Villig til at stole på andre

12. Hvilket realistisk og ligevægtigt syn havde Jesus på disciplene?

¹² Jesus havde et ligevægtigt og realistisk syn på sine disciple. Han var fuldt ud klar over at de ikke var fuldkomne. Han kunne jo læse menneskenes hjerter. (Johannes 2:24, 25) Alligevel lagde han ikke kun mærke til deres fejl og mangler, men også til deres gode egenskaber. Han kunne se potentialet i de mennesker som Jehova havde draget. (Johannes 6:44) Jesu positive syn på disciplene fremgik tydeligt af den måde han behandlede dem på. For eksempel viste han at han stolede på dem.

13. Hvordan viste Jesus at han stolede på disciplene?

¹³ Hvordan viste Jesus at han stolede på disciplene? Da han forlod jorden, overdrog han sine salvede disciple et stort ansvar. Han gav dem ansvaret for at tage sig af hans riges verdensomspændende interesser. (Mattæus 25:14, 15; Lukas 12:42-44) Under sin tjeneste viste han også i små ting og på indirekte måder at han stolede på dem. Da han mirakuløst bespiste folkeskarerne, gav han for eksempel sine disciple ansvaret for at uddele maden. — Mattæus 14:15-21; 15:32-37.

14. Hvordan vil du sammenfatte beretningen i Markus 4:35-41?

¹⁴ Læg også mærke til beretningen i Markus 4:35-41. Ved denne lejlighed sejlede Jesus og disciplene mod øst over Galilæas Sø. Kort efter at de var sejlet ud på søen, lagde Jesus sig i agterstavnen og faldt i dyb søvn. Snart blev det imidlertid „et voldsomt stormvejr“. Sådanne storme var ikke ualmindelige på Galilæas Sø. På grund af søens lave beliggenhed (210 meter under havets overflade) er temperaturen højere ved vandspejlet end i området omkring søen, og det kan skabe atmosfæriske forstyrrelser i luften over søen. Der blæser desuden kraftige vinde ned gennem Jordandalen fra Hermons Bjerg mod nord. Det kan være stille i det ene øjeblik og storme kraftigt i det næste. Jesus vidste uden tvivl hvor ofte det stormede, for han var vokset op i Galilæa. Alligevel lagde han sig til at sove. Han stolede på at disciplene, hvoraf nogle var fiskere, kunne klare eventuelle problemer. — Mattæus 4:18, 19.

15. Hvordan kan vi efterligne Jesu villighed til at stole på disciplene?

¹⁵ Kan vi efterligne Jesu villighed til at stole på disciplene? Nogle har svært ved at uddelegere et ansvar til andre. De vil så at sige helst selv stå ved roret hele tiden. De tænker måske: ’Hvis man vil have noget gjort ordentligt, må man gøre det selv!’ Men hvis man føler at man er nødt til at gøre alting selv, er der risiko for at man slider sig selv op, og måske er man unødvendigt meget borte fra familien. Desuden hindrer man måske andre i at få den nødvendige erfaring og oplæring hvis man ikke vil give dem passende opgaver og ansvar. Det er klogt at lære at stole på andre og uddelegere opgaver til dem. Vi bør derfor spørge os selv oprigtigt: ’Har jeg Kristi sind på dette område? Er jeg villig til at uddelegere visse opgaver til andre, og stoler jeg på at de vil gøre deres bedste?’

Jesus udtrykte tillid til disciplene

16, 17. Hvilken forsikring gav Jesus apostlene den sidste aften af sit jordiske liv selv om han vidste at de ville forlade ham?

¹⁶ Jesus viste også på en anden betydningsfuld måde at han havde et positivt syn på disciplene. Han lod dem vide at han havde tillid til dem. Det fremgik tydeligt af de beroligende ord han sagde til apostlene den sidste nat af sit jordiske liv. Læg mærke til hvad der skete.

¹⁷ Jesus havde travlt den aften. Han gav sine apostle en lektion i ydmyghed ved at vaske deres fødder, hvorefter han indstiftede det aftensmåltid der skulle tjene til minde om hans død. Derpå begyndte apostlene nok en gang at skændes heftigt om hvem af dem der syntes at være den største. Jesus, der altid var tålmodig, skældte dem ikke ud, men ræsonnerede med dem. Han fortalte dem hvad der lå forude: „I denne nat vil I alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig, for der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal spredes.’“ (Mattæus 26:31; Zakarias 13:7) Han vidste at hans nærmeste medarbejdere ville svigte ham i denne vanskelige stund. Alligevel fordømte han dem ikke. Tværtimod sagde han til dem: „Efter at jeg er blevet oprejst vil jeg gå forud for jer til Galilæa.“ (Mattæus 26:32) Han forsikrede dem om at selv om de ville forlade ham, ville han ikke forlade dem. Når denne forfærdende prøve var overstået, ville han møde dem igen.

18. Hvilken vigtig opgave betroede Jesus disciplene i Galilæa, og tog apostlene imod den?

¹⁸ Jesus holdt sit ord. Senere, i Galilæa, viste den opstandne Jesus sig for de 11 trofaste apostle, der åbenbart var sammen med mange andre. (Mattæus 28:16, 17; 1 Korinther 15:6) Ved denne lejlighed betroede Jesus dem en vigtig opgave: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Bogen Apostelgerninger viser at apostlene påtog sig denne opgave. De førte trofast an i forkyndelsen af den gode nyhed i det første århundrede. — Apostelgerninger 2:41, 42; 4:33; 5:27-32.

19. Hvad lærer dét Jesus gjorde efter sin opstandelse, os om „Kristi sind“?

¹⁹ Hvad fortæller denne udtryksfulde beretning os om Kristi sind? Jesus havde set apostlenes dårligste sider, og alligevel „elskede han dem . . . lige til det sidste“. (Johannes 13:1) På trods af deres fejl lod han dem vide at han havde tillid til dem. Læg mærke til at Jesu tillid ikke blev gjort til skamme. Den tillid han havde vist dem, opmuntrede dem uden tvivl til at være fast besluttede i deres hjerte på at udføre det arbejde han havde befalet dem at gøre.

20, 21. Hvordan kan vi vise at vi har et positivt syn på vore trosfæller?

²⁰ Hvordan kan vi vise at vi har Kristi sind på dette område? Vi skal ikke være pessimistiske med hensyn til vore trosfæller. Hvis man tror det værste, vil ens ord og handlinger sikkert afsløre det. (Lukas 6:45) Bibelen lærer os imidlertid at kærligheden „tror alt“. (1 Korinther 13:7) Kærligheden er positiv, ikke negativ. Den opbygger i stedet for at nedbryde. Folk reagerer mere villigt på kærlighed og opmuntring end på strenghed. Man kan opbygge og tilskynde andre ved at give udtryk for tillid til dem. (1 Thessaloniker 5:11) Hvis vi ligesom Kristus har et positivt syn på vore brødre, vil vi behandle dem på en måde der opbygger dem og får det bedste frem i dem.

Jesus udtrykte tillid til disciplene

16, 17. Hvilken forsikring gav Jesus apostlene den sidste aften af sit jordiske liv selv om han vidste at de ville forlade ham?

¹⁶ Jesus viste også på en anden betydningsfuld måde at han havde et positivt syn på disciplene. Han lod dem vide at han havde tillid til dem. Det fremgik tydeligt af de beroligende ord han sagde til apostlene den sidste nat af sit jordiske liv. Læg mærke til hvad der skete.

¹⁷ Jesus havde travlt den aften. Han gav sine apostle en lektion i ydmyghed ved at vaske deres fødder, hvorefter han indstiftede det aftensmåltid der skulle tjene til minde om hans død. Derpå begyndte apostlene nok en gang at skændes heftigt om hvem af dem der syntes at være den største. Jesus, der altid var tålmodig, skældte dem ikke ud, men ræsonnerede med dem. Han fortalte dem hvad der lå forude: „I denne nat vil I alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig, for der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal spredes.’“ (Mattæus 26:31; Zakarias 13:7) Han vidste at hans nærmeste medarbejdere ville svigte ham i denne vanskelige stund. Alligevel fordømte han dem ikke. Tværtimod sagde han til dem: „Efter at jeg er blevet oprejst vil jeg gå forud for jer til Galilæa.“ (Mattæus 26:32) Han forsikrede dem om at selv om de ville forlade ham, ville han ikke forlade dem. Når denne forfærdende prøve var overstået, ville han møde dem igen.

18. Hvilken vigtig opgave betroede Jesus disciplene i Galilæa, og tog apostlene imod den?

¹⁸ Jesus holdt sit ord. Senere, i Galilæa, viste den opstandne Jesus sig for de 11 trofaste apostle, der åbenbart var sammen med mange andre. (Mattæus 28:16, 17; 1 Korinther 15:6) Ved denne lejlighed betroede Jesus dem en vigtig opgave: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Bogen Apostelgerninger viser at apostlene påtog sig denne opgave. De førte trofast an i forkyndelsen af den gode nyhed i det første århundrede. — Apostelgerninger 2:41, 42; 4:33; 5:27-32.

19. Hvad lærer dét Jesus gjorde efter sin opstandelse, os om „Kristi sind“?

¹⁹ Hvad fortæller denne udtryksfulde beretning os om Kristi sind? Jesus havde set apostlenes dårligste sider, og alligevel „elskede han dem . . . lige til det sidste“. (Johannes 13:1) På trods af deres fejl lod han dem vide at han havde tillid til dem. Læg mærke til at Jesu tillid ikke blev gjort til skamme. Den tillid han havde vist dem, opmuntrede dem uden tvivl til at være fast besluttede i deres hjerte på at udføre det arbejde han havde befalet dem at gøre.

20, 21. Hvordan kan vi vise at vi har et positivt syn på vore trosfæller?

²⁰ Hvordan kan vi vise at vi har Kristi sind på dette område? Vi skal ikke være pessimistiske med hensyn til vore trosfæller. Hvis man tror det værste, vil ens ord og handlinger sikkert afsløre det. (Lukas 6:45) Bibelen lærer os imidlertid at kærligheden „tror alt“. (1 Korinther 13:7) Kærligheden er positiv, ikke negativ. Den opbygger i stedet for at nedbryde. Folk reagerer mere villigt på kærlighed og opmuntring end på strenghed. Man kan opbygge og tilskynde andre ved at give udtryk for tillid til dem. (1 Thessaloniker 5:11) Hvis vi ligesom Kristus har et positivt syn på vore brødre, vil vi behandle dem på en måde der opbygger dem og får det bedste frem i dem.