Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hav medfølelse med andre
    Vagttårnet (studieudgave) – 2019 | Marts
    • EFTERLIGN JEHOVA OG JESUS

      14. Hvad motiverer Efeserne 5:1, 2 os til at gøre?

      14 Når vi tænker over Jehovas og Jesus’ eksempel, føler vi os motiveret til selv at vise større medfølelse. (Læs Efeserne 5:1, 2). Vi kan ikke se ind i andres hjerter, sådan som de kan. Men vi kan alligevel prøve at forstå andres følelser og behov. (2. Kor. 11:29) I modsætning til folk i den selviske verden omkring os ‘er vi ikke kun optaget af det der gavner os selv, men tænker også på det der gavner andre’. – Flp. 2:4.

      En ældste taler med en dreng og hans mor; far og datter hjælper en ældre søster hen til en bil; to ældste lytter til en søster

      (Se paragraf 15-19)d

      15. Hvem skal i særlig grad vise medfølelse?

      15 Menighedens ældste skal i særlig grad vise medfølelse. De ved at de skal aflægge regnskab for de får der er betroet i deres varetægt. (Hebr. 13:17) For at kunne hjælpe deres brødre og søstre må de ældste være forstående. Hvordan kan ældste vise at de har medfølelse?

      16. Hvad gør en medfølende ældste, og hvorfor er det vigtigt?

      16 En medfølende ældste bruger tid sammen med sine kristne brødre og søstre. Han stiller spørgsmål og lytter derefter opmærksomt og tålmodigt. Det er særligt vigtigt når et af de dyrebare får ønsker at udøse sit hjerte, men kæmper for at finde de rette ord. (Ordsp. 20:5) Når en ældste villigt giver af sin tid, knytter han stærke bånd af tillid, venskab og kærlighed til sine trosfæller. – Ap.G. 20:37.

      17. Hvad værdsætter mange brødre og søstre allermest hos de ældste? Giv et eksempel.

      17 Den egenskab som mange brødre og søstre giver udtryk for at de værdsætter allermest hos de ældste, er at de forstår andres følelser. Hvorfor er det sådan? “Det er nemmere at tale med dem når man ved at de forstår en,” siger Adelaide. Hun tilføjer: “Om de har medfølelse, kan man mærke på den måde de reagerer på når man taler med dem.” En bror fortæller taknemmeligt: “Jeg så tårer i en ældstes øjne da han fik at vide hvordan min situation var. Det vil jeg aldrig glemme.” – Rom. 12:15.

      18. Hvad kan vi gøre for at vise andre forståelse og medfølelse?

      18 Selvfølgelig er det ikke kun de ældste der skal vise forståelse og medfølelse. Det kan vi alle sammen gøre i højere grad. Hvordan? Vi kan prøve at sætte os ind i de udfordringer som andre i vores familie eller i vores menighed har. Vis interesse for teenagerne, de syge, de ældre og dem der har mistet en af deres kære. Spørg ind til hvordan de har det, og når de svarer, må du lytte med fuld opmærksomhed. Lad dem mærke at du virkelig føler med dem i den situation de er i. Tilbyd at hjælpe på enhver måde det er muligt for dig. Dét er ægte kærlighed vist i handling. – 1. Joh. 3:18.

      19. Hvorfor er vi nødt til at være fleksible når vi prøver at hjælpe andre?

      19 Vi er nødt til at være fleksible når vi prøver at hjælpe andre. Hvorfor? Fordi mennesker reagerer forskelligt på modgang. Nogle er ivrige efter at udøse deres hjerte, mens andre er mere tilbageholdende. Vi ønsker virkelig at tilbyde vores hjælp, men vi bør undgå at stille spørgsmål som er for personlige. (1. Thess. 4:11) Og når andre begynder at åbne sig, opdager vi måske at vi ikke ser tingene på samme måde som dem. Men vi må indse at det er sådan de føler. Vi må være hurtige til at lytte, men langsomme til at tale. – Matt. 7:1; Jak. 1:19.

  • Hav medfølelse med andre
    Vagttårnet (studieudgave) – 2019 | Marts
    • d BILLEDBESKRIVELSER: Ved møderne i rigssalen har vi rig mulighed for at opmuntre hinanden. Vi ser (1) en ældstebror der har en venlig samtale med en ung forkynder og hans mor, (2) en far og datter der hjælper en ældre søster hen til bilen, og (3) to ældste der lytter opmærksomt til en søster der beder om hjælp.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del