Skønt det er vigtigt at stimulere børnenes hjerne, er det altså endnu vigtigere at indpode kærlighed i deres hjerte.

Dette begynder automatisk ved fødselen gennem en proces der kaldes binding. Moderen omfavner barnet, kærtegner det og snakker til det. Imens ser barnet opmærksomt på sin moder. De to knyttes til hinanden, moderinstinkterne vækkes og barnet føler sig trygt. Nogle eksperter mener at „de første få minutter og timer efter barnets fødsel er en følsom periode hvori mulighederne for en nær tilknytning mellem forældre og barn er særdeles positive“.

Men lad os ikke glemme faderen. Hvis han overværer fødselen vil han allerede da begynde at føle sig knyttet til barnet, og omvendt. Som ugerne og månederne går får han større og større betydning for barnet, som dr. T. Berry Brazelton, der er ekspert i børns udvikling, forklarer:

„Ethvert barn har brug for både en moder og en fader, og enhver fader vil påvirke barnet på sin særlige måde. For et barn kan større moderlig omsorg ikke erstatte en aktiv og interesseret fader.“ Han citerer en rapport som viser at mødre og fædre behandler børn forskelligt. „Mødrene var som oftest blide og rolige over for børnene, mens fædrene legede mere med dem end mødrene gjorde, kildede dem og lavede sjov med dem.“

Men fædrene giver ikke blot børnene morskab. „Et barn der har en aktiv fader,“ siger dr. Brazelton, „vil klare sig bedre i skolen, få en mere udviklet humoristisk sans og komme bedre ud af det med andre børn. Det vil få større selvtillid og være mere motiveret for at lære. Når barnet er seks-syv år vil det have en højere intelligenskvotient [end sine jævnaldrende].“

Jehova Gud har befalet fædre at undervise deres børn: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn [eller datter] dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Her er ingen begyndende generationskløft!