-
Tror du at du har levet før?Vagttårnet – 2012 | 1. december
-
-
Opstandelsen — det eneste sikre håb for de døde
Bibelen indeholder otte øjenvidneberetninger om mennesker som døde og blev oprejst til liv igen på jorden.b Der var tale om opstandelser, ikke om reinkarnation. De der blev bragt tilbage til livet, blev straks genkendt af deres familie og venner. I ingen af disse tilfælde måtte slægtningene søge blandt nyfødte børn, såvel nær som fjern, for at finde ud af om en af de nyfødte var den inkarnerede sjæl af deres kære afdøde. — Johannes 11:43-45.
Det er til stor trøst for os at vide, som det fremgår af Guds ord, at det store flertal af dem der er døde, vil komme tilbage i opstandelsen i Guds nye verden, som snart vil blive indført her på jorden i stedet for den gamle, onde verden. (2 Peter 3:13, 14) Lige nu er milliarder af menneskers livsmønstre bevaret i Jehova Guds ubegrænsede, fuldkomne erindring. Vi ved jo at han husker endog alle stjernernes navne! (Salme 147:4; Åbenbaringen 20:13) Når han oprejser generation efter generation af mennesker til liv i hans nye verden, vil de kunne spore deres slægt tilbage gennem tiden og komme til personligt at kende deres forfædre. Hvor fascinerende og spændende at komme til at opleve dette!
-