Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvorfor bliver jeg altid holdt udenfor?
    Vågn op! – 2007 | Juli
    • ◼ Udvid din vennekreds. (2 Korinther 6:11-13) Tag initiativ til at møde andre mennesker. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. „Grupper kan virke meget skræmmende,“ siger Liz på 19, „men hvis bare man går hen og siger ’hej’ til en i gruppen, er man straks med i fællesskabet.“ (Se rammen „Hvordan du kan få gang i en samtale“). Nu vi taler om at blive holdt udenfor, så vær opmærksom på at du ikke selv holder nogen udenfor — heller ikke dem der er ældre end dig. En teenager ved navn Cori fortæller: „Da jeg var 10 eller 11 år, havde jeg en veninde som var meget ældre end mig. Trods aldersforskellen havde vi et nært forhold til hinanden.“

      Tænk på to voksne i din menighed som du gerne vil lære lidt bedre at kende.

      ․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

      ․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

      Hvorfor ikke henvende dig til en af de to personer næste gang du er til et menighedsmøde? Indled en samtale. Spørg vedkommende hvordan han eller hun blev interesseret i Bibelen. Jo mere du interesserer dig for „hele brodersamfundet“, jo mindre sandsynligt er det at du føler dig udenfor og ensom. — 1 Peter 2:17.

  • Hvorfor bliver jeg altid holdt udenfor?
    Vågn op! – 2007 | Juli
    • ◼ Tænk på andre. (1 Korinther 10:24) Bibelen siger: „[Hav] ikke hver især blot . . . øje for jeres egne interesser, men også hver især for de andres.“ (Filipperne 2:4) Når du føler dig udenfor, kan du ganske vist let blive nedtrykt eller ked af det. Men i stedet for at blive helt fortvivlet, er det bedre at gøre noget nyttigt for andre. Det kan måske endda føre til at du får nye venner!

      Prøv at komme i tanke om nogen, måske i din familie eller menighed, som kunne have brug for dit selskab, eller som du kunne hjælpe på en eller anden måde. Skriv hvem du kan hjælpe og hvordan.

      ․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

      Når du tænker på andre end dig selv og er optaget af at gøre noget for dem, har du mindre tid til at føle dig ensom. Du får en mere positiv indstilling og væremåde, og det vil gøre at andre får lyst til at blive ven med dig. Ordsprogene 11:25 siger: „Den der giver rigeligt at drikke, vil også få rigeligt at drikke.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del