„LAD BIBELEN ... ALTID VÆRE HØJESTE AUTORITET“

Wolfgang Capito var en ung mand med en stærk religiøs overbevisning. Efter at have læst medicin, jura og teologi blev han i 1512 sognepræst, og senere kom han i ærkebiskoppen af Mainz’ tjeneste.

I begyndelsen forsøgte Capito at lægge en dæmper på den ildhu hvormed reformatorerne forkyndte et budskab der var i strid med den katolske kirkes dogmer. Men det varede ikke længe før Capito selv blev fortaler for reformer. Når han skulle bedømme forskellige lærepunkter, var det hans opfattelse at „det bedste grundlag hvorpå man kunne vurdere det de forkyndte, var Bibelen, for kun den er pålidelig“, skriver historikeren James M. Kittelson. Capito kom således frem til at kirkens lære om transsubstantiation og tilbedelsen af helgener var ubibelsk. (Se rammen ’De undersøgte om disse ting forholdt sig således’). I 1523 forlod Capito sin fremtrædende stilling hos ærkebiskoppen og flyttede til Strasbourg, en højborg for religiøse reformer på den tid.

Capitos hjem i Strasbourg blev et sted hvor religiøse afvigere mødtes og sikkert drøftede mange trosmæssige spørgsmål og bibelske lærepunkter. Mens nogle reformatorer stadig holdt fast ved treenighedslæren, udtrykte Capitos skrifter „forbeholdenhed over for treenighedsdogmet“, oplyser bogen The Radical Reformation. Hvorfor? Den måde hvorpå den spanske teolog Michel Servet henviste til bibeltekster for at modbevise treenighedslæren, havde gjort indtryk på Capito.b

Det kunne få fatale konsekvenser at forkaste treenighedslæren, så Capito var forsigtig med at give sine synspunkter offentligt til kende. Men hans skrifter lader ane at han i sit stille sind satte spørgsmålstegn ved treenighedsdogmet allerede før han mødte Servet. En katolsk præst skrev senere at Capito og hans fæller „fortsatte med at mødes privat og drøfte nogle af de dybeste religiøse mysterier“, og at de „afviste mysteriet om den hellige treenighed“. Hundrede år senere blev Capito opregnet som en af de mest markante skribenter der tog til genmæle imod treenighedslæren.

Capito mente at Bibelen var kilden til sandheden. „Lad Bibelen og Kristi lov altid være højeste autoritet inden for teologien,“ sagde han. Kittelson skriver at Capito „fastholdt at de skolastiske teologers største fejl var at de tilsidesatte Skrifterne“.