Hvor vi kan finde gode venner

19, 20. Hvad kan vi finde i menigheden, og hvad vil den næste artikel behandle?

¹⁹ Jesus sørger til stadighed for os gennem kærlige hyrder der fører tilsyn, men også ved at give os åndelige mødre og brødre og søstre i menigheden. (Læs Markus 10:29, 30). Hvordan reagerede din familie da du begyndte at komme sammen med Jehovas organisation? Forhåbentlig støttede de dig i dine bestræbelser for at komme nær til Gud og Kristus. Men Jesus advarede om at en mand kunne „få medlemmer af sin egen husstand til fjender“. (Matt. 10:36) Hvor er det derfor trøstende at vide at vi i menigheden kan finde nogle der vil knytte sig nærmere til os end en kødelig bror! — Ordsp. 18:24.

²⁰ Som det fremgår af Paulus’ personlige hilsener i slutningen af hans brev til menigheden i Rom, knyttede han mange nære venskaber. (Rom. 16:8-16) Og apostelen Johannes sluttede sit tredje brev med ordene: „Bring mine hilsener til vennerne ved navn.“ (3 Joh. 14) Åbenbart knyttede også han mange varige venskaber.

Hvordan man bevarer venskaber i en kærlighedskold verden

„Dette befaler jeg jer, at I skal elske hinanden.“ — JOH. 15:17.

1. Hvorfor måtte de kristne i det første århundrede forblive nære venner?

DEN sidste aften Jesus var på jorden som menneske, tilskyndede han sine loyale disciple til at forblive venner. Tidligere på aftenen havde han sagt at den kærlighed de viste hinanden, ville være et kendetegn på at de var hans disciple. (Joh. 13:35) Apostlene måtte forblive nære venner for at kunne udholde de prøvelser der lå forude, og fuldføre det arbejde Jesus snart ville betro dem. Og de kristne i det første århundrede blev virkelig kendt for deres ubrydelige hengivenhed for Gud og hinanden.

2. (a) Hvad er vi besluttede på at gøre, og hvorfor? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på?

² I dag er det en stor glæde at være tilsluttet en verdensomspændende organisation hvis medlemmer følger det mønster som blev afstukket af disse kristne i det første århundrede! Vi er besluttede på at adlyde Jesu befaling om at vise hinanden ægte kærlighed. Generelt er folk i disse sidste dage imidlertid illoyale og uden naturlig hengivenhed. (2 Tim. 3:1-3) Deres venskaber er ofte overfladiske og baseret på hvad de selv kan få ud af det. For at bevare vores identitet som sande kristne må vi være hævet over sådanne holdninger. Lad os derfor se på følgende spørgsmål: Hvad er grundlaget for gode venskaber? Hvordan kan vi få gode venner? Hvornår kan vi blive nødt til at afbryde et venskab? Og hvordan kan vi bevare opbyggende venskaber?

Hvad er grundlaget for gode venskaber?

3, 4. Hvilket grundlag hviler de stærkeste venskaber på, og hvorfor?

³ De stærkeste venskaber der findes, bygger på kærlighed til Jehova. Kong Salomon skrev: „Hvis en eller anden kan overmande den enlige, vil to kunne holde stand imod ham. Ja, en tretvundet snor rives ikke hurtigt over.“ (Præd. 4:12) Når Jehova er den tredje part i et venskab, vil venskabet holde.

⁴ Naturligvis kan de der ikke elsker Jehova, også knytte berigende venskaber. Men når mennesker drages til hinanden på grundlag af en fælles kærlighed til Gud, vil deres venskab blive klippefast. Hvis der opstår misforståelser, vil sande venner behandle hinanden på en måde der glæder Jehova. Og hvis modstandere af Gud prøver at skabe splittelser, vil de opdage at sande kristnes venskaber er ubrydelige. Op gennem historien har tjenere for Jehova bevist at de hellere ville gå i døden end forråde hinanden. — Læs Første Johannesbrev 3:16.

5. Hvorfor var venskabet mellem Rut og No’omi så stærkt?

⁵ De mest givende venskaber vi kan have, er uden tvivl med dem der elsker Jehova. Tænk for eksempel på Rut og No’omi. Disse to kvinder knyttede et af de mest beundringsværdige venskaber der beskrives i Bibelen. Hvorfor var deres venskab så stærkt? Det fremgår af det Rut sagde til No’omi: „Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud. . . . Måtte Jehova gøre således mod mig og føje mere til, hvis noget andet end døden skulle skille mig fra dig.“ (Rut 1:16, 17) Både Rut og No’omi havde tydeligvis en dyb kærlighed til Gud, og denne kærlighed påvirkede deres måde at behandle hinanden på. Resultatet var at begge kvinder blev velsignet af Jehova.

Hvordan man får gode venner

6-8. (a) Hvad bygger nære venskaber på? (b) Hvordan kan du tage initiativet til at få venner?

⁶ Eksemplet med Rut og No’omi viser at gode venskaber ikke opstår tilfældigt. De bygger på en fælles kærlighed til Jehova. Hvis venskaber skal vare ved, kræver det imidlertid hårdt arbejde og selvopofrelse. Selv søskende der vokser op i kristne familier og tilbeder Jehova, må gøre en indsats for at opbygge et nært venskab med hinanden. Hvad kan du så gøre for at få gode venner?

⁷ Tag initiativet. Apostelen Paulus tilskyndede sine venner i menigheden i Rom til at ’følge gæstfrihedens vej’. (Rom. 12:13) For at kunne følge en bogstavelig vej må man tage en række skridt, et efter et. At være gæstfri kræver ligeledes at man foretager en række små, regelmæssige handlinger. Ingen andre kan gå på gæstfrihedens vej for dig. (Læs Ordsprogene 3:27). Én måde du kan vise gæstfrihed på, er at invitere forskellige i menigheden hjem til et enkelt måltid mad. Kunne du med jævne mellemrum vise en sådan gæstfrihed og lade det indgå i din planlægning?

⁸ En anden måde hvorpå du kan tage initiativet til at få venner, er at spørge forskellige om de vil følges med dig i forkyndelsen. Når du står over for en i distriktet og hører din makker tale fra hjertet og give udtryk for sin kærlighed til Jehova, kan du ikke undgå at føle dig nærmere knyttet til din broder eller søster.

9, 10. Hvordan var Paulus et godt eksempel, og hvordan kan vi efterligne ham?

⁹ Udvid med hensyn til at vise hengivenhed. (Læs Andet Korintherbrev 6:12, 13). Har du nogen sinde følt at der ikke var en eneste i menigheden du kunne blive nær ven med? Hvis det er tilfældet, kunne det så være fordi du har for snæver en opfattelse af hvem der kan blive din ven? Apostelen Paulus var et godt eksempel med hensyn til at udvide og lade sin hengivenhed omfatte flere. På et tidspunkt ville han aldrig have drømt om at knytte nære venskaber med ikkejøder. Ikke desto mindre blev han „apostel for nationerne“. — Rom. 11:13.

¹⁰ Paulus begrænsede sig heller ikke til at knytte venskaber med nogle på sin egen alder. Han og Timoteus blev for eksempel nære venner trods forskel i alder og baggrund. I dag sætter mange unge pris på venskaber de har fået med nogle i menigheden der er ældre end dem selv. „Jeg har en meget nær veninde der er i halvtredserne,“ fortæller Vanessa, der selv er først i tyverne. „Jeg kan fortælle hende alt hvad jeg kan fortælle veninder på min egen alder. Og hun tager sig så godt af mig.“ Hvordan opstår sådanne venskaber? Vanessa siger. „Jeg måtte selv gøre noget for at få dette venskab og kunne ikke bare vente på at det opstod af sig selv.“ Er du villig til at opdyrke venskaber med dem som ikke er på din egen alder? Jehova vil helt sikkert belønne dine anstrengelser.

11. Hvad kan vi lære af eksemplet med Jonatan og David?

¹¹ Vær loyal. „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen,“ skrev Salomon. (Ordsp. 17:17) Da Salomon skrev disse ord, kan han have tænkt på det venskab som hans far, David, havde haft med Jonatan. (1 Sam. 18:1) Kong Saul ønskede at hans søn Jonatan skulle arve Israels trone. Men Jonatan accepterede at det var David Jehova havde udvalgt til at få det privilegium. I modsætning til Saul blev Jonatan ikke misundelig på David. Han tog det ikke fortrydeligt op at folket priste David, og han troede heller ikke på Sauls bagtalelse af ham. (1 Sam. 20:24-34) Er vi ligesom Jonatan? Når vores venner får nogle opgaver i menigheden, glæder vi os så sammen med dem? Når de møder modgang, trøster og støtter vi dem så? Hvis vi hører noget skadelig sladder om en ven, er vi så hurtige til at tro på det? Eller forsvarer vi loyalt vores ven ligesom Jonatan gjorde?