En kærlig indbydelse til de trætte

„Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ — MATTÆUS 11:28.

1. Hvad lagde Jesus mærke til på sin tredje forkyndelsestur i Galilæa?

KORT før år 32 e.v.t. var Jesus på sin tredje forkyndelsestur i Galilæa. Han besøgte byerne og landsbyerne idet han „underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed“. Da han så folkeskarerne „fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. — Mattæus 9:35, 36.

2. Hvordan hjalp Jesus folk?

² Men Jesus gjorde mere end at føle medlidenhed med folkeskarerne. Efter at have opfordret sine disciple til at bede til „høstens Herre“, Jehova Gud, sendte han dem ud for at hjælpe folk. (Mattæus 9:38; 10:1) Dernæst forsikrede han folk om at han var personligt interesseret i dem ved at vise dem hvor de kunne finde sand trøst og styrke. Han gav dem følgende hjertevarmende indbydelse: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ — Mattæus 11:28, 29.

3. Hvorfor lyder Jesu indbydelse lige så tiltalende i dag som dengang?

³ I dag lever vi i en tid hvor mange føler sig overbebyrdede og tyngede. (Romerne 8:22; 2 Timoteus 3:1) For nogle tager blot dét at tjene til dagen og vejen så stor en del af deres tid og kræfter at der næsten ikke er tid eller energi tilovers til familie, venner eller andet. Mange er plagede af alvorlig sygdom, sorg, depression og andre fysiske og følelsesmæssige problemer. Presset får nogle til at søge lindring ved at hengive sig til fornøjelser, spisen og drikken eller måske stofmisbrug. Dette fører dem naturligvis blot ind i en ond cirkel der resulterer i endnu flere problemer og endnu større pres. (Romerne 8:6) Jesu kærlige indbydelse er derfor lige så tiltalende i dag som dengang.

4. Hvilke spørgsmål bør vi overveje for at kunne drage nytte af Jesu kærlige indbydelse?

⁴ Men hvorfor var folk på Jesu tid så „medtagne og omtumlede“ at Jesus fik ondt af dem? Hvilke byrder måtte de bære, og hvordan kunne det hjælpe dem at tage imod Jesu indbydelse? Svarene på disse spørgsmål viser hvordan også vi kan få gavn af Jesu kærlige indbydelse til de trætte.

De der „slider og slæber og er tyngede af byrder“

5. Hvorfor var det meget relevant at det var apostelen Mattæus der skrev om denne begivenhed fra Jesu tjeneste?

⁵ Det er interessant at kun Mattæus omtaler denne episode fra Jesu tjeneste. Mattæus, der også blev kaldt Levi, havde været skatteopkræver, og han var derfor udmærket bekendt med én af de byrder folk måtte bære. (Mattæus 9:9; Markus 2:14) I bogen Dagligt liv i Palæstina på Jesu tid står der: „Skatterne . . . opkrævedes af ’tolderne’, der berigede sig på skatteydernes bekostning. Jøderne var forbitrede over, at skatterne fordobledes som følge af de ydelser, der måtte betales til Templet og præsterne, for sammen med de verdslige skatter udgjorde det et meget betydeligt beløb for den enkelte.“

6. (a) Hvordan var skattesystemet på Jesu tid? (b) Hvorfor havde skatteopkrævere så dårligt et ry? (c) Hvad fandt Paulus det nødvendigt at minde sine medkristne om?

⁶ Datidens skattesystem var med til at gøre skattebyrden meget tyngende. Romerske embedsmænd udliciterede retten til at opkræve skatter i provinserne til de højestbydende, som igen ansatte folk i lokalsamfundene til at forestå selve indsamlingen af skat. Alle i dette pyramidesystem følte sig i deres gode ret til at lægge noget til deres egen andel eller provision. For eksempel beretter Lukas om ’en mand ved navn Zakæus, der var overskatteopkræver, og han var rig’. (Lukas 19:2) Overskatteopkræveren Zakæus og hans underordnede samlede sig tilsyneladende rigdomme på folkets bekostning. Det misbrug og den korruption dette system affødte, gjorde at folk, sandsynligvis ofte med rette, betragtede skatteopkrævere som hørende til blandt syndere og skøger. (Mattæus 9:10; 21:31, 32; Markus 2:15; Lukas 7:34) Eftersom folket følte at deres byrder næsten ikke var til at bære, er det ikke så mærkeligt at apostelen Paulus fandt det nødvendigt at minde sine medkristne om ikke at lade sig gå på af romernes åg, men at ’give alle hvad der tilkom dem, ham der krævede skat, skat; ham der krævede afgift, afgift’. — Romerne 13:7a; jævnfør Lukas 23:2.

7. Hvordan øgede de romerske straffelove folkets byrder?

⁷ Paulus mindede også de kristne om at give „ham der kræver frygt, frygt; ham der kræver ære, ære“. (Romerne 13:7b) Romerne var kendt for at udmåle grusomme og hårde straffe. Pisk, lange fængselsstraffe og henrettelser blev ofte brugt til at holde folket i ave. (Lukas 23:32, 33; Apostelgerninger 22:24, 25) Selv de jødiske ledere fik bemyndigelse til at tildele sådanne straffe efter hvad de fandt passende. (Mattæus 10:17; Apostelgerninger 5:40) Dette system var meget tyrannisk, om ikke ligefrem undertrykkende, for alle der levede under det.

8. Hvordan lagde de religiøse ledere byrder på folket?

⁸ Men noget der var værre end de romerske skatter og love, var den byrde som datidens religiøse ledere pålagde det jævne folk. Det lader faktisk til at det hovedsagelig var dette åg Jesus henviste til da han sagde at folket ’sled og slæbte og var tyngede af byrder’. Jesus sagde at de religiøse ledere i stedet for at give det underkuede folk håb og trøst, ’bandt tunge byrder sammen og lagde dem på folks skuldre, men selv ville de ikke røre dem med en finger’. (Mattæus 23:4; Lukas 11:46) Når man læser evangelieberetningerne kan man ikke undgå at lægge mærke til at de religiøse ledere som gruppe betragtet, især de skriftlærde og farisæerne, beskrives som hovmodige, hjerteløse og hykleriske. De så ned på jævne mennesker og betragtede dem som ulærde og urene, og de foragtede også de udlændinge der boede iblandt dem. Et bibelsk opslagsværk har følgende kommentar til deres indstilling: „En mand der nu om dage overlæsser en hest kan retsforfølges. Hvordan må man da ikke betragte et menneske der bebyrder ’landets folk’ med 613 bud, folk som ikke har fået nogen religiøs oplæring, for derefter at fordømme dem som gudløse, uden at have gjort noget for at hjælpe dem?“ Den virkelige byrde var selvfølgelig ikke Moseloven, men det væld af overleveringer der blev pålagt folket.

Den egentlige årsag til folkets trængsler

9. Hvordan var forholdene på Jesu tid i sammenligning med forholdene på kong Salomons tid?

⁹ Nogle gange var den økonomiske byrde der blev pålagt folket meget tung at bære, hvilket resulterede i udbredt fattigdom. Ifølge Moseloven var israelitterne pålagt rimelige skatter. Men under Salomons styre måtte folket bidrage til meget bekostelige nationale projekter, såsom opførelsen af templet og andre bygningsværker. (1 Kongebog 7:1-8; 9:17-19) Ikke desto mindre siges der i Bibelen at folket „spiste og drak og frydede sig. . . . Så Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Beer-Sjeba, alle Salomons dage.“ (1 Kongebog 4:20, 25) Hvad var det der gjorde forskellen?

10. Hvad var årsagen til at israelitterne i det første århundrede befandt sig i en vanskelig situation?

¹⁰ Så længe israelitterne holdt fast ved den sande tilbedelse nød de Jehovas gunst og blev velsignet med tryghed og fremgang til trods for store nationale udgifter. Jehova advarede dem imidlertid om at hvis de ’vendte om og ikke fulgte ham og ikke holdt hans bud’, ville de få alvorlige problemer. Ja, „Israel [ville] blive et mundheld og en spotteglose blandt alle folkeslagene“. (1 Kongebog 9:6, 7) Og sådan gik det. Israel kom under fremmed herredømme, og det før så prægtige rige blev reduceret til en koloni. En høj pris at betale for at forsømme de åndelige forpligtelser.

11. Hvorfor syntes Jesus at folk var „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“?

¹¹ Alt dette hjælper os til at forstå hvorfor mennesker på Jesu tid var „medtagne og omtumlede“. Der var tale om israelitter, Jehovas folk, der i det store og hele forsøgte at leve i overensstemmelse med Guds love og at tilbede ham på en antagelig måde. Alligevel blev de udnyttet og undertrykt, ikke alene af politikere og forretningsfolk men også af deres frafaldne religiøse ledere. De var „som får uden hyrde“ fordi ingen tog sig af dem eller forsvarede dem. De havde brug for hjælp til at klare livets barske realiteter. Jesu kærlige og venlige indbydelse kom derfor meget betimeligt.

Jesu indbydelse i dag

12. Hvilket pres føler nogle af Guds tjenere ligesom andre oprigtige mennesker i dag?

¹² Forholdene i dag er på mange måder de samme. Retskafne mennesker forsøger at være ærlige, men føler at det er svært at modstå presset og kravene fra den korrupte verden der omgiver dem. De der har indviet deres liv til Jehova er heller ikke immune over for dette pres. Rapporter viser at nogle blandt Jehovas tjenere finder det stadig vanskeligere at leve op til deres ansvar, også selv om de gerne vil. De føler sig tyngede, trætte og udbrændte. Nogle har lyst til at opgive det hele og forsvinde et eller andet sted hen for at finde sig selv. Har du nogen sinde haft det sådan? Eller kender du nogen der har det på den måde? Jo, Jesu opmuntrende indbydelse er bestemt også aktuel i dag.

13. Hvorfor kan vi være forvissede om at Jesus kan hjælpe os til at blive trøstet og få ny styrke?

¹³ Før Jesus kom med sin kærlige indbydelse sagde han: „Alt er blevet overgivet mig af min Fader, og ingen kender fuldt ud Sønnen, undtagen Faderen, ligesom heller ingen fuldt ud kender Faderen, undtagen Sønnen og enhver som Sønnen ønsker at åbenbare ham for.“ (Mattæus 11:27) At der hersker et sådant nært forhold mellem Jesus og hans Fader, er en forsikring om at vi kan opnå et nært, personligt forhold til Jehova, „al trøsts Gud“, hvis vi tager imod Jesu indbydelse og bliver hans disciple. (2 Korinther 1:3; jævnfør Johannes 14:6.) Eftersom ’alt er blevet overgivet Jesus Kristus’ er det kun ham der har magt og myndighed til at lette vore byrder. Hvilke byrder? De der pålægges os af korrupte politiske, kommercielle og religiøse systemer, samt de byrder der er en følge af vor nedarvede synd og ufuldkommenhed. Det er en opmuntrende og betryggende tanke.

14. Hvilket slid kan vi med Jesu hjælp blive fri for?

¹⁴ Jesus sagde videre: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ (Mattæus 11:28) Jesus var ikke modstander af hårdt arbejde, for han opfordrede ofte sine disciple til at arbejde energisk med den opgave de havde at udføre. (Lukas 13:24) Men ’at slide og slæbe’ indebærer en langvarig og udmattende arbejdsindsats som ofte ikke er umagen værd. Dét at være ’tynget af byrder’ indeholder tanken om at være mere end normalt bebyrdet. Man kan sammenligne det med den forskel der er mellem en der graver efter en skjult skat og en der graver grøfter i en arbejdslejr. De udfører begge den samme slags arbejde. Men den ene udfører arbejdet med iver, mens det for den anden er et trælsomt slid. Det der gør forskellen er om der er en mening med arbejdet eller ej.

15. (a) Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv hvis vi føler at der ligger en tung byrde på vore skuldre? (b) Hvad kan der siges om årsagen til vore byrder?

¹⁵ Føler du at du ’slider og slæber og er tynget af byrder’, at din tid og energi ikke slår til? Føles de byrder du bærer for tunge for dig? I givet fald kan det måske hjælpe at spørge sig selv: ’Hvad slider jeg for? Hvilken slags byrder er det jeg bærer?’ For mere end 80 år siden sagde en bibelkommentator: „Hvis vi betragter livets byrder kan de opdeles i to kategorier; man kan kalde dem henholdsvis de selvforskyldte og de uundgåelige: de der skyldes vore egne handlinger og de der ikke gør det.“ Derefter tilføjede han: „Hvis vi foretager en nøje selvransagelse vil mange af os blive overraskede over hvor stor en del af vore byrder der er selvforskyldte.“

16. Hvad kan vi uklogt bebyrde os selv med?

¹⁶ Hvilke byrder kunne man pålægge sig selv? Vi lever i dag i en materialistisk, nydelsessyg og umoralsk verden. (2 Timoteus 3:1-5) Også indviede kristne presses konstant til at følge verdens modeluner og levevis. Apostelen Johannes omtalte „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. (1 Johannes 2:16) Her er tale om en kraftig indflydelse der let kan påvirke os. Det er en kendt sag at nogle er villige til at sætte sig i dyb gæld for at kunne nyde flere verdslige fornøjelser eller for at kunne opretholde en bestemt livsstil. Siden opdager de at de må bruge uforholdsmæssigt meget tid på at arbejde, eller måske må påtage sig flere job for at skaffe penge til afdragene.

17. Hvordan kan vore byrder blive endnu tungere, og hvordan kan vi afværge dette?

¹⁷ Man ræsonnerer måske at det ikke er forkert at have noget andre har eller at gøre det samme som de gør, men det er vigtigt at analysere om man ikke derved påtager sig unødvendige byrder. (1 Korinther 10:23) Eftersom der er grænser for hvor meget man kan klare, må man undlade ét for at kunne påtage sig noget andet. Ofte går det ud over ens åndelige velbefindende, fordi man vælger at slække på det personlige bibelstudium, mødedeltagelsen og forkyndelsen. Resultatet bliver manglende åndelig styrke, hvilket gør det endnu sværere at bære byrden. Jesus Kristus advarede mod denne fare da han sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ (Lukas 21:34, 35; Hebræerne 12:1) Det er vanskeligt at få øje på en snare og undgå den hvis man er tynget af byrder og er udkørt.

Aflastning og nye kræfter

18. Hvad tilbød Jesus dem der kom til ham?

¹⁸ Jesus tilbød derfor kærligt at hjælpe: „Kom til mig, . . . og jeg vil give jer ny styrke.“ (Mattæus 11:28) De græske ord der her er oversat med „give ny styrke“ og i vers 29 med „ny styrke“, blev i Septuaginta-oversættelsen brugt til gengivelse af det hebraiske ord for „sabbat“ eller „det at holde sabbat“. (2 Mosebog 16:23) Jesus lovede ikke at de der kom til ham ikke længere ville behøve at arbejde, men han lovede at han ville give dem ny styrke eller hvile så de ville kunne klare det arbejde de havde at udføre i overensstemmelse med Guds hensigt.

19. Hvordan ’kommer man til Jesus’?

¹⁹ Hvordan ’kommer man til Jesus’? Jesus sagde til sine disciple: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.“ (Mattæus 16:24) At komme til Jesus indebærer derfor at man underlægger sig Guds og Kristi vilje og til stadighed påtager sig en vis ansvarsbyrde. Er alt dette for krævende? Er prisen for høj? Lad os se nærmere på det Jesus sagde efter at han havde fremsat sin kærlige indbydelse til de trætte.

„Mit åg er skånsomt og min byrde er let“

„Tag mit åg på jer og lær af mig.“ — MATTÆUS 11:29.

1, 2. (a) Hvad virker styrkende og forfriskende? (b) Hvad må man gøre for at få den styrke Jesus lovede?

ET KØLIGT brusebad efter en varm og fugtig dag, eller en god nats søvn efter en lang og trættende rejse — det er noget der giver friske kræfter. Det samme gør sig gældende når man bliver befriet for en tung byrde eller når ens synder og overtrædelser bliver tilgivet. (Ordsprogene 25:25; Apostelgerninger 3:19) Alt dette virker styrkende og forfriskende og giver os energi til at fortsætte.

² Alle der føler sig tyngede og trætte kan komme til Jesus, for han har lovet at give os ny styrke. Men for at få den styrke der er så nødvendig, er der noget man må være villig til at gøre. „Tag mit åg på jer og lær af mig,“ sagde Jesus, „og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ (Mattæus 11:29) Hvori består dette åg? Hvordan giver det ny styrke?

Et skånsomt åg

3. (a) Hvilke åg brugte man på Bibelens tid? (b) Hvilken symbolsk betydning kan der være forbundet med et åg?

³ Eftersom Jesus og hans tilhørere levede i et landbrugssamfund, var de udmærket kendt med åget. Et åg kan være en lang træstang der på undersiden er forsynet med to udskæringer som passer over nakken på to trækdyr, sædvanligvis okser, så de kan gå i spand sammen og trække en plov, en vogn eller en anden byrde. (1 Samuel 6:7) Åg blev også benyttet af mennesker. Der var tale om en tværstang der blev båret over skuldrene med en byrde fastgjort til hver ende. Sådanne åg satte arbejdere i stand til at bære tunge byrder. (Jeremias 27:2; 28:10, 13) Da åget bruges i forbindelse med at bære byrder og udføre arbejde, anvendes det ofte i Bibelen som et symbol på herredømme og magt. — 5 Mosebog 28:48; 1 Kongebog 12:4; Apostelgerninger 15:10.

4. Hvad symboliserer det åg som Jesus tilbyder dem der kommer til ham?

⁴ Hvori består det åg som Jesus opfordrede dem der følte sig overbebyrdede til at tage på sig? Jesus sagde: „Tag mit åg på jer og lær af mig.“ (Mattæus 11:29) En der lærer, er en discipel. At tage Jesu åg på sig betyder derfor ganske enkelt at blive hans discipel. (Filipperne 4:3, fodnote) Det kræver imidlertid mere end blot en rent forstandsmæssig erkendelse af hans lære. Det kræver at man handler i overensstemmelse hermed ved at udføre det arbejde han udførte og leve sådan som han levede. (1 Korinther 11:1; 1 Peter 2:21) Det kræver at man villigt underlægger sig hans myndighed og dem han uddelegerer myndighed til. (Efeserne 5:21; Hebræerne 13:17) Det betyder at man bliver en indviet og døbt kristen, idet man er villig til at tage imod de forrettigheder og ansvarsopgaver der følger med en sådan indvielse. Det er dette åg Jesus tilbyder alle der kommer til ham for at blive trøstet og få ny styrke. Ønsker du at tage dette åg på dig? — Johannes 8:31, 32.

5. Hvorfor vil det ikke være en ubehagelig oplevelse at tage Jesu åg på sig?

⁵ Men er det ikke selvmodsigende at man kan få ny styrke ved at påtage sig at bære et åg? Egentlig ikke, for Jesus sagde at hans åg er „skånsomt“. „Skånsom“ betyder egentlig „mild, god, venlig, behagelig“. (Mattæus 11:30; Lukas 5:39; Romerne 2:4; 1 Peter 2:3) Som tømrer havde Jesus sandsynligvis fremstillet plove og åg, og var sikkert klar over hvordan man tilpassede et åg så man kunne udføre arbejdet så bekvemt som muligt. Måske betrak han ågene med klæde eller læder så de ikke gnavede på nakken. Det symbolske åg Jesus tilbyder os er også „skånsomt“. Selv om det at være en af hans disciple indebærer visse forpligtelser og ansvarsopgaver, virker det ikke hårdt eller tyngende men giver ny styrke. Hans himmelske Fader Jehovas bud er heller ikke byrdefulde. — 5 Mosebog 30:11; 1 Johannes 5:3.

6. Hvad kan Jesus have ment da han sagde: „Tag mit åg på jer“?

⁶ Der er også noget andet der gør Jesu åg „skånsomt“ eller let at bære. Da han sagde: „Tag mit åg på jer,“ kan han have ment to ting. Hvis han tænkte på et dobbeltåg, altså den slags åg man lægger på to trækdyr for at de sammen kan trække en byrde, så indbød han os til at komme ind under åget sammen med ham. Det ville være en stor lettelse at have Jesus ved sin side til at hjælpe med at trække byrden. Jesus kan også have tænkt på det åg der blev anvendt af en enkelt arbejder, og i så fald tilbød han at lette byrden eller at gøre den nemmere at bære. Hans åg vil under alle omstændigheder give os ny styrke, for han giver os følgende forsikring: „Jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet.“

7, 8. Hvilken fejl begår nogle når de føler sig stressede?

⁷ Men hvad skal vi gøre hvis vi føler at livets problemer lægger mere på vore skuldre end vi kan bære, og at vi belastes til bristepunktet? Nogle har måske den urigtige opfattelse at det åg der er pålagt dem som Jesu Kristi disciple er for tungt eller for krævende — selv om det i virkeligheden er dagliglivets problemer der tynger dem. Nogle der befinder sig i den situation holder op med at overvære de kristne møder, eller de holder op med at deltage i forkyndelsen og forestiller sig måske at det vil lette deres byrder. Men deri tager de alvorligt fejl.

⁸ Vi har læst at det åg Jesus tilbyder os er „skånsomt“. Hvis ikke vi tager det ordentligt på, kan det gnave. I givet fald må vi se nærmere på det åg der ligger på vore skuldre. Hvis åget af en eller anden grund er revnet, eller det ikke rigtig passer, vil det ikke blot være mere anstrengende at bære, men det vil også gøre ondt. Med andre ord: Hvis de teokratiske gøremål begynder at virke som en byrde, må vi undersøge om vi varetager dem på rette måde. Hvad er motivet til det vi gør? Er vi tilstrækkelig forberedt til møderne? Er vi fysisk og mentalt ladet op når vi deltager i forkyndelsen? Har vi et nært og godt forhold til andre i menigheden? Og, frem for alt: Hvordan er vort personlige forhold til Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus?

9. Hvorfor vil det kristne åg aldrig blive en ulidelig byrde?

⁹ Når vi helhjertet tager imod det åg Jesus tilbyder os og lærer at bære det på rette måde, er der ingen grund til at det nogen sinde skulle blive en ulidelig byrde. Hvis vi kan forestille os at Jesus befinder sig under det samme åg som os, vil det ikke være svært for os at se hvem der bærer hovedparten af byrden. Det kan til en vis grad sammenlignes med at et barn der holder fast i håndtaget på sin klapvogn tror at det selv skubber vognen, skønt det i virkeligheden er barnets far der gør det. Som en kærlig Fader kender Jehova Gud udmærket vore begrænsninger og skrøbeligheder, og gennem Jesus Kristus dækker han vore behov. „Gud [vil] fuldt ud give jer alt hvad I trænger til, svarende til hans rigdom på herlighed ved Kristus Jesus,“ sagde Paulus. — Filipperne 4:19; jævnfør Esajas 65:24.

10. Hvilken erfaring har en forkynder gjort, idet hun tager sin opgave som en Jesu discipel alvorligt?

¹⁰ Mange indviede kristne har personligt erfaret dette. Det gælder for eksempel Jenny, der indrømmer at det er ret krævende at være fast hjælpepioner og samtidig passe et fuldtidsarbejde. Men hun føler alligevel at pionertjenesten faktisk hjælper hende til at bevare ligevægten. Det at hjælpe folk til at lære sandheden at kende og se dem gøre forandringer i deres tilværelse for at opnå Guds godkendelse, er det der giver hende størst glæde i hendes travle hverdag. Hun kan helt tilslutte sig det der siges i Ordsprogenes Bog: „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ — Ordsprogene 10:22.

En let byrde

11, 12. Hvad mente Jesus da han sagde: „Min byrde er let“?

¹¹ Foruden at Jesus lover os at hans åg er „skånsomt“, siger han: „Min byrde er let.“ Et „skånsomt“ åg gør arbejdet nemmere; hvis også byrden lettes vil arbejdet være en sand fornøjelse. Men hvad tænkte Jesus på med det han sagde?

¹² Lad os tænke på hvad en landmand gør når han vil lade sine dyr udføre et andet stykke arbejde, for eksempel lade dem trække en vogn i stedet for at pløje en mark. Han fjerner først ploven og spænder derefter dyrene for vognen. Det ville være urimeligt hvis han lod dyrene spænde for både ploven og vognen. Jesus bad heller ikke folk om at anbringe hans byrde oven på den de allerede bar. Til sine disciple sagde han: „Ingen tjener i et hus kan trælle for to herrer.“ (Lukas 16:13) Jesus gav derfor folket et valg. Ville de fortsætte med at bære den tunge byrde de bar, eller ville de sætte den fra sig og tage imod den han tilbød dem? Jesus gav dem en kærlig tilskyndelse ved at sige: „Min byrde er let.“

13. Hvilke byrder var folk på Jesu tid underlagt, og med hvilket resultat?

¹³ På Jesu tid var folk ved at segne under de tunge byrder som de undertrykkende romerske herskere og de formalistiske, hykleriske religiøse ledere pålagde dem. (Mattæus 23:23) I et forsøg på at kaste det romerske åg af sig forsøgte nogle at tage sagen i deres egen hånd. De engagerede sig i politiske stridigheder, hvilket fik katastrofale følger. (Apostelgerninger 5:36, 37) Andre var stærkt opsatte på at forbedre deres lod i livet og blev helt opslugt af en materialistisk stræben. (Mattæus 19:21, 22; Lukas 14:18-20) Da Jesus tilbød at lette deres byrder ved at lade dem blive hans disciple, ønskede ikke alle at tage imod hans tilbud. De tøvede med at sætte den tunge byrde de bar fra sig, og i stedet tage hans byrde på sig. (Lukas 9:59-62) Hvilken tragisk fejltagelse.

14. Hvordan kan dagliglivets bekymringer og materielle ønsker virke tyngende?

¹⁴ Hvis ikke vi passer på, kan vi begå den samme fejl i dag. Når vi bliver Jesu disciple frigøres vi fra al stræben efter de mål og værdier som folk i verden tragter efter. Vi må ganske vist stadig slide i det for at skaffe de daglige fornødenheder, men vi gør ikke dette til det vigtigste i vort liv. Alligevel kan dagliglivets bekymringer og materielle tillokkelser begynde at omklamre os. Hvis vi giver rum for det, kan sådanne ønsker måske endog kvæle sandheden som vi så ivrigt har taget imod. (Mattæus 13:22) Vi kan blive så optaget af at få alle vore ønsker opfyldt at vore kristne ansvarsopgaver bliver trættende forpligtelser, noget der blot skal overstås så hurtigt som muligt. Hvis vi udfører vor tjeneste med den indstilling, kan vi afgjort ikke forvente at den vil give os ny styrke.

15. Hvilken advarsel gav Jesus os vedrørende materielle ønsker?

¹⁵ Jesus påpegede at man ikke bliver tilfreds ved at forsøge at få alle sine ønsker opfyldt, men ved at forvisse sig om de mere vigtige ting i livet. „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på,“ sagde Jesus. „Betyder sjælen ikke mere end maden og legemet mere end tøjet?“ Så henviste han til himmelens fugle og sagde: „De hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde.“ Og om liljerne på marken sagde han: „De hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem.“ — Mattæus 6:25-29.

16. Hvad har erfaringerne vist vedrørende virkningen af materiel stræben?

¹⁶ Kan vi lære noget af denne enkle anskuelsesundervisning? Det er en almindelig erfaring at jo mere man er optaget af at forbedre sin lod i livet, jo mere bliver man involveret i verdslige gøremål og jo tungere bliver byrden på ens skuldre. Verden er fuld af foretagsomme forretningsfolk som har opnået deres økonomiske succes på bekostning af splittede familier, forliste ægteskaber, et ødelagt helbred eller andet. (Lukas 9:25; 1 Timoteus 6:9, 10) Nobelpristageren Albert Einstein har engang sagt: „Besiddelser, tilsyneladende succes, offentlig omtale, luksus — disse ting har jeg altid foragtet. Jeg tror at det er bedst for alle at leve et enkelt og fordringsløst liv.“ Det er faktisk blot en gentagelse af apostelen Paulus’ enkle vejledning: „Den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har.“ — 1 Timoteus 6:6.

17. Hvilken livsform anbefaler Bibelen?

¹⁷ Der er noget vigtigt som man ikke bør overse. Selv om der er mange fordele ved at leve „et enkelt og fordringsløst liv“, er det ikke det der i sig selv medfører tilfredshed. Der er mange hvis omstændigheder tvinger dem til at føre en enkel tilværelse, men de er hverken tilfredse eller lykkelige. Bibelen opfordrer os ikke til at give afkald på alt materielt og leve som eneboere. Det der skal lægges vægt på i skriftstedet er „gudhengivenhed“, ikke „viljen til at klare sig med hvad man har“. Det er kun hvis man ejer begge disse egenskaber at man har „et middel til stor vinding“. Hvilken vinding? Længere fremme i samme brev peger Paulus på at de der ’sætter deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud’, vil „samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, så de kan få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Timoteus 6:17-19.

18. (a) Hvordan kan man få ny styrke? (b) Hvordan bør vi betragte de forandringer vi måske bliver nødt til at foretage?

¹⁸ Vi vil få ny styrke hvis vi lærer at frigøre os fra den tunge personlige byrde vi måske bærer rundt på, sådan at vi kan påtage os den lette byrde Jesus tilbyder os. Mange har gjort forandringer i deres tilværelse for at kunne gøre mere i tjenesten for Riget, hvilket har givet dem en lykkelig og tilfreds tilværelse. Det kræver naturligvis tro og mod at foretage en sådan forandring, og der kan være nogle hindringer som skal overvindes. Men Bibelen siger: „Den der holder øje med vinden, kommer ikke til at så; og den der ser på skyerne, kommer ikke til at høste.“ (Prædikeren 11:4) Mange problemer er slet ikke så vanskelige at løse når først vi har truffet en beslutning. Det sværeste er som regel at træffe beslutningen. Alene det at kæmpe imod tanken om at skulle træffe en beslutning kan virke udmattende. Hvis vi ’gør vort sind klar til at arbejde’ og tager udfordringen op, vil vi sikkert blive overraskede over hvor store velsignelser vi modtager. Salmisten gav denne tilskyndelse: „Smag og se at Jehova er god.“ — Salme 34:8; 1 Peter 1:13.

„Ny styrke for jeres sjæle“

19. (a) Hvad må vi forvente efterhånden som verdensforholdene forværres? (b) Hvad kan vi være sikre på når vi bærer Jesu åg?

¹⁹ Apostelen Paulus gav de kristne i det første århundrede denne påmindelse: „Vi skal gennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.“ (Apostelgerninger 14:22) Det samme gør sig gældende i dag. Efterhånden som forholdene i verden forværres, vil de der ønsker at leve et retskaffent og gudhengivent liv opleve et stadig større pres. (2 Timoteus 3:12; Åbenbaringen 13:16, 17) Vi har det måske ligesom Paulus da han sagde: „Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej; vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel.“ Det skyldes at vi kan stole på at Jesus Kristus vil give os en styrke der er ud over det normale. (2 Korinther 4:7-9) Når vi tager hans åg på os og bliver hans helhjertede disciple, vil vi erfare opfyldelsen af Jesu løfte om at vi vil ’finde ny styrke for vore sjæle’. — Mattæus 11:29.