menigheden ren. Ikke alle der accepterer Jehovas normer og indvier sig til Gud, holder fast ved deres beslutning. Sørgeligt nok sker det at nogle ændrer hjerteindstilling og med vilje gør oprør mod Guds normer. Hvordan skal den situation gribes an? Det kan vi få et fingerpeg om i Ezekiels syn af det åndelige tempel, som vi var inde på i begyndelsen af dette kapitel. Husk de høje porte som havde vagtrum i deres indgang. Vagterne ville beskytte templet, åbenbart for at hindre at de der var ’uomskårne på hjertet’, skulle komme ind. (Ez. 44:9) Her har vi en tydelig påmindelse om at den rene tilbedelse er et privilegium som kun bliver skænket dem der bestræber sig for at følge Jehovas rene adfærdsnormer. På tilsvarende måde er det privilegium at komme sammen med sine kristne brødre og søstre for at tilbede heller ikke åbent for alle og enhver i dag.

19, 20. (a) Hvordan har Kristus hjulpet sine disciple til at få en klarere forståelse af fremgangsmåden vedrørende alvorlige overtrædelser? (b) Nævn tre grunde til at overtrædere som ikke ændrer sind, må udelukkes.

¹⁹ Tilbage i 1892 stod der i Watch Tower at det er „vor pligt at udstøde de kristne der, enten direkte eller indirekte, benægter at Kristus gav sig selv som en løsesum [et tilsvarende beløb] for alle“. (Læs 2 Johannes 10). I 1904, i bogen Den nye Skabning (dansk 1917), erkendte man at de der fremturer med en forkert adfærd, udgør en konkret fare som kan virke demoraliserende på menigheden. Dengang var hele menigheden med når der blev holdt ’retssager’ for at undersøge tilfælde af alvorlige overtrædelser. Men sådanne ’retssager’ var sjældne. I 1945 gjorde Vagttaarnet opmærksom på at det kun var ansvarlige brødre der skulle tage sig af disse anliggender. I 1952 beskrev bladet en bibelsk begrundet fremgangsmåde i forbindelse med behandling af sager vedrørende ukorrekt opførsel, og det blev fremhævet at en vigtig grund til at udelukke overtrædere som ikke angrede, var at menigheden skulle holdes ren.

²⁰ I de årtier der er gået siden, har Kristus hjulpet sine disciple til at få en klarere og bedre forståelse af fremgangsmåden der bør følges når sager vedrørende alvorlige overtrædelser behandles. Kristne ældste bliver oplært til at tage sig af udvalgssager på Jehovas måde, det vil sige med den rette balance mellem retfærdighed og barmhjertighed. I dag står det klart at der er mindst tre gode grunde til at overtrædere som ikke ændrer sind, må udelukkes af den kristne menighed: (1) for at der ikke skal blive bragt skam over Jehovas navn, (2) for at bevare menigheden ren og (3) for om muligt at hjælpe overtræderen til at ændre sind.

21. Hvordan har ordningen med udelukkelse vist sig at være til gavn for Guds folk?

²¹ Kan du se hvordan ordningen med udelukkelse har vist sig at være til gavn for Kristi disciple? I det gamle Israel havde overtrædere ofte en fordærvende indflydelse på nationen, nogle gange i en sådan grad at de talmæssigt overgik dem der elskede Jehova og ønskede at gøre det rette. Af den grund bragte Israels nation ofte skam over Jehovas navn og mistede Guds gunst. (Jer. 7:23-28) Men i dag tager Jehova sig af mænd og kvinder der tilhører et åndeligt folk. Det at forhærdede overtrædere udelukkes, betyder at de ikke får lov til at blive ’våben’ i Satans hånd; en faktor der kunne påføre menigheden og dens rene omdømme yderligere skade. Deres indflydelse bliver begrænset til et minimum. Som gruppe betragtet kan vi på den måde være sikre på at bevare Jehovas godkendelse. Husk det løfte Jehova gav: „Intet våben der dannes imod dig vil du’.“ (Es. 54:17) Støtter du loyalt de ældste der har det store ansvar at behandle udvalgssager?

Herliggør ham som enhver slægt og familie skylder sit navn

22, 23. Hvorfor er vi taknemmelige for den indsats vores trosfæller ydede i begyndelsen af det 20. århundrede, men hvad viser at der var behov for et mere ligevægtigt syn på familielivet?

²² Et tredje område hvorpå Kristi disciple har haft gavn af en fortløbende renselse, har at gøre med ægteskabet og familielivet. Har vores syn på familielivet undergået en renselsesproces i årenes løb? Bestemt. Når vi læser om Guds tjenere i begyndelsen af det 20. århundrede, kan vi ikke undgå at blive imponerede, ja, forbløffede over den selvopofrende ånd de havde. De prioriterede deres hellige tjeneste højere end noget andet i deres liv, og det er vi meget taknemmelige for. Samtidig er det let at se at der var behov for et mere ligevægtigt syn på tingene. Hvordan det?

²³ Det var ikke usædvanligt at brødre påtog sig opgaver i forkyndelsen eller i rejsetjenesten som betød at de måtte være væk hjemmefra i mange måneder ad gangen. Ægteskabet blev nedprioriteret kraftigere end Bibelen giver rum for, og den vejledning der blev givet om hvordan man kunne få et stærkt ægteskab, var relativt beskeden. Gør de samme forhold sig gældende blandt Kristi disciple i dag? Nej.

24. Hvordan har Kristus hjulpet sine trofaste disciple til at få et mere ligevægtigt syn på ægteskab og familieliv?

²⁴ I dag bør man ikke stræbe efter at få tildelt teokratiske opgaver på bekostning af familieforpligtelser. (Læs 1 Timoteus 5:8). Kristus har sørget for at hans trofaste disciple på jorden får en stadig strøm af gavnlig og velafbalanceret bibelsk vejledning angående ægteskab og familieliv. (Ef. 3:14, 15) I 1979 kom bogen Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv. Omkring 17 år senere udkom bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv. Desuden har Vagttårnet bragt adskillige artikler der er udarbejdet for at hjælpe gifte par til at leve efter Bibelens principper i deres ægteskab.

25-27. Hvordan er der i stigende grad blevet lagt vægt på at opfylde de behov som børn og unge har?

²⁵ Hvordan så med børnene og de unge? I årenes løb er der blevet lagt mere og mere vægt på at opfylde deres behov. Jehovas organisation har i mange år sørget for velegnet materiale til børn i forskellige aldre. Men det der engang kom dråbevis, kommer nu som en kraftig, stadig strøm. For eksempel havde The Golden Age fra 1919 til 1921 en spalte med overskriften „Bibelstudium for børn og unge“. Derefter udkom brochuren The Golden Age ABC (Den gyldne Tidsalders ABC) og bogen Børn i 1942. I 1970’erne kom bøgerne Vi lytter til den store Lærer, Hvordan du får det bedste ud af din ungdom og Min bibelhistoriebog. I 1982 begyndte Vågn op! at bringe artikelserien „Unge spørger“, der senere førte til udgivelsen af bogen Unge spørger — Svar der duer, som udkom i 1989.

²⁶ Nu har vi to opdaterede bind af Unge spørger — Svar der duer, og artikelserien fortsætter på vores hjemmeside jw.org. Vi har også bogen Lyt til den store Lærer. På vores hjemmeside er der masser af materiale til børn og unge, som for eksempel „Bibelkort“, „Bibelstudieprojekter“ for teenagere, „Studieprojekter til børn“, „Quiz“, film, „Bibelske tegneserier“ og „Mine bibelsider“ for børn på tre år og derunder. Det er tydeligt at Kristi syn på børn ikke har ændret sig siden han tog de små børn i sine arme i det første århundrede. (Mark. 10:13-16) Han ønsker at de unge iblandt os skal føle sig elsket, og at der bliver sørget for masser af åndelig føde til dem.

²⁷ Jesus ønsker også at børn skal beskyttes mod at lide overlast. Efterhånden som denne demoraliserede verden er sunket dybere ned i fordærv, er børnemisbrug blevet mere udbredt. Derfor er der blevet publiceret materiale som klart og uden omsvøb fortæller forældre hvad de kan gøre for at beskytte deres børn mod den slags onde overgreb.d

28. (a) Hvad kræver det af os hvis vi skal tage del i den rene tilbedelse, sådan som det fremgår af Ezekiels tempelsyn? (b) Hvad er du besluttet på at gøre?

²⁸ Er det ikke betagende at se hvordan Kristus løbende har renset sine disciple — oplært dem til at respektere, leve efter og få gavn af Jehovas høje moralnormer? Tænk igen på det tempel Ezekiel så i et syn. Husk de høje porte. Der er selvfølgelig ikke tale om et bogstaveligt tempel, men ser vi det som noget virkeligt? Vi går ikke ind i dette tempel blot ved at møde op i rigssalen, åbne en bibel eller ringe på en dørklokke i forkyndelsen. Den slags er noget rent fysisk, noget bogstaveligt eller håndgribeligt. En hykler kan gøre disse ting uden at gå ind i Jehovas tempel. Men hvis vi udfører disse handlinger, samtidig med at vi lever efter Jehovas ophøjede moralnormer og tager del i den rene tilbedelse med den rette hjerteindstilling, er vi gået ind i den rene tilbedelsesordning — ja så tjener vi det helligste af alle steder til ære for Jehova Gud. Lad os altid værdsætte dette store privilegium. Vi må fortsat gøre vores yderste for at genspejle Jehovas hellighed ved at værne om hans retfærdige normer.

1, 2. Hvilken forandring skete der med Zion’s Watch Tower i januar 1895, og hvordan reagerede brødrene?

DA EN ihærdig Bibelstudent ved navn John A. Bohnet modtog sit eksemplar af Zion’s Watch Tower for januar 1895, var han begejstret for det han så. Bladet havde en iøjnefaldende ny forside — et billede af et højt fyrtårn som stod ved et stormfuldt hav og lod sine lysstråler feje hen over den mørke nattehimmel. I bladet blev den nye forside kaldt „Our New Dress“ (Vores nye udseende).

² Bror Bohnet var så imponeret at han sendte et brev til bror Russell. „Det er skønt at se TÅRNET fremhævet på den måde,“ skrev han. „Det ser flot ud.“ En anden trofast Bibelstudent, John H. Brown, skrev følgende om forsiden: „Den virker meget slående. Tårnet står på sikker grund mens bølgerne hamrer imod det, og stormen raser.“ Den nye forside var den første forandring brødrene så det år — men det var ikke den sidste. I november kom der endnu en stor forandring. Og endnu en gang var det som et oprørt hav.

3, 4. Hvilket problem blev behandlet i Watch Tower for 15. november 1895, og hvilken omfattende forandring blev bekendtgjort?

³ En omfattende artikel som blev bragt i Watch Tower for 15. november 1895, afslørede et problem: Freden i menigheden, i Bibelstudenternes organisation, var truet af problemer der var som tårnhøje bølger i en storm. Brødrene var i stigende grad uenige om hvem der skulle lede de lokale menigheder. For at hjælpe brødrene til at se hvad der måtte gøres for at korrigere den splittende og rivaliserende ånd der prægede dem, sammenlignede artiklen organisationen med et skib. Den indrømmede åbent at de der førte an i organisationen, havde undladt at forberede ’skibet’ på de stormvejr der ville komme. Hvordan skulle man gribe det an?

⁴ Artiklen gjorde opmærksom på at en dygtig kaptajn sikrer sig at der er redningsbælter om bord, og at besætningen er klar til at skalke lugerne hvis der er optræk til storm. På tilsvarende måde måtte de der førte an i organisationen, sikre sig at menighederne var forberedt på stormfulde situationer. Artiklen bekendtgjorde derfor at der skulle indføres en omfattende forandring. Den gav vejledning om at man straks „i hver Kreds [skulle] vælge Ældste til at ’røgte’ og ’have Tilsyn’ med Hjorden“. — Apg. 20:28.

5. (a) Hvorfor var den første ældsteordning et vigtigt skridt fremad? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på?

⁵ Denne første ældsteordning udgjorde et vigtigt skridt fremad i etableringen af en mere stabil menighedsorganisation. Den hjalp vores brødre til at navigere igennem de oprørte vande som Første Verdenskrig forårsagede. I de følgende årtier hjalp yderligere organisationsmæssige forbedringer Guds folk til at blive bedre rustet til at tjene Jehova. Hvor i Bibelen var denne udvikling blevet forudsagt? Hvilke organisatoriske forandringer har du været vidne til? Hvordan har du haft gavn af dem?

„Jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd“

6, 7. (a) Hvad betyder profetien i Esajas 60:17? (b) Hvad indikerer det at der tales om „tilsynsmænd“ og „arbejdsfogeder“?

⁶ Som vi var inde på i kapitel 9, forudsagde Esajas at Jehova ville velsigne sit folk med en talmæssig vækst. (Es. 60:22) Men Jehova lovede at gøre mere end det. I den samme profeti sagde han: „I stedet for kobber bringer jeg guld, og i stedet for jern bringer jeg sølv, og i stedet for træ, kobber, og i stedet for sten, jern; og jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd, og retfærdighed som dine arbejdsfogeder.“ (Es. 60:17) Hvad er meningen med denne profeti? Hvad betyder den for os i dag?

⁷ Esajas’ profeti fortæller os at ét materiale vil blive erstattet af et andet. Der er imidlertid ikke tale om forandringer fra noget dårligt til noget godt, men fra noget godt til noget bedre. At erstatte kobber med guld er en forbedring, og det samme gælder de andre materialer der er omtalt. Med dette ordbillede forudsiger Jehova altså at hans folks situation lidt efter lidt bliver bedre. Hvilken slags forbedring hentyder profetien til? Eftersom Jehova her nævner „tilsynsmænd“ og „arbejdsfogeder“, må der være tale om en gradvis forbedring af den omsorg hans folk er genstand for, og den måde det er organiseret på.

8. (a) Hvem står bag de forbedringer der er omtalt i Esajas’ profeti? (b) Hvilken gavn har vi af disse forbedringer? (Se også rammen „Han tog ydmygt imod vejledning“).

⁸ Hvem står bag denne organisatoriske forbedring? ’Jeg bringer guld’, ’jeg bringer sølv’, og „jeg indsætter fred“, siger Jehova. Forbedringerne vedrørende menighedsorganisationen er altså ikke bare menneskeværk. Det er Jehova selv der står bag. Lige siden Jesus blev indsat som konge, har Jehova gennemført disse forbedringer ved hjælp af sin søn. Hvilken gavn har vi af disse forbedringer? Ovennævnte skriftsted siger at disse forandringer vil føre til „fred“ og „retfærdighed“. Når vi følger Guds vejledning og foretager justeringer, fremmer det freden iblandt os, og vores kærlighed til retfærdighed får os til at tjene Jehova, som apostlen Paulus omtaler som „fredens Gud“. — Fil. 4:9.

9. Hvad skal orden og enhed i menigheden være baseret på, og hvorfor?

⁹ Paulus skrev også følgende om Jehova: „Gud er ikke uordenens men fredens Gud.“ (1 Kor. 14:33) Læg mærke til at Paulus, som modsætning til uorden, ikke taler om orden, men om fred. Hvorfor? Tænk over følgende: Orden fører ikke i sig selv til fredelige forhold. En gruppe soldater kan for eksempel marchere til fronten på en ordnet måde, men den slags orden fører ikke til fred, men til krig. Som kristne må vi holde os dette for øje: Enhver form for orden der ikke er baseret på fred, vil før eller siden bryde sammen. I modsætning hertil vil den fred Gud står bag, fremme vedvarende orden. Vi er derfor meget taknemmelige for at vores organisation bliver ledet og hele tiden forbedret af „den Gud som giver fred“. (Rom. 15:33) Fred der stammer fra Gud, danner grundlag for den gode orden og dybtfølte enhed vi i så høj grad værdsætter og glæder os over i vores menigheder overalt i verden. — Sl. 29:11.

10. (a) Hvilke forandringer blev gennemført i vores organisation i de første år? (Se rammen „Forbedring af måden at føre tilsyn på“). (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu se på?

¹⁰ Rammen „Forbedring af måden at føre tilsyn på“ giver os et overblik over de gavnlige og ordensprægede forandringer der blev gennemført i vores organisation i de første år. Men hvilke forandringer ’fra kobber til guld’ har Jehova i den seneste tid sørget for gennem vores Konge? Hvordan har disse justeringer vedrørende tilsynet med menighederne styrket freden og enheden blandt Guds tjenere verden over? Hvordan hjælper de dig til at tjene „fredens Gud“?

Hvordan Kristus leder menigheden

11. (a) Hvilken justering i vores forståelse førte et bibelstudieprojekt til? (b) Hvad var brødrene i det styrende råd besluttede på at gøre?

¹¹ Fra 1964 til 1971 førte det styrende råd tilsyn med et omfattende bibelstudieprojekt som blandt andet havde til formål at undersøge hvordan den kristne menighed fungerede i det første århundrede.a Angående den organisatoriske opbygning fandt man ud af at tilsynet med menighederne i det første århundrede blev varetaget af et ældsteråd, ikke bare af en enkelt ældste, eller tilsynsmand. (Læs Filipperne 1:1; 1 Timoteus 4:14). Efter at brødrene i det styrende råd havde fået en bedre forståelse af det spørgsmål, indså de at deres konge, Jesus, også ønskede at de skulle foretage forbedringer vedrørende opbygningen af Guds folks organisation — og rådets medlemmer var besluttede på at underordne sig Kongens ledelse. De iværksatte med det samme forandringer som bragte organisationen mere i harmoni med den ældsteordning Bibelen beskriver. Hvori bestod nogle af de justeringer der blev foretaget i begyndelsen af 1970’erne?

12. (a) Hvilken justering blev foretaget i forbindelse med det styrende råd? (b) Forklar hvordan Det Styrende Råd er organiseret i dag. (Se rammen „Hvordan Det Styrende Råd tager sig af Rigets interesser“).

¹² Den første justering havde at gøre med det styrende råd. Hidtil havde de salvede brødre der var medlemmer af dette råd, været de samme som de syv medlemmer af bestyrelsen i Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Men i 1971 blev antallet af medlemmer i det styrende råd forøget fra 7 til 11, og disse brødre var ikke længere identiske med brødrene i Selskabets bestyrelse. Rådets medlemmer betragtede sig som ligemænd, og der blev indført en turnusordning hvor de efter alfabetisk orden virkede som ordstyrer et år ad gangen.

13. (a) Hvilken ordning havde fungeret i 40 år? (b) Hvad gjorde Det Styrende Råd i 1972?

¹³ Den næste justering påvirkede hver eneste menighed. Hvordan? Fra 1932 til 1972 var det hovedsagelig én bror der stod for tilsynet med den enkelte menighed. Indtil 1936 blev denne udnævnte bror kaldt arbejdsdirektør. Derefter blev betegnelsen ændret til kredstjener og senere til menighedstjener. Disse udnævnte brødre var travlt optaget af at tage sig af menighedernes åndelige velfærd. Menighedstjeneren traf ofte beslutninger vedrørende menigheden uden at rådføre sig med de andre tjenere. I løbet af 1972 beredte Det Styrende Råd imidlertid vejen for en historisk forandring. Hvad gik den ud på?

14. (a) Hvilken ny ordning trådte i kraft den 1. oktober 1972? (b) Hvordan lever koordinatoren for ældsterådet op til vejledningen i Filipperbrevet 2:3?

¹⁴ I stedet for at en enkelt bror virkede som menighedstjener, blev andre brødre som havde de bibelske kvalifikationer, nu også teokratisk udnævnt til at tjene som kristne ældste i menigheden. Sammen skulle de udgøre et råd af ældste der førte tilsyn med den lokale menighed. Denne nye ældsteordning trådte i kraft den 1. oktober 1972. I dag betragter koordinatoren for ældsterådet sig ikke som en der fører an blandt ligemænd, men som „en af de mindre“. (Luk. 9:48) Den slags ydmyge brødre er en stor velsignelse for vores verdensomspændende brodersamfund. — Fil. 2:3.

15. (a) Hvilke forbedringer har ældsteordningen i menighederne medført? (b) Hvoraf fremgår det at vores Konge har handlet med visdom?

¹⁵ Ordningen med at fordele ansvaret i menigheden på et råd af ældste har vist sig at være en stor forbedring. Tænk på følgende tre fordele: For det første hjælper denne ordning alle ældste — uanset hvor tung en ansvarsbyrde de bærer i menigheden — til at erkende at det er Messias der er menighedens hoved. (Ef. 5:23) For det andet siger Ordsprogene 15:22: „Når der er mange rådgivere gennemføres [planer].“ Ja, når ældste rådfører sig med hinanden i forbindelse med sager der har med menighedens åndelige tilstand at gøre, hjælper det dem til at træffe beslutninger der er i harmoni med Bibelens principper. (Ordsp. 27:17) Jehova velsigner sådanne beslutninger, og det fører til et godt resultat. For det tredje har det at der nu er flere kvalificerede brødre der tjener som ældste, betydet at organisationen har været i stand til at holde trit med det voksende behov for tilsynsmænd der virker som hyrder i menigheden. (Es. 60:3-5) Tænk engang — på verdensplan er antallet af menigheder vokset fra 27.000 i 1971 til over 113.000 i 2013. Det er tydeligt at vores Konge med visdom har sørget for sine tjenere ved at tilvejebringe de hyrder der er behov for, til rette tid. — Mika 5:5.

’Vær eksempler for hjorden’

16. (a) Hvilket ansvar har de ældste? (b) Hvordan betragtede Bibelstudenterne Jesu tilskyndelse til de ældste om at være ’hyrder for fårene’?

¹⁶ Allerede i begyndelsen af Bibelstudenternes historie forstod de ældste at de havde et ansvar for at hjælpe deres medtroende til at forblive Guds tjenere. (Læs Galaterne 6:10). I 1908 behandlede en artikel i Watch Tower følgende tilskyndelse som Jesus i sin tid kom med: „Vær hyrde for mine små får.“ (Joh. 21:15-17) Henvendt til de ældste stod der: „Det er meget vigtigt at Mesterens befaling i forbindelse med hjorden har en fremtrædende plads i vores hjerte, at vi på rette måde betragter det som et stort privilegium at tage os af Herrens disciple og give dem føde.“ I 1925 understregede bladet igen betydningen af at virke som hyrder ved at give de ældste påmindelsen: „Guds kirke er hans egen, ... og han vil kræve alle til regnskab i forbindelse med det privilegium det er at tjene deres brødre.“

17. Hvordan har tilsynsmændene fået hjælp til at blive egnede som hyrder?

¹⁷ Hvordan har Jehovas organisation hjulpet ældste til i overført betydning at forbedre deres egenskaber som hyrder fra ’jern til sølv’? Ved at sørge for oplæring. I 1959 blev den første Rigets Tjenesteskole for tilsynsmænd afholdt. En af lektionerne havde temaet: „Yd personlig hjælp.“ De ansvarlige brødre blev tilskyndet til at „udarbejde en plan for aflæggelse af besøg i forkyndernes hjem“. Lektionen foreslog forskellige fremgangsmåder hyrderne kunne følge for at gøre besøgene opbyggende. I 1966 begyndte et opdateret kursus på Rigets Tjenesteskole. Her blev emnet: „Hyrdearbejdets betydning“ behandlet. Hvad var hovedpunktet i denne lektion? De der førte an, „skulle deltage i arbejdet med at vise omsorg for Guds hjord, men samtidig måtte de ikke forsømme at vise deres egen familie og forkyndelsesarbejdet passende opmærksomhed“. I de senere år er der blevet afholdt flere skoler for ældste. Hvad har denne fortløbende oplæring fra Jehovas organisation medført? I dag tjener tusindvis af kvalificerede brødre som åndelige hyrder i den kristne menighed.

18. (a) Hvilket stort ansvar har de ældste fået betroet? (b) Hvorfor nærer Jehova og Jesus stor kærlighed til de flittige ældste?

¹⁸ Jehova har gennem vores konge, Jesus, sørget for at ældsteordningen er blevet etableret. Den hjælper kristne tilsynsmænd til at varetage en vigtig opgave. Hvad består opgaven i? At lede Guds folk gennem den vanskeligste tid i menneskehedens historie. (Ef. 4:11, 12; 2 Tim. 3:1) Jehova og Jesus nærer stor kærlighed til de flittige ældste fordi de adlyder den bibelske formaning: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt ... villigt ... af iver ... ved at være eksempler for hjorden.“ (1 Pet. 5:2, 3) Lad os se på to af de måder hvorpå kristne hyrder kan være eksempler for hjorden og derved bidrage til freden og glæden i menigheden.

Hvordan ældste leder Guds hjord i dag

19. Hvordan føler vi det når de ældste følges med os i tjenesten?

¹⁹ For det første samarbejder de ældste med forkynderne i menigheden. Evangelisten Lukas sagde om Jesus: „Han [var] på rejse fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Og de tolv var med ham.“ (Luk. 8:1) Ligesom Jesus forkyndte sammen med sine apostle, arbejder pligtopfyldende ældste i dag side om side med deres trosfæller i forkyndelsen. De ved at de på den måde kan bidrage til den gode ånd i menigheden. Hvordan betragter brødrene og søstrene sådanne ældste? Jeannine, en søster sidst i firserne, siger: „At samarbejde med en ældste i tjenesten giver mig god mulighed for at tale med ham og lære ham bedre at kende.“ Steven, der er midt i trediverne, siger: „Når jeg følges med en ældste fra hus til hus, kan jeg mærke at han gerne vil hjælpe mig. Jeg er meget glad for at få den hjælp.“

20, 21. Hvordan kan ældste efterligne hyrden i Jesu lignelse? Nævn et eksempel. (Se også rammen „Gavnlige ugentlige besøg“).

²⁰ For det andet har Jehovas organisation oplært ældste til at være opmærksomme på dem der har mistet kontakten med menigheden. (Hebr. 12:12) Hvorfor bør de ældste hjælpe dem der er åndeligt svage, og hvordan skal de gribe det an? Jesu lignelse om en hyrde der har mistet et får, giver os svaret. (Læs Lukas 15:4-7). Da hyrden opdager at et af hans får mangler, leder han efter det som om det var det eneste får han havde. Hvordan følger kristne ældste denne hyrdes eksempel? Hyrden betragter det mistede får som noget meget værdifuldt, og sådan betragter de ældste også dem der har mistet kontakten med Guds folk. I deres øjne udgør en åndeligt svag bror eller søster ’et mistet får’. Derfor tager de ældste initiativ til at finde og hjælpe dem der er svage, ligesom hyrden der beslutter sig for at „gå ud efter det han har mistet indtil han finder det“.

²¹ Hvad gør hyrden i lignelsen da han finder fåret? Han løfter det forsigtigt op, ’lægger det på sine skuldre’ og bærer det tilbage til hjorden. På tilsvarende måde kan en ældstes oprigtige udtryk for omsorg varsomt løfte en åndeligt svag bror eller søster op og hjælpe vedkommende tilbage til menigheden. Det skete for Victor, en bror i Afrika som var holdt op med at komme i menigheden. Victor fortæller: „I de otte år jeg var uvirksom, prøvede de ældste hele tiden at hjælpe mig.“ Hvad var det især der gjorde indtryk på ham? Han forklarer: „En dag kom John, en ældstebror jeg havde været på pionerskole sammen med, for at besøge mig og vise mig nogle billeder han havde taget af os mens vi overværede skolen. Billederne fik så mange gode minder til at vælde op i mig at jeg begyndte at længes efter den glæde jeg havde følt da jeg tjente Jehova.“ Kort efter Johns besøg vendte Victor tilbage til menigheden. Nu er han igen pioner. Ja, omsorgsfulde ældste kan bestemt bidrage til vores glæde. — 2 Kor. 1:24.b

Et bedre tilsyn styrker enheden blandt Guds tjenere

22. Hvordan styrker retfærdighed og fred enheden i den kristne menighed? (Se også rammen „Vi var forbløffede“).

²² Som tidligere nævnt forudsagde Jehova at retfærdighed og fred i stadig større grad ville råde blandt Guds tjenere. (Es. 60:17) Begge disse faktorer styrker menighedernes enhed. På hvilken måde? Med hensyn til retfærdighed gælder det at „Jehova vor Gud er én Jehova“. (5 Mos. 6:4) Til trods for at vi befinder os i forskellige menigheder i forskellige lande, er hans retfærdige normer de samme fra menighed til menighed. Jehova har kun én norm for hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og den gælder i „alle de helliges menigheder“. (1 Kor. 14:33) En menighed vil kun trives hvis Guds normer bliver fulgt. I forbindelse med fred ønsker vores Konge ikke kun at vi har fred i menigheden, men også at vi hver især „stifter fred“. (Matt. 5:9) Af den grund ’jager vi efter det der skaber fred’. Vi tager initiativ til at få løst de uoverensstemmelser der indimellem opstår iblandt os. (Rom. 14:19) På den måde bidrager vi både til freden og enheden i vores menighed. — Es. 60:18.

23. Hvad kan vi som Jehovas tjenere glæde os over i dag?

²³ Tilbage i november 1895 da Watch Tower fortalte om den første ordning vedrørende ældste, gav de ansvarlige brødre ved samme lejlighed udtryk for deres oprigtige ønske. Hvad bestod det i? De ønskede og bad til at denne nye organisatoriske ordning ville hjælpe Guds tjenere til „hurtigt at komme til enheden i troen“. Når vi ser tilbage på de forløbne årtier, er vi taknemmelige over at se hvordan den gradvise forbedring af tilsynet i menigheden — som Jehova har sørget for gennem vores Konge — i høj grad har styrket vores enhed i tilbedelsen af ham. (Sl. 99:4) Resultatet er at alle Jehovas tjenere i hele verden glæder sig over at ’vandre i den samme ånd’, følge „de samme fodspor“ og tjene „fredens Gud“ „skulder ved skulder“. — 2 Kor. 12:18; læs Zefanias 3:9.