1, 2. Hos hvem bør forældrene søge hjælp i forbindelse med børneopdragelse?

„SØNNER er en arv fra Jehova,“ udtalte en taknemmelig far for omkring 3000 år siden. (Salme 127:3) Ja, glæden ved at få børn er en dyrebar gave fra Gud som de fleste ægtepar kan få del i. Men de der får børn opdager hurtigt at glæden er forbundet med ansvar.

² At opdrage børn er en formidabel opgave, især i vor tid. Det er ikke desto mindre lykkedes for mange med godt resultat, og den inspirerede salmist peger på hvad det er der skal til, med ordene: „Hvis ikke Jehova bygger huset, er det forgæves at de der bygger det har haft møje med det.“ (Salme 127:1) Jo mere omhyggeligt I følger Jehovas anvisninger, jo bedre forældre vil I blive. Bibelen siger: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand.“ (Ordsprogene 3:5) Er I villige til at følge Jehovas vejledning når I begynder på det tyveårsprojekt der kaldes børneopdragelse?

FØLG BIBELENS VEJLEDNING

3. Hvilket ansvar har fædre i forbindelse med børneopdragelsen?

³ I mange hjem rundt om i verden betragter mænd stort set børneopdragelsen som kvindearbejde. Guds ord peger ganske rigtigt på at mandens hovedopgave er at være forsørger. Men det siger også at han har et ansvar i hjemmet. I Bibelen læser vi: „Gør dit arbejde færdigt udendørs, og drag omsorg for det der skal gøres på marken; bagefter kan du så bygge dit hus [eller: opbygge din husstand].“ (Ordsprogene 24:27) Det er Guds mening at forældrene skal samarbejde om børneopdragelsen. — Ordsprogene 1:8, 9.

4. Hvorfor bør man ikke tillægge drenge mere værd end piger?

⁴ Hvordan betragter du dine børn? Det forlyder at „nyfødte pigebørn [i Asien] ofte får en kølig modtagelse“. Og i Latinamerika nærer man efter sigende stadig fordomme mod piger, selv i „mere oplyste familier“. Men piger er ikke andenrangsbørn. Patriarken Jakob fra fortiden beskrev alle sine børn, deriblandt de døtre der var født ham indtil da, som ’de børn Gud har begunstiget mig med’. (1 Mosebog 33:1-5; 37:35) Jesus velsignede desuden alle „de små børn“ (både piger og drenge) som man bragte hen til ham. (Mattæus 19:13-15) Vi kan være sikre på at han afspejlede Jehovas syn på børn. — 5 Mosebog 16:14.

5. Hvad bør et ægtepar tage i betragtning når familiens størrelse planlægges?

⁵ Er det skik og brug dér hvor du bor, at en kvinde får så mange børn som muligt? Hvor mange børn et ægtepar ønsker, er selvfølgelig en personlig afgørelse. Men hvad nu hvis forældrene ikke har tilstrækkelige midler til at sørge for mad, tøj og skolegang til mange børn? Så bør de afgjort tage dette i betragtning når de planlægger hvor stor deres familie skal være. Det hænder at forældre der ikke kan forsørge alle deres børn, betror deres slægtninge ansvaret for nogle af dem. Er denne skik anbefalelsesværdig? Ikke ubetinget. Og den fritager ikke forældrene for deres forpligtelse til at tage sig af deres børn. Bibelen siger: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen.“ (1 Timoteus 5:8) Ansvarsbevidste ægtepar forsøger at planlægge størrelsen af deres „husstand“ så de kan ’sørge for deres egne’. Kan de benytte sig af fødselskontrol? Det er også en personlig afgørelse, og hvis et ægtepar vælger dette, er det op til dem selv at afgøre hvilken form for prævention de vil benytte. „Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ (Galaterne 6:5) Men de former for fødselskontrol der virker som abort, er i modstrid med Bibelens principper. Jehova Gud er „livets kilde“. (Salme 36:9) Det vil derfor være alvorlig mangel på respekt for Jehova at udslette livet efter at det er blevet undfanget, hvilket svarer til mord. — 2 Mosebog 21:22, 23; Salme 139:16; Jeremias 1:5.

DÆK DINE BØRNS BEHOV

6. Hvornår bør man begynde at oplære børnene?

⁶ I Ordsprogene 22:6 står der: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge.“ At oplære børnene er endnu én af de store opgaver der påhviler forældrene. Men hvornår bør denne oplæring begynde? Meget tidligt. Apostelen Paulus skrev at Timoteus var blevet oplært „fra den spæde barndom af“. (2 Timoteus 3:15) Det græske ord der her anvendes, bruges om spædbørn eller endog om det ufødte barn. (Lukas 1:41, 44; Apostelgerninger 7:18-20) Timoteus blev altså oplært fra spæd, og dét med rette. Det er ideelt at begynde at oplære et barn mens det er ganske lille, for selv et spædbarn hungrer efter at lære.

7. (a) Hvorfor er det vigtigt at begge forældre opdyrker et nært forhold til spædbarnet? (b) Hvilket forhold havde Jehova til sin enestefødte søn?

⁷ „Første gang jeg så mit barn tabte jeg mit hjerte til det,“ fortæller en mor. Det gælder de fleste mødre. Det smukke bånd der knyttes mellem mor og barn, styrkes efterhånden som de tilbringer tid sammen efter fødselen. Dette nære forhold bliver stærkere når moderen ammer barnet. (Jævnfør Første Thessalonikerbrev 2:7.) Når en mor kærtegner sit barn og taler til det, dækker hun barnets følelsesmæssige behov, hvilket er vigtigt. (Jævnfør Esajas 66:12.) Men hvad med faderen? Han bør også sørge for at opdyrke et nært forhold til sit nyfødte barn. Jehova har selv sat eksemplet i denne forbindelse. I Ordsprogenes Bog kan vi læse om Jehovas forhold til sin enestefødte søn, der fremstilles som om han siger: „Jehova frembragte mig som begyndelsen til sin vej . . . Jeg var den han holdt af dag efter dag.“ (Ordsprogene 8:22, 30; Johannes 1:14) En god far vil på samme måde opdyrke et varmt og kærligt forhold til sit barn lige fra barnet er født. „Giv det megen kærlighed,“ siger en far. „Ingen børn er nogen sinde døde af kys og kram.“

8. Hvilken åndelig stimulering bør forældre give deres spædbørn så hurtigt som muligt?

⁸ Men spædbørn har brug for mere end det. Lige fra fødselen er deres hjerne parat til at modtage og gemme de informationer som de først og fremmest får fra deres forældre. Tag for eksempel dét at lære et sprog. Hvor godt et barn lærer at tale og læse, er ifølge forskere „formentlig nært forbundet med det samspil barnet på et tidligt tidspunkt har haft med sine forældre“. Det er derfor godt at tale med sit barn og læse for det fra det er ganske lille. Der vil ikke gå lang tid før barnet vil prøve at efterligne forældrene, og inden længe vil man kunne lære det at læse. Barnet vil sandsynligvis kunne lære at læse før det kommer i skole, noget der især vil være gavnligt hvis man bor i et land hvor lærerne er få og klasseværelserne er stuvende fulde.

9. Hvad er det vigtigste mål forældre bør have for øje?

⁹ Kristne forældre er først og fremmest interesserede i at dække deres børns åndelige behov. (Se Femte Mosebog 8:3.) Hvad er forældrenes mål? At hjælpe deres børn til at afspejle Jesu personlighed, ja, at ’iføre sig den nye personlighed’. (Efeserne 4:24) Det er derfor vigtigt at de er opmærksomme på at bruge de rigtige byggematerialer og byggemetoder.

INDPRENT SANDHEDEN I DIT BARN

10. Hvilke egenskaber må børn opdyrke?

¹⁰ En bygnings kvalitet afhænger for en stor del af de materialer der er brugt. Apostelen Paulus sagde at de bedste byggematerialer man kan bruge når man skal opbygge en kristen personlighed, er ’guld, sølv og kostbare sten’. (1 Korinther 3:10-12) Disse materialer symboliserer egenskaber som tro, visdom, dømmekraft, loyalitet, respekt og kærlig værdsættelse af Jehova og hans love. (Salme 19:7-11; Ordsprogene 2:1-6; 3:13, 14) Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at opdyrke sådanne egenskaber fra de er helt små? Ved at følge en fremgangsmåde som er blevet anbefalet for længe siden.

11. Hvordan hjalp forældrene i Israel deres børn til at opdyrke en gudfrygtig personlighed?

¹¹ Kort før nationen Israel gik ind i det forjættede land, sagde Jehova til de israelitiske forældre: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Forældre må være eksempler for deres børn. De må desuden være deres venner, nogle de kan tale med, og så må de undervise dem.

12. Hvorfor er det vigtigt at forældrene sætter et godt eksempel?

¹² Vær et eksempel. Jehova sagde først: „Disse ord . . . skal du have i dit hjerte.“ Dernæst tilføjede han: „Du skal indprente din søn dem.“ De gudfrygtige egenskaber må altså først være i forældrenes hjerte. De må elske sandheden og leve efter den. Kun på den måde kan de nå barnets hjerte. (Ordsprogene 20:7) Hvorfor? Fordi børn påvirkes mere af hvad de ser end af hvad de hører. — Lukas 6:40; 1 Korinther 11:1.

13. Hvordan kan kristne forældre efterligne Jesu eksempel med hensyn til at vise deres børn opmærksomhed?

¹³ Vær ven med dine børn. Jehova sagde til forældrene i Israel: ’Tal med dine børn når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen.’ Det kræver at man som forældre bruger tid sammen med børnene, uanset hvor travlt man har. Jesus mente åbenbart at børn fortjente at han tog sig tid til dem. I de sidste dage af sin jordiske tjeneste „begyndte folk at komme til ham med små børn for at han skulle røre ved dem“. Hvordan reagerede Jesus? „Han tog børnene i sine arme og velsignede dem.“ (Markus 10:13, 16) Tænk engang! De sidste timer af Jesu liv var ved at udrinde. Alligevel brugte han tid på disse børn og viste dem opmærksomhed. Et meget fint eksempel.

14. Hvilken gavn har forældrene af at bruge tid sammen med deres børn?

¹⁴ Tal med dine børn. Når du bruger tid sammen med dine børn, vil det hjælpe dig til at få talt med dem. Jo mere du taler med dem, jo lettere vil du kunne følge med i hvordan deres personlighed udvikler sig. At kommunikere indebærer imidlertid mere end at tale. „Jeg måtte lære kunsten at lytte med hjertet,“ fortæller en mor fra Brasilien. Hendes tålmodige indsats bar frugt da hendes søn begyndte at åbne sig for hende og fortælle om sine følelser.

15. Hvad bør man huske på i forbindelse med adspredelser?

¹⁵ Børn har brug for ’en tid til at le og en tid til at danse omkring’. Der må være tid til adspredelser. (Prædikeren 3:1, 4; Zakarias 8:5) Det er godt når forældre og børn kan foretage sig noget i fællesskab. Sørgeligt nok er adspredelse i mange hjem ensbetydende med at se fjernsyn. Nogle fjernsynsudsendelser kan være underholdende, men mange af dem ødelægger gode værdinormer, og ofte hæmmer fjernsynet kommunikationen i familien. Hvorfor ikke i stedet foretage sig noget kreativt med sine børn. At synge sammen, spille nogle spil, invitere venner på besøg, eller tage ud og se nogle seværdigheder sammen — sådanne aktiviteter fremmer kommunikationen.

16. Hvad må forældrene lære deres børn om Jehova, og hvordan bærer de sig ad?

¹⁶ Undervis dem. „Du skal indprente din søn [disse ord],“ sagde Jehova. Af sammenhængen fremgår det hvad du skal lære dine børn og hvordan. For det første „skal [du] elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft“. (5 Mosebog 6:5) For det andet ’skal du indprente dem disse ord’. Giv børnene en oplæring der hjælper dem til at opdyrke dyb kærlighed til Jehova og hans love. (Jævnfør Hebræerbrevet 8:10.) ’At indprente’ vil sige at undervise ved at gentage. Jehova siger derfor egentlig at du hovedsagelig skal hjælpe dine børn til at udvikle en gudfrygtig personlighed ved regelmæssigt at tale om ham. Det indebærer at du regelmæssigt studerer Bibelen med dem.

17. Hvad må forældre opdyrke hos deres børn, og hvorfor?

¹⁷ De fleste forældre ved at det ikke er let at fylde et barns hjerte med kundskab. Apostelen Peter gav sine medkristne følgende opfordring: „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk.“ (1 Peter 2:2) Peter gav de kristne denne opfordring fordi det for mange ikke falder naturligt at ’hige efter’ åndelig føde. Forældre må derfor lære deres børn at hige efter det åndelige.

18. Hvilke af Jesu undervisningsmetoder opfordres forældre til at benytte sig af?

¹⁸ Jesus nåede folks hjerte ved at bruge illustrationer. (Markus 13:34; Lukas 10:29-37) Denne undervisningsmetode er især god til børn. Lær dem Bibelens principper ved hjælp af spændende og interessante historier, måske dem der findes i Min bibelhistoriebog.a Engagér dem. Lad dem bruge deres fantasi ved at lade dem tegne episoder fra Bibelen eller opføre skuespil over dem. Jesus gjorde også brug af spørgsmål. (Mattæus 17:24-27) Efterlign denne metode under familiestudiet. I stedet for blot at lære børnene hvad Guds lov siger, kan man stille spørgsmål som: Hvorfor har Jehova givet os denne lov? Hvad vil resultatet blive hvis vi holder den, og hvis vi overtræder den? Sådanne spørgsmål vil hjælpe barnet til at ræsonnere og til at forstå at Guds love er praktisk anvendelige og til vort eget bedste. — 5 Mosebog 10:13.

19. Hvilke store fordele har det for børnene hvis forældrene følger Bibelens principper i opdragelsen af deres børn?

¹⁹ Hvis man som forældre sætter børnene et godt eksempel, er venner med dem, taler med dem og underviser dem, kan man hjælpe børnene til at få et nært forhold til Jehova Gud fra de er ganske små. Et sådant forhold vil hjælpe dem til at blive lykkelige som kristne. De vil bestræbe sig for at leve efter deres tro, også når de udsættes for gruppepres og fristelser. Hjælp dem til altid at værdsætte dette dyrebare forhold. — Ordsprogene 27:11.

VIGTIGT MED TUGT

20. Hvad er tugt, og hvordan bør den gives?

²⁰ Tugt er oplæring der korrigerer sindet og hjertet. Børn har brug for vedvarende tugt. Paulus råder fædre til at ’blive ved med at opdrage deres børn i Jehovas tugt og formaning’. (Efeserne 6:4) Forældre bør give en sådan tugt i kærlighed, ligesom Jehova gør. (Hebræerne 12:4-11) Kærlig tugt kan tildeles ved at man ræsonnerer med børnene. Det er derfor vi opfordres til at ’høre på tugt’. (Ordsprogene 8:33) Hvordan bør tugten gives?

21. Hvilke principper må kristne forældre huske på når de tugter deres børn?

²¹ Nogle forældre tror at det at tugte børn blot vil sige at man taler strengt til dem, skælder dem ud eller måske oven i købet fornærmer dem. Men Paulus giver følgende påmindelse i den forbindelse: „I fædre, irriter ikke jeres børn.“ (Efeserne 6:4) Kristne opfordres til at ’være milde imod alle, og med mildhed belære dem som ikke er gunstigt stemt’. (2 Timoteus 2:24, 25) Kristne forældre forsøger at huske på dette når de tugter deres børn, men de ved også at der kan være brug for fasthed. Nogle gange er det ikke nok at ræsonnere med barnet, og det kan være nødvendigt med en eller anden form for straf. — Ordsprogene 22:15.

22. Hvad må barnet hjælpes til at forstå hvis det er nødvendigt at straffe det?

²² Børn er forskellige og har brug for forskellige former for tugt. Nogle børn „lader sig ikke tugte med ord alene“. For dem kan den straf de af og til får, redde deres liv. (Ordsprogene 17:10; 23:13, 14; 29:19) Barnet bør imidlertid forstå hvorfor det bliver straffet. „Kæp og retledning giver visdom.“ (Ordsprogene 29:15; Job 6:24) Desuden er der grænser for hvor langt man bør gå når man straffer et barn. „Jeg vil tugte dig i passende omfang,“ sagde Jehova til sit folk. (Jeremias 46:28b) Bibelen giver på ingen måde rum for at man slår et barn i vrede. — Ordsprogene 16:32.

23. Hvad må barnet være klar over når forældrene tugter det?

²³ Da Jehova advarede sit folk om at han ville tugte det, sagde han først: „Du skal ikke være bange . . . for jeg er med dig.“ (Jeremias 46:28a) Den passende tugt forældre giver deres børn, bør aldrig få børnene til at føle sig forkastet. (Kolossenserne 3:21) De bør tværtimod kunne fornemme at tugten gives fordi forældrene ’er med dem’ og står på deres side.

BESKYT DIT BARN MOD FARER

24, 25. Hvilken afskyelig trussel må børn beskyttes mod nu om stunder?

²⁴ Mange voksne husker deres barndom som en lykkelig tid. De husker den tryghed der var forbundet med at vide at deres forældre ville tage sig af dem uanset hvad der skete. Forældre ønsker at give deres børn en sådan tryghed, men i vore dages fordærvede verden er det vanskeligere at beskytte børnene end det var før i tiden.

²⁵ En afskyelig trussel der i de senere år er dukket op, er seksuelt misbrug af børn. I Malaysia er tilfælde af børnemisbrug ifølge rapporter firdoblet i løbet af en periode på ti år. I Tyskland bliver cirka 300.000 børn hvert år misbrugt seksuelt, mens en undersøgelse foretaget i et sydamerikansk land anslår at det her drejer sig om hele 9.000.000 børn! Sørgeligt nok bliver langt de fleste af disse børn udsat for overgreb i hjemmet, af nogle de kender og har tillid til. Men børn burde have et stærkt værn, nemlig deres forældre. Hvordan kan forældrene beskytte deres børn?

26. Hvordan kan man beskytte barnet, og hvordan er kundskab et værn?

²⁶ Eftersom undersøgelser viser at børns manglende kendskab til det seksuelle gør dem særlig sårbare over for børnemisbrugere, er det vigtigt at undervise barnet allerede mens det er lille. Kundskab kan beskytte barnet ’mod den onde vej, mod enhver der fører fordærvet tale’. (Ordsprogene 2:10-12) Hvilken kundskab? Kundskaben om Bibelens principper og om hvad der er moralsk rigtigt og forkert. Kundskaben om at nogle voksne gør noget der er forkert, og at et barn ikke behøver at adlyde voksne når de foreslår noget upassende. (Jævnfør Daniel 1:4, 8; 3:16-18.) En sådan undervisning bør ikke kun være en engangsforeteelse. De fleste små børn skal have tingene gentaget før det sidder fast. Når børnene begynder at blive voksne, vil en far kærligt respektere sin datters ret til privatliv, og det samme bør moderen gøre i forholdet til sin søn. Det vil give børnene en fornemmelse af hvad der er passende. En af de bedste former for beskyttelse mod misbrug er selvfølgelig at I som forældre har nøje opsyn med jeres børn.

SØG GUDS LEDELSE

27, 28. Hvor kan forældre hente størst hjælp i forbindelse med børneopdragelse?

²⁷ Ja, det er en krævende opgave at oplære et barn fra den spæde barndom, men troende forældre behøver ikke at stå alene med opgaven. Da en mand ved navn Manoa der levede i dommertiden, fik at vide at han skulle være far, bad han Jehova om vejledning til at opdrage sit barn. Jehova besvarede hans bønner. — Dommerne 13:8, 12, 24.

²⁸ Også i dag kan troende forældre bede Jehova hjælpe dem med at opdrage deres børn. Det er et slid at være forældre, men det er også forbundet med store glæder. Et kristent ægtepar på Hawaii har sagt: „Man har 12 år til at få arbejdet gjort, inden barnet når de kritiske teenageår. Men hvis man har gjort en ihærdig indsats for at anvende Bibelens principper, vil man opleve glæde og fred når de selv beslutter sig for at tjene Jehova.“ (Ordsprogene 23:15, 16) Når dit barn træffer den beslutning, vil du sikkert have lyst til at udbryde: „Sønner [og døtre] er en arv fra Jehova.“

1, 2. Hvilke udfordringer og glæder kan teenageårene medføre?

AT HAVE en teenager i huset er meget anderledes end at have et fem- eller tiårigt barn. Teenageårene medfører særlige udfordringer og problemer, men det kan også være en tid med mange glæder. Det eksempel Josef, David, Josias og Timoteus satte, viser at unge kan være ansvarsbevidste og have et godt forhold til Jehova. (1 Mosebog 37:2-11; 1 Samuel 16:11-13; 2 Kongebog 22:3-7; Apostelgerninger 16:1, 2) Der findes også mange teenagere i dag der beviser det samme. Du kender sikkert selv nogle.

² For mange er teenageårene dog ret turbulente. Nogle unge får følelsesmæssige op- og nedture. Piger og drenge i teenagealderen ønsker som regel at være mere uafhængige, og de bryder sig måske ikke om de begrænsninger deres forældre pålægger dem. Men de unge er stadig ret uerfarne og har brug for kærlig og tålmodig hjælp fra deres forældre. Ja, teenageårene kan være spændende, men de kan også være forvirrende, både for forældrene og for teenagerne selv. Hvordan kan man hjælpe de unge i denne periode?

3. Hvordan kan forældre give deres teenagebørn en god start i livet?

³ Forældre der følger Bibelens vejledning, giver de unge i familien de bedste muligheder for at komme helskindet gennem disse prøvelser og blive ansvarsbevidste voksne. Forældre og teenagere fra alle lande har erfaret at det altid er en fordel at følge Bibelens principper. — Salme 119:1.

EN ÆRLIG OG ÅBENHJERTIG KOMMUNIKATION

4. Hvorfor er det især vigtigt at have et fortroligt forhold til sine teenagebørn?

⁴ Bibelen siger: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd.“ (Ordsprogene 15:22) Hvis det var vigtigt at tale fortroligt med børnene da de var yngre, er det endnu vigtigere nu hvor de er teenagere og sandsynligvis tilbringer mindre tid hjemme og mere tid sammen med skolekammerater og andre jævnaldrende. Hvis forældre og børn ikke har et fortroligt forhold og kan tale åbent og ærligt med hinanden, kan teenagere let blive som fremmede i hjemmet. Hvordan kan man bevare en åben kommunikation?

5. Hvordan opfordres teenagere til at se på det at tale med deres forældre?

⁵ Både teenagere og forældre må gøre en indsats. Måske synes de unge at det nu er sværere at tale med deres forældre end da de var yngre. Alligevel er det godt at huske at „når der ikke er kyndig ledelse, falder et folk; men når der er mange rådgivere, er der frelse“. (Ordsprogene 11:14) Disse ord gælder alle, både unge og voksne. Teenagere der forstår dette vil indse at de stadig har brug for „kyndig ledelse“, eftersom de nu må tage stilling til mere komplicerede spørgsmål end før. De må forstå at deres troende forældre er kvalificerede til at give en sådan vejledning, eftersom de har mere livserfaring og har vist dem kærlig omsorg i mange år. Fornuftige teenagere vil derfor ikke vende deres forældre ryggen på dette tidspunkt i livet.

6. Hvilken indstilling vil kloge og kærlige forældre have til det at tale med deres teenagere?

⁶ For at bevare en åben kommunikation må forældre gøre en ihærdig indsats for at være til rådighed når deres søn eller datter har brug for at tale med dem. Som forældre må I sikre jer at det ikke er jer der hæmmer kommunikationen. Det er ikke altid let. Bibelen siger at der er „en tid til at tie og en tid til at tale“. (Prædikeren 3:7) Når en teenager føler at det er tid til at tale, er det måske tid for dig til at tie. Måske har du planlagt at studere, slappe af eller udføre noget arbejde i hjemmet. Men hvis dine børn gerne vil tale med dig, bør du forsøge at ændre dine planer og lytte til dem. Ellers kommer de måske ikke igen. Husk Jesu eksempel. Ved en lejlighed var han indstillet på at slappe af. Men da folk kom og ville høre ham tale, udskød han sin hvilepause og begyndte at undervise dem. (Markus 6:30-34) Teenagere er som regel udmærket klar over at deres forældre har travlt, men de har brug for at vide at forældrene har tid til dem når det er nødvendigt. Stil dig derfor til rådighed og vær forstående.

7. Hvad må forældre være opmærksomme på?

⁷ Prøv at tænke tilbage på hvordan det var da du selv var teenager. Bevar din humoristiske sans og glæd dig over at kunne være sammen med dine børn. Hvordan bruger I som forældre jeres fritid? Hvis I altid ønsker at foretage jer noget uden børnene, vil de hurtigt opdage det. Hvis de unge når til den konklusion at deres skolekammerater er mere interesserede i dem end deres forældre er, kan de ikke undgå at få problemer.

HVAD SKAL MAN LÆRE DEM?

8. Hvordan kan man lære sine børn at sætte pris på ærlighed, flid og den rette adfærd?

⁸ Hvis børnene ikke allerede har fået indprentet værdien af ærlighed og flid, bør det under alle omstændigheder ske i teenageårene. (1 Thessaloniker 4:11; 2 Thessaloniker 3:10) Det er også vigtigt at de sikrer sig at deres børn selv indser betydningen af at leve et moralsk rent liv. (Ordsprogene 20:11) På disse områder udsender forældre et budskab ved det eksempel de sætter. Ligesom ikketroende ægtemænd „kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd“, sådan kan teenagere også lære de rette principper ved at betragte deres forældres adfærd. (1 Peter 3:1) Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt selv at sætte det rette eksempel, eftersom børn også påvirkes af de mange dårlige eksempler de ser uden for hjemmet samt af en utrolig mængde tillokkende propaganda. Forældre må derfor interessere sig for hvad deres børn mener om det de ser og hører, hvilket kræver at man fører meningsfyldte samtaler med dem. — Ordsprogene 20:5.

9, 10. Hvorfor bør forældrene lære deres børn om kønslivet, og hvor kan de hente hjælp?

⁹ Dette gælder især hvad angår kønslivet. Har I som forældre svært ved at tale med jeres børn om seksuelle spørgsmål? Hvis det er tilfældet, bør I alligevel bestræbe jer for at gøre det, for jeres børn vil med sikkerhed lære om emnet et eller andet sted. Hvis ikke de lærer det af jer, er der stor fare for at de får fordrejede informationer af andre. I Bibelen viger Jehova ikke uden om spørgsmål vedrørende kønslivet, og det bør forældre heller ikke gøre. — Ordsprogene 4:1-4; 5:1-21.

¹⁰ Bibelen indeholder lykkeligvis klare retningslinjer for seksuel adfærd, og Vagttårnets Selskab har udgivet mange nyttige oplysninger der viser at disse retningslinjer stadig gælder i vort moderne samfund. Hvorfor ikke gøre brug af dem, for eksempel ved at du med din søn eller datter gennemgår relevante kapitler i Unge spørger — Svar der duer, bind 1 og 2? Måske bliver du glædeligt overrasket over resultaterne.

11. Hvordan kan forældre bedst lære deres børn at tjene Jehova?

¹¹ Hvad er imidlertid det vigtigste forældre og børn kan drøfte? Apostelen Paulus omtalte det da han skrev: „Bliv ved med at opdrage [dine børn] i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Børn må blive ved med at lære om Jehova. De må især lære at elske ham og få lyst til at tjene ham. Også her når man langt ved at sætte det rette eksempel. Hvis de unge ser at deres forældre elsker Gud ’af hele deres hjerte og af hele deres sjæl og af hele deres sind’, og at det medfører gode resultater i deres forældres liv, vil det sikkert få dem til at gøre det samme. (Mattæus 22:37) Hvis de desuden ser at deres forældre har en fornuftig holdning til det materielle og sætter Guds rige først, vil det hjælpe dem til at opdyrke den samme indstilling. — Prædikeren 7:12; Mattæus 6:31-33.

12, 13. Hvad bør man huske hvis familiestudiet skal blive en succes?

¹² Et ugentligt familiestudium over Bibelen er også en uvurderlig hjælp til at bibringe de unge åndelige værdier. (Salme 119:33, 34; Ordsprogene 4:20-23) Det er vigtigt at man har en fast plan for et sådant studium. (Salme 1:1-3) Forældre og børn må forstå at andre ting må planlægges efter hvornår man har familiestudium, ikke omvendt. Hvis familiestudiet skal virke efter hensigten, er det nødvendigt at have den rette indstilling til det. En far har sagt: „Studielederen må sørge for at der er en afslappet men respektfuld atmosfære under familiestudiet. Det skal være uformelt, men ikke pjattet. Det er måske ikke altid let at finde den rette balance, og de unge vil ofte have brug for at få korrigeret deres indstilling. Selv om studiet en gang eller to ikke går så godt, skal man blive ved og prøve at gøre det bedre næste gang.“ Denne far har også fortalt at han i den indledende bøn beder om at Jehova vil hjælpe alle i familien til at have den rette indstilling. — Salme 119:66.

¹³ Troende forældre har ansvar for at lede et familiestudium. Nogle forældre har måske ikke de store evner som lærere og kan have svært ved at gøre familiestudiet interessant. Men hvis de elsker deres teenagebørn „i gerning og sandhed“, vil de ydmygt og oprigtigt ønske at hjælpe dem til at gøre åndelige fremskridt. (1 Johannes 3:18) Måske beklager børnene sig en gang imellem, men de vil sikkert kunne fornemme at forældrene er dybt interesserede i deres velfærd.

14. Hvordan kan Femte Mosebog 11:18, 19 anvendes i forbindelse med det at tale med teenagere om åndelige spørgsmål?

¹⁴ Det er dog ikke kun ved familiestudiet man bør tale om vigtige åndelige spørgsmål. Husker du Jehovas befaling til forældre? Han sagde: „I skal fæste disse mine ord til jeres hjerte og jeres sjæl og binde dem som et tegn på jeres hånd, og de skal tjene som et pandesmykke mellem jeres øjne. Og I skal lære jeres sønner dem, idet du skal tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 11:18, 19; se også Femte Mosebog 6:6, 7.) Det betyder selvfølgelig ikke at forældre skal prædike for deres børn uafbrudt. Men et kærligt familieoverhoved vil altid være på udkig efter lejligheder til at opbygge sin families åndelighed.

TUGT OG RESPEKT

15, 16. (a) Hvad er tugt? (b) Hvem har ansvar for at tildele tugt, og hvem har ansvar for at tage den til sig?

¹⁵ Tugt er oplæring der korrigerer, og den indbefatter kommunikation. Tugt indebærer tanken om retledning snarere end straf, selv om der også kan komme afstraffelse ind i billedet. Børn har brug for tugt mens de er små, men også som teenagere har de brug for en eller anden form for tugt, måske endda i endnu højere grad. Fornuftige teenagere ved godt at det forholder sig sådan.

¹⁶ Bibelen siger: „Dåren ringeagter sin faders tugt, men den der giver agt på retledning er klog.“ (Ordsprogene 15:5) Vi kan lære meget af dette skriftsted. Det er underforstået at der vil blive tugtet, for en teenager kan ikke ’give agt på retledning’ hvis den ikke bliver givet. Jehova har pålagt forældrene, især faderen, at tugte børnene. Som teenager har man ansvar for at lytte til denne tugt. Man vil lære mere og begå færre fejl hvis man lytter til sin faders og moders kloge tugt. (Ordsprogene 1:8) Bibelen siger: „Fattigdom og vanære rammer den der skyr tugt, men den der giver agt på retledning æres.“ — Ordsprogene 13:18.

17. Hvilken ligevægtig holdning bør forældre have når de giver tugt?

¹⁷ Forældre må finde den rette balance når de tugter teenagere. De bør undgå at være så strenge at de irriterer deres børn og måske skader deres selvtillid. (Kolossenserne 3:21) De vil dog ikke være så eftergivende over for børnene at de går glip af en vigtig oplæring. En sådan efterladenhed kan være katastrofal. I Ordsprogene 29:17 hedder det: „Tugt din søn, så bringer han dig hvile og giver din sjæl megen glæde.“ Og i vers 21 siges der: „Forkæler man sin træl fra ungdommen af, bliver han utaknemmelig siden hen.“ Selv om dette skriftsted taler om en træl, kan det også anvendes om familiens børn.

18. Hvad er tugt et vidnesbyrd om, og hvad undgår man når ens tugt er konsekvent?

¹⁸ Når forældre giver den rette tugt, viser det noget om deres kærlighed til barnet. (Hebræerne 12:6, 11) Hvis du har børn ved du hvor svært det er at være konsekvent og rimelig når man tugter. For at bevare freden forekommer det måske lettere at lade en genstridig teenager gøre som han vil. Men de forældre der er efterladende, vil i det lange løb komme til at betale prisen, ved at de ikke længere har styr på deres familie. — Ordsprogene 29:15; Galaterne 6:9.

ARBEJDE OG LEG

19, 20. Hvad vil være klogt af forældrene i forbindelse med deres teenagebørns adspredelser?

¹⁹ Før i tiden forventede man som regel at børnene hjalp til i hjemmet eller på gården. I dag har mange teenagere ret meget tid til deres rådighed. For at udfylde denne tid fremstiller den kommercielle verden en overflod af underholdning. Hvis man dertil føjer at verden lægger meget lidt vægt på de bibelske moralnormer, har man opskriften på en potentiel katastrofe.

²⁰ Det er grunden til at forstandige forældre forbeholder sig retten til at træffe den endelige afgørelse hvad angår adspredelser. Men glem ikke at din søn eller datter er ved at blive voksen. For hvert år der går, vil han eller hun sandsynligvis gerne behandles mere og mere som en voksen. Det vil derfor være klogt at forældrene giver de unge større frihed til selv at bestemme hvad de vil bruge fritiden til — så længe de valg de træffer viser at de gør fremskridt mod større åndelig modenhed. Af og til vil ens børn måske træffe ukloge valg hvad angår musik, kammerater og så videre. Når det sker bør man tale med dem om det, så de vil kunne træffe nogle bedre valg i fremtiden.

21. Hvordan vil det beskytte en teenager at der sættes rimelige grænser for hvor meget tid der bruges på adspredelser?

²¹ Hvor meget tid bør de unge bruge på adspredelser? I nogle lande tror teenagere at de er berettiget til en uafbrudt strøm af underholdning. Det får dem måske til at planlægge deres tid sådan at de går fra den ene adspredelse til den anden. Det er op til forældrene at lære de unge at der også bør bruges tid på andre ting, såsom familien, personligt studium, samvær med åndeligt modne mennesker, kristne møder og huslige pligter. På den måde vil Guds ord ikke blive kvalt af „forlystelser“. — Lukas 8:11-15, Schindler.

22. Hvad bør en teenager også have tid til foruden adspredelser?

²² Kong Salomon skrev: „Jeg er kommet til den erkendelse at der ikke er noget bedre for dem end at fryde sig og udrette noget godt i deres liv; og også at hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ (Prædikeren 3:12, 13) Ja, at fryde sig hører med til en velafbalanceret tilværelse. Men det samme gør slidsomt arbejde. Mange teenagere i dag kender ikke den tilfredshed det medfører at yde en god arbejdsindsats eller den selvrespekt det medfører at løse et problem. Nogle får ikke mulighed for at lære et håndværk eller et fag hvormed de kan forsørge sig selv senere i livet. Her er der en stor udfordring til forældrene. Vil I hjælpe jeres børn til at få disse muligheder? Hvis du lærer dem at sætte pris på, ja, måske endog at nyde at udføre en flittig arbejdsindsats, vil det give dem en sund indstilling der vil gavne dem resten af livet.

FRA TEENAGER TIL VOKSEN

23. Hvordan kan forældre opmuntre deres teenagebørn?

²³ Selv når du har problemer med dine teenagebørn gælder skriftstedet: „Kærligheden svigter aldrig.“ (1 Korinther 13:8) Bliv ved med at vise dem din aldrig svigtende kærlighed. Spørg dig selv: ’Roser jeg alle mine børn uden undtagelse når de overvinder problemer eller hindringer? Giver jeg udtryk for min kærlighed til dem her og nu? Viser jeg at jeg værdsætter dem før mulighederne er forpasset?’ Hvis dine teenagebørn er overbeviste om at du elsker dem, er det mere sandsynligt at de vil gengælde denne kærlighed, også selv om der af og til opstår misforståelser.

24. Hvilken generel regel indeholder Bibelen i forbindelse med børneopdragelse, men hvad må man ikke glemme?

²⁴ Efterhånden som børnene bliver voksne vil de selvfølgelig træffe deres egne vidtrækkende beslutninger. I nogle tilfælde vil I som forældre måske ikke bryde jer om deres afgørelser. Det kunne ske hvis de for eksempel besluttede sig til at holde op med at tjene Jehova Gud. Selv nogle af Jehovas egne åndesønner afviste hans vejledning og blev oprørske. (1 Mosebog 6:2; Judas 6) Børn er ikke computere der kan programmeres til at gøre det vi ønsker. De har deres frie vilje og må stå Jehova til ansvar for de afgørelser de træffer. Ikke desto mindre finder vi en generel regel i Ordsprogene 22:6: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“

25. Hvordan kan forældre bedst vise at de er taknemmelige for at være forældre?

²⁵ Giv derfor dine børn rigeligt med kærlighed. Gør dit bedste for at følge Bibelens principper i opdragelsen. Sæt selv et godt eksempel med hensyn til at vise gudsfrygt. Så vil du give dine børn de bedste muligheder for at blive ansvarsbevidste og gudfrygtige voksne. Der findes ingen bedre måde hvorpå forældre kan vise Jehova at de er taknemmelige for den forret det er at være forældre.

1, 2. (a) Hvilken illustration benyttede Jesus for at fremhæve de jødiske religiøse lederes troløshed? (b) Hvad lærer denne illustration os om unge?

FÅ DAGE før sin død stillede Jesus nogle af jødernes religiøse ledere et tankevækkende spørgsmål. Han sagde: „Hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: ’Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag.’ Som svar sagde han: ’Jeg går, herre,’ men han tog ikke derhen. Han henvendte sig så til den anden og sagde det samme. Som svar sagde han: ’Det vil jeg ikke.’ Bagefter fortrød han og tog derhen. Hvem af de to gjorde nu faderens vilje?“ De jødiske ledere sagde: „Den sidste.“ — Mattæus 21:28-31.

² Jesus ville med denne illustration fremhæve de jødiske lederes troløshed. Ligesom den første søn lovede de at gøre Guds vilje uden at holde deres ord. Jesu illustration viser imidlertid at han havde god indsigt i familielivet, hvilket mange forældre vil erkende. Som Jesus meget rigtigt påpegede, er det ofte vanskeligt at vide hvad unge tænker eller at forudsige hvad de vil gøre. Et ungt menneske volder måske mange problemer under opvæksten, men bliver siden en ansvarsbevidst og respekteret voksen. Det er godt at huske på dette når vi taler om teenagere der gør oprør.

HVAD ER EN OPRØRER?

3. Hvorfor bør forældre ikke være hurtige til at stemple deres barn som en oprører?

³ Fra tid til anden hører du måske om teenagere der direkte gør oprør mod deres forældre. Måske kender du selv en familie som har en teenager der tilsyneladende er umulig at styre. Det er imidlertid ikke så ligetil at afgøre om et barn virkelig gør oprør. Det kan også være svært at forstå hvorfor nogle børn er oprørske, mens andre fra den samme familie ikke er det. Hvad kan forældrene gøre hvis det lader til at et af deres børn er ved at udvikle sig til en oprører? Lad os først se på hvad man forstår ved en oprører.

4-6. (a) Hvad er en oprører? (b) Hvad bør forældrene huske på hvis et teenagebarn en gang imellem er ulydigt?

⁴ En oprører er en der konsekvent og med overlæg er ulydig mod, eller modstår og trodser, en højere myndighed. Nu er det jo en kendt sag at ’dårskab er knyttet til barnets hjerte’. (Ordsprogene 22:15) Alle børn vil derfor på et eller andet tidspunkt modsætte sig forældrenes eller andres myndighed. Det gælder især i puberteten, hvor de udvikler sig fysisk og følelsesmæssigt. Når der sker forandringer i et menneskes liv, vil det altid medføre et vist pres, og puberteten er en periode hvor der sker mange forandringer. Teenagesønnen eller -datteren er på vej til at blive voksen. Det er grunden til at nogle forældre og børn har svært ved at komme ud af det med hinanden i disse år. Forældre forsøger ofte instinktivt at forhale denne udvikling, hvorimod teenagere ønsker at fremskynde den.

⁵ En teenager der gør oprør, vender forældrenes normer ryggen. Det er dog værd at huske at nogle få tilfælde af ulydighed ikke er det samme som oprør. Og hvad den åndelige udvikling angår, er det ikke alle børn der til at begynde med er lige interesserede i sandheden fra Bibelen. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at de gør oprør. Som forældre skal I derfor ikke være hurtige til at stemple jeres barn.

⁶ Er det alle unge i puberteten der gør oprør mod forældrenes myndighed? Nej, slet ikke. Det lader faktisk til at det kun er ganske få teenagere der bliver stærkt oprørske under opvæksten. Men hvordan skal man forholde sig hvis et barn hårdnakket bliver ved med at gøre oprør? Hvad kan være årsagen til et sådant oprør?

ÅRSAGER TIL OPRØR

7. Hvordan kan det miljø Satan har skabt, påvirke et barn til at gøre oprør?

⁷ En væsentlig årsag til at børn gør oprør, er verdens sataniske miljø. „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Den verden der ligger i Satans magt, har udviklet en skadelig kultur som kristne må kæmpe imod. (Johannes 17:15) Meget i vor tids kultur er mere råt og farligt og udsætter os for en dårligere påvirkning end før i tiden. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Hvis forældre ikke underviser, advarer og beskytter deres børn, kan de unge let lade sig overvinde af „den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“. (Efeserne 2:2) De er desuden udsat for et gruppepres. Bibelen siger: „Den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) De der kommer sammen med dem der er gennemsyrede af denne verdens ånd, vil højst sandsynligt blive påvirket heraf. Unge har konstant brug for hjælp hvis de skal forstå at dét at følge Guds principper er grundlaget for den allerbedste livsform. — Esajas 48:17, 18.

8. Hvilke andre faktorer får nogle børn til at gøre oprør?

⁸ Den atmosfære der hersker i hjemmet kan også føre til oprør. Hvis for eksempel den ene af forældrene er alkoholiker, tager stoffer eller er voldelig over for sin ægtefælle, kan en teenager let få en forkvaklet holdning til livet. Men selv i de hjem der er forholdsvis fredelige, kan et barn gøre oprør hvis ikke det føler at forældrene er interesserede i det. Det er dog ikke altid de ydre omstændigheder der får teenagere til at gøre oprør. Nogle børn vender deres forældres normer ryggen, til trods for at forældrene lever efter Guds principper og i vid udstrækning beskytter deres børn mod verden omkring dem. Hvad er årsagen? Det kan ganske enkelt skyldes den menneskelige ufuldkommenhed, der er en af hovedårsagerne til vore problemer. Paulus skrev: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.’ (Romerne 5:12) Adam var en selvisk oprører som gav noget dårligt i arv til alle sine efterkommere. Nogle unge vælger ganske enkelt at gøre oprør, ligesom deres forfader gjorde.

DEN EFTERGIVENDE ELI OG DEN STRENGE REHABEAM

9. Hvilke yderligheder i børneopdragelsen kan få et barn til at gøre oprør?

⁹ Noget andet der har ført til at teenagere har gjort oprør, er forældres uligevægtige holdning til børneopdragelse. (Kolossenserne 3:21) Nogle samvittighedsfulde forældre tugter deres børn strengt og pålægger dem mange begrænsninger. Andre er eftergivende og opstiller ikke de retningslinjer der ville være en beskyttelse for deres uerfarne teenagebørn. Det er ikke altid let at finde den rette balance mellem disse to yderpunkter. Børn er desuden forskellige og har forskellige behov. Den ene har måske brug for mere opsyn end den anden. Lad os betragte to eksempler fra Bibelen der viser noget om faren ved at gå til yderligheder og være enten for streng eller for eftergivende.

10. Hvorfor var Eli en dårlig far, selv om han sandsynligvis har været en trofast ypperstepræst?

¹⁰ Eli var Israels ypperstepræst i 40 år og har uden tvivl været godt kendt med Guds lov. Han har sikkert været ganske trofast i varetagelsen af sine præstelige pligter og har måske også omhyggeligt undervist sine sønner, Hofni og Pinehas, i Guds lov. Men Eli var ikke desto mindre eftergivende over for sine sønner. Hofni og Pinehas gjorde tjeneste som præster, men de var „uslinge“ der kun var interesserede i at tilfredsstille deres madlyst og umoralske begær. Men selv ikke da de begik skændige handlinger på hellig grund, havde Eli mod til at sætte dem fra bestillingen som præster. Han satte dem blot mildt i rette. Ved denne eftergivenhed ærede Eli sine sønner mere end han ærede Gud. Som følge heraf gjorde hans sønner oprør mod den rene tilbedelse af Jehova, og hele Elis hus blev ramt af ulykke. — 1 Samuel 2:12-17, 22-25, 29; 3:13, 14; 4:11-22.

11. Hvad kan forældre lære af Elis dårlige eksempel?

¹¹ Elis børn var voksne da dette skete, men beretningen understreger faren ved at undlade at give den nødvendige tugt. (Jævnfør Ordsprogene 29:21.) Nogle forældre forveksler eftergivenhed med kærlighed og opstiller ikke klare, konsekvente og fornuftige regler for børnene som håndhæves. De forsømmer at give dem kærlig tugt, selv når Guds principper overtrædes. På grund af en sådan efterladenhed ender det måske med at børnene hverken adlyder deres forældre eller andre former for myndighed. — Jævnfør Prædikeren 8:11.

12. Hvilken fejl begik Rehabeam i sin udøvelse af myndighed?

¹² Rehabeam er et eksempel på en der gik i den anden grøft og var meget streng. Han var den sidste konge i det forenede kongedømme Israel, men han var ikke en god konge. Rehabeam havde arvet et land hvis indbyggere var utilfredse med de byrder hans far, Salomon, havde pålagt dem. Var Rehabeam forstående? Nej. Da en delegation bad ham om at fjerne nogle af de tyngende byrder, undlod han at følge sine ældre rådgiveres vise råd og befalede tværtimod at folkets åg skulle gøres tungere. Hans hovmod førte til at de ti nordlige stammer gjorde oprør, og riget blev delt i to. — 1 Kongebog 12:1-21; 2 Krønikebog 10:19.

13. Hvordan kan forældre undgå at begå samme fejl som Rehabeam?

¹³ Forældre kan lære meget af den bibelske beretning om Rehabeam. De må „ty til Jehova“ i bøn og undersøge deres opdragelsesmetoder i lyset af Bibelens principper. (Salme 105:4) „Undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt,“ står der i Prædikeren 7:7. Når de grænser man sætter er velovervejede, vil teenagere kunne modnes samtidig med at de beskyttes mod farer. Hvis børn lever i en streng og hæmmende atmosfære, vil de ikke kunne opdyrke en rimelig selvtillid. Når forældre bestræber sig for at finde balancen mellem tilpas handlefrihed og faste, klart afstukne grænser, vil de fleste teenagere være mindre tilbøjelige til at gøre oprør.

OPRØR KAN MODVIRKES VED AT DE GRUNDLÆGGENDE BEHOV DÆKKES

14, 15. Hvordan bør forældre betragte deres børns udvikling?

¹⁴ Forældre er naturligvis glade for at se deres små børn vokse op. Alligevel kan de godt føle sig foruroligede når deres halvvoksne børn begynder at ’slå sig i tøjret’ og blive mere selvstændige. I denne overgangsperiode skal man ikke blive overrasket hvis en teenager tid efter anden er stædig eller usamarbejdsvillig. Husk at det bør være kristne forældres mål at opdrage deres børn til at blive modne, ligevægtige og ansvarsbevidste kristne. — Jævnfør Første Korintherbrev 13:11; Efeserbrevet 4:13, 14.

¹⁵ Selv om det kan være svært, må forældre ikke gøre sig til vane at være negative over for enhver anmodning fra teenageren om større uafhængighed. Et barn har brug for på fornuftig vis at modnes som menneske. Nogle teenagere begynder i en forholdsvis ung alder at få en ret voksen holdning til tingene. For eksempel siger Bibelen om den unge kong Josias: „Mens han endnu var en dreng [omkring 15 år], begyndte han at søge sin forfader Davids Gud.“ Denne bemærkelsesværdige teenager var tydeligvis ansvarsbevidst. — 2 Krønikebog 34:1-3.

16. Hvad må unge forstå efterhånden som de får øget frihed?

¹⁶ Frihed medfører imidlertid ansvar. Lad derfor dit halvvoksne barn erfare konsekvenserne af nogle af sine afgørelser og handlinger. „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste“ er et princip der gælder både teenagere og voksne. (Galaterne 6:7) Børn kan ikke beskyttes for altid. Men hvad nu hvis jeres børn ønsker at foretage sig noget der er fuldstændig uacceptabelt? Som forældre bør I røgte jeres ansvar og sige nej. I vil sikkert forklare grunden til jeres holdning, men intet bør ændre jeres nej til et ja. (Jævnfør Mattæus 5:37.) Forsøg dog at sige nej på en rolig og fornuftig måde, eftersom „et mildt svar afvender forbitrelse“. — Ordsprogene 15:1.

17. Hvilke behov hos teenagere må forældrene dække?

¹⁷ Unge har brug for den tryghed der er en følge af konsekvent tugt, også selv om de ikke altid er tilfredse med de begrænsninger og regler de må underordne sig. Det er frustrerende hvis regler ofte ændres, alt afhængigt af forældrenes luner. Hvis teenagere får den nødvendige opmuntring og hjælp til at klare usikkerhed, generthed eller manglende selvtillid, vil de sandsynligvis vokse op og blive mere ligevægtige. Teenagere sætter også pris på at blive vist den tillid de har fortjent. — Jævnfør Esajas 35:3, 4; Lukas 16:10; 19:17.

18. Hvad er opmuntrende i forbindelse med teenagere?

¹⁸ Det kan være en trøst for forældrene at vide at fred, stabilitet og kærlighed i familien som regel vil få børnene til at trives. (Efeserne 4:31, 32; Jakob 3:17, 18) Men mange unge der kommer fra familier præget af alkoholisme, vold eller anden nedbrydende påvirkning, har også klaret sig og er blevet velfungerende mænd og kvinder. Hvis derfor du sørger for at dine børn føler sig trygge fordi de ved at de vil få kærlighed og opmærksomhed — selv om denne støtte ledsages af fornuftige begrænsninger og tugt i overensstemmelse med Bibelens principper — vil du sandsynligvis kunne være stolt af dem når de bliver voksne. — Jævnfør Ordsprogene 27:11.

NÅR BØRN KOMMER I VANSKELIGHEDER

19. Det er forældrenes opgave at ’oplære drengen med henblik på den vej han skal følge’, men hvilket ansvar påhviler børnene?

¹⁹ Forældrenes gode oplæring af børnene har stor betydning. I Ordsprogene 22:6 hedder det: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ Men hvad med de børn der får alvorlige problemer skønt de har gode forældre? Kan det ske? Ja. Ordsproget må forstås i lyset af andre skriftsteder der understreger barnets ansvar for at høre efter og adlyde forældrene. (Ordsprogene 1:8) Både forældre og børn må samarbejde om at følge Bibelens principper hvis de skal opnå et harmonisk familieliv. Hvis forældre og børn ikke samarbejder, vil der opstå problemer.

20. Hvordan vil kloge forældre reagere når børn i tankeløshed begår fejl?

²⁰ Hvordan bør forældrene reagere når en teenager fejler og kommer i vanskeligheder? Så har vedkommende især brug for hjælp. Hvis forældrene husker på at det er et uerfarent ungt menneske de har med at gøre, vil de ikke så let overreagere. Paulus gav de modne kristne i en menighed følgende vejledning: „Selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd.“ (Galaterne 6:1) Forældre kan følge denne vejledning når de skal tage sig af unge der begår fejl på grund af tankeløshed. De må tydeligt forklare hvorfor det som barnet har gjort er forkert, og hvordan det undgår at gentage fejlen, men samtidig må de gøre det klart at det er den forkerte adfærd de har noget imod, ikke ham eller hende. — Jævnfør Judas 22, 23.

21. Hvordan kan forældrene følge den kristne menigheds eksempel hvis et af deres børn begår en alvorlig synd?

²¹ Hvad nu hvis der er tale om en meget alvorlig overtrædelse? Så er der brug for særlig hjælp og kyndig vejledning. Når et medlem af menigheden begår en alvorlig synd, opmuntres han til at ændre sind og søge hjælp hos de ældste. (Jakob 5:14-16) Når han har ændret sind, vil de ældste søge at bringe ham åndeligt på fode igen. I familien hviler ansvaret for at hjælpe en teenager der begår en overtrædelse, på forældrene, selv om de måske har brug for at drøfte sagen med de ældste. Hvis et af deres børn har begået en alvorlig synd, vil de afgjort ikke forsøge at skjule det for de ældste.

22. Hvordan vil forældre søge at efterligne Jehova i deres indstilling til et barn der begår en alvorlig overtrædelse?

²² Det er en stor prøvelse når ens egne børn kommer i alvorlige vanskeligheder. Forældrene kan blive så følelsesmæssigt oprevet at de har lyst til at komme med vrede trusler mod den uregerlige teenager; men det vil sikkert kun medføre bitterhed. Husk at den unge mands eller kvindes fremtid kan afhænge af hvordan han eller hun bliver behandlet i denne kritiske periode. Husk også at Jehova var parat til at tilgive israelitterne når de veg bort fra den rette vej, hvis blot de ville ændre sind. Hans kærlige ord lød: „’Kom nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os,’ siger Jehova. ’Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne; om så de skulle være røde som højrødt klæde, vil de blive som uld.’“ (Esajas 1:18) Derved satte han et godt eksempel for forældre.

23. Hvad bør forældrene gøre hvis et af deres børn begår en alvorlig synd, og hvad bør de undgå?

²³ Forsøg derfor at opmuntre den der er kommet på afveje, til at ændre kurs. Søg hjælp hos erfarne forældre og menighedens ældste. (Ordsprogene 11:14) Lad være med at gøre eller sige noget uovervejet der vil gøre det vanskeligt for dit barn at komme til dig igen. Undgå ukontrollerede vredesudbrud og bitterhed. (Kolossenserne 3:8) Vær ikke hurtig til at give op. (1 Korinther 13:4, 7) Selv om I hader det onde, må I ikke blive hårde og bitre mod jeres barn. Det er desuden meget vigtigt at I som forældre bestræber jer for at sætte et godt eksempel og at bevare en stærk tro på Gud.

HVORDAN MAN BEHANDLER EN FORHÆRDET OPRØRER

24. Hvilken sørgelig situation opstår nogle gange i en kristen familie, og hvordan bør forældrene i så fald reagere?

²⁴ I nogle tilfælde står det klart at en ung mand eller kvinde har besluttet sig til at gøre oprør og fuldstændig forkaste de kristne normer. Hvis det er sådan, bør man koncentrere sig om at beskytte den øvrige familie og genopbygge familielivet. Pas på ikke at bruge al jeres energi på den der gør oprør, så I derved forsømmer de andre børn. I stedet for at forsøge at skjule problemet for børnene, bør man i passende omfang tale med dem om det og trøste dem. — Jævnfør Ordsprogene 20:18.

25. (a) Hvordan kan forældre blive nødt til at følge mønsteret i den kristne menighed hvis et barn bliver fuldstændig oprørsk? (b) Hvad må forældrene ikke glemme hvis et af deres børn gør oprør?

²⁵ Apostelen Johannes skrev følgende om den der bliver en forhærdet oprører i menigheden: „Modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham.“ (2 Johannes 10) Forældre kan se sig nødsaget til at indtage en lignende holdning over for deres eget barn hvis han eller hun er myndig og bliver fuldstændig oprørsk. Selv om det vil være vanskeligt og smerteligt at tage et sådant skridt, kan det nogle gange være nødvendigt for at beskytte de øvrige familiemedlemmer. De har brug for at I beskytter dem og tager jer af dem. Fortsæt derfor med at sætte klart definerede men fornuftige grænser for børnenes adfærd. Tal med dem. Vær interesserede i hvordan det går dem i skolen og i menigheden. Lad dem også vide at I ikke hader deres bror eller søster som gør oprør, selv om I ikke bryder jer om det han eller hun gør. Fordøm den dårlige opførsel frem for personen. Da Jakobs to sønner ved deres grusomme handling bragte familien i ulykke, forbandede Jakob deres voldsomme vrede, ikke sønnerne selv. — 1 Mosebog 34:1-31; 49:5-7.

26. Hvad kan trøste samvittighedsfulde forældre hvis et af deres børn gør oprør?

²⁶ Måske føler I jer ansvarlige for det der er sket i jeres familie. Men hvis I har bedt om Jehovas ledelse og har gjort alt hvad I kunne for at følge Jehovas vejledning så godt I formåede, er der ingen grund til at være urimeligt selvbebrejdende. Hent trøst i forvisningen om at ingen forældre er fuldkomne, men at I samvittighedsfuldt har forsøgt at gøre jeres bedste. (Jævnfør Apostelgerninger 20:26.) Det er hjerteskærende når én i familien gør oprør; men hvis det skulle ske for jer, kan I være forvissede om at Gud forstår jer og at han aldrig vil forlade sine hengivne tjenere. (Salme 27:10) Vær derfor indstillet på at gøre jeres hjem til et sikkert og trygt sted for de øvrige børn.

27. Hvad kan forældre med et oprørsk barn håbe på, med tanke på lignelsen om den fortabte søn?

²⁷ Opgiv aldrig håbet! De bestræbelser I har gjort jer for at give jeres børn den rette opdragelse, kan med tiden påvirke hjertet hos det barn der er kommet på afveje og bringe det til fornuft. (Prædikeren 11:6) Flere kristne familier har været ude for det samme som jer, og nogle har, ligesom faderen i Jesu lignelse om den fortabte søn, oplevet at deres genstridige barn er vendt tilbage. (Lukas 15:11-32) Det samme kan I opleve.

1-3. (a) Hvorfra kommer den ødelæggende påvirkning der i dag truer familien? (b) Hvilken balance må forældre finde for at beskytte deres familie?

FORESTIL dig at du skal til at sende din lille dreng i skole og det øser ned. Hvad gør du? Lader du ham tage af sted uden regntøj? Eller giver du ham så meget tøj på at han næsten ikke kan gå? Nej, ingen af delene. Du giver ham tilstrækkeligt med tøj på til at han kan holde sig tør.

² Forældre må også finde balancen når de skal beskytte deres familie mod den regn af nedbrydende påvirkning den er udsat for, hvad enten den kommer fra underholdningsverdenen, medierne, kammeraterne eller måske fra skolen. Nogle forældre gør kun lidt eller slet intet for at beskytte deres familie. Andre betragter næsten al påvirkning udefra som skadelig, og er derfor så restriktive at børnene føler det som om de er ved at blive kvalt. Er det muligt at finde den rette balance?

³ Ja, det er det. Det er ikke hensigtsmæssigt at gå til yderligheder. Det kan tværtimod få katastrofale følger. (Prædikeren 7:16, 17) Men hvordan kan kristne forældre finde den rette balance når de skal beskytte deres familie? Lad os betragte tre områder, nemlig skole, omgangskreds og adspredelser.

HVEM UNDERVISER DINE BØRN?

4. Hvordan bør kristne forældre betragte skoleundervisning?

⁴ Kristne forældre lægger stor vægt på at deres børn modtager undervisning så de lærer at læse og skrive, at udtrykke sig mundtligt, samt at løse forskellige opgaver. De bør også lære at tilegne sig viden. De færdigheder børnene opnår i skolen, kan hjælpe dem til at klare livets udfordringer i vore dages verden. En god skoleuddannelse kan desuden hjælpe dem til at udføre godt arbejde. — Ordsprogene 22:29.

5, 6. Hvordan kan børn modtage fordrejede oplysninger om kønslivet i skolen?

⁵ I skolen er børnene imidlertid også sammen med andre børn, som i nogle tilfælde har fordrejede opfattelser, for eksempel hvad angår sex og moralnormer. I en skole i Nigeria gav en promiskuøs pige sine skolekammerater vejledning i sex. De lyttede ivrigt til hende, selv om hendes idéer var fyldt med nonsens som hun havde fra pornografiske hæfter. Nogle af pigerne fulgte hendes „vejledning“. Som følge heraf blev en af pigerne gravid uden at være gift og døde af den abort hun påførte sig selv.

⁶ Sørgeligt nok stammer en stor del af den misinformation om kønslivet som børn får i skolen, ikke fra skolekammeraterne, men fra lærerne. Mange forældre er fortvivlede over at skolerne giver børn seksualundervisning uden at fortælle dem noget om moralnormer og ansvarlighed. En mor til en 12-årig pige har sagt: „Vi bor i et meget religiøst, konservativt område, men alligevel uddeler de kondomer til de unge i den lokale highschool!“ Hun og hendes mand blev bekymrede da de fandt ud af at deres datter fik seksuelle tilbud fra drenge på hendes egen alder. Hvordan kan forældrene beskytte deres børn mod en sådan dårlig påvirkning?

7. Hvordan modvirker man bedst at ens børn får fejlagtige oplysninger om kønslivet?

⁷ Er det bedst at beskytte børnene ved ikke at tale med dem om seksuelle spørgsmål? Nej. Det er tværtimod vigtigt at forældrene selv giver deres børn seksualundervisning. (Ordsprogene 5:1) Ganske vist er mange forældre i Europa og Nordamerika forlegne ved at tale om emnet. Også i visse afrikanske lande taler forældrene sjældent med deres børn om sex. „Det er ikke en del af den afrikanske kultur,“ siger en far fra Sierra Leone. Nogle forældre mener at hvis de underviser deres børn i sex, vil det give dem idéer der vil føre til at de begår umoralitet. Men hvad er Guds syn på sagen?

GUDS SYN PÅ KØNSLIVET

8, 9. Hvilke gode oplysninger indeholder Bibelen om kønslivet?

⁸ Bibelen gør det klart at der ikke er noget usømmeligt ved at tale om kønslivet i den rette sammenhæng. I Israel fik Guds folk besked på at samles for at høre Moseloven oplæst, og det gjaldt også „småbørnene“. (5 Mosebog 31:10-12; Josua 8:35) Loven omtalte flere spørgsmål af seksuel karakter, deriblandt menstruation, sædudtømmelse, utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet, blodskam og omgang med dyr. (3 Mosebog 15:16, 19; 18:6, 22, 23; 5 Mosebog 22:22) Efter at dette var blevet læst op havde forældrene uden tvivl meget at forklare deres spørgelystne børn.

⁹ I det femte, sjette og syvende kapitel i Ordsprogenes Bog findes der passager med en faders kærlige vejledning til sin søn angående farerne ved kønslig umoralitet. Disse skriftsteder viser at det til tider kan være fristende at begå umoralitet. (Ordsprogene 5:3; 6:24, 25; 7:14-21) Men det bliver understreget at det er forkert og har katastrofale konsekvenser, og der gives vejledning for at hjælpe unge til at undgå umoralsk adfærd. (Ordsprogene 5:1-14, 21-23; 6:27-35; 7:22-27) Desuden bliver umoralitet stillet op som en kontrast til den glæde der er forbundet med kønslivet når det foregår inden for de rigtige rammer, nemlig i ægteskabet. (Ordsprogene 5:15-20) Et godt eksempel på hvordan forældre kan undervise deres børn.

10. Hvorfor får seksualundervisning ikke børn til at begå umoralitet?

¹⁰ Får en sådan undervisning børnene til at begå umoralitet? Nej, Bibelen siger tværtimod: „Ved kundskab reddes de retfærdige.“ (Ordsprogene 11:9) Ønsker du at skærme dine børn mod denne verdens påvirkning? En far har sagt: „Lige fra vore børn var helt små, har vi forsøgt at tale åbent om det seksuelle. Det gør at de ikke er nysgerrige når de hører andre børn snakke om sex. Det er ikke noget stort mysterium.“

11. Hvordan kan børn gradvis lære om kønslivet?

¹¹ Som nævnt i tidligere kapitler bør seksualundervisningen begynde tidligt. Når man lærer sine små børn navnene på legemsdelene, skal man ikke springe kønsdelene over som om det er noget man bør skamme sig over. Lær dem hvad det hedder. Med tiden er det vigtigt at tale med dem om hvad der er anstændigt og hvilke grænser de må holde sig inden for. Det anbefales at begge forældre er med i undervisningen af børnene, og at børnene forstår at disse legemsdele er noget særligt som andre ikke må røre eller se, og som heller ikke må omtales på en forkert måde. Når børnene bliver ældre bør de have at vide hvordan en mand og en kvinde er sammen når et barn skal undfanges. Allerede før de kommer i puberteten bør de være helt klar over hvilke forandringer der vil indtræffe med deres krop. Som omtalt i kapitel fem kan en sådan undervisning også beskytte børn mod seksuelt misbrug. — Ordsprogene 2:10-14.

FORÆLDRE HAR OGSÅ LEKTIER FOR

12. Hvilke fordrejede synspunkter præsenteres børnene ofte for i skolen?

¹² Forældrene må være indstillede på at imødegå de forkerte opfattelser som deres børn måske lærer i skolen — ideologier som evolutionisme, nationalisme eller den tanke at der ikke findes en absolut sandhed. (1 Korinther 3:19; jævnfør Første Mosebog 1:27; Tredje Mosebog 26:1; Johannes 4:24; 17:17.) Mange velmenende skolefolk lægger alt for stor vægt på en videregående uddannelse. Det er naturligvis et personligt valg hvor meget yderligere uddannelse man vil have, men nogle lærere hævder at det er den eneste vej til at opnå succes i tilværelsen.a — Salme 146:3-6.

13. Hvordan kan børn der går i skole beskyttes mod fejlagtige anskuelser?

¹³ Hvis forældrene skal kunne hjælpe deres børn til at forstå hvorfor noget af det de lærer er forkert eller fordrejet, må de være klar over hvad børnene undervises i. Forældrene har altså også lektier for! Vær oprigtigt interesseret i dine børns skolegang. Tal med dem når de kommer fra skole. Spørg dem om hvad de har lært, hvad de synes bedst om, og hvad de har sværest ved. Følg med i hvilke lektier de har for, hvilke stile de skriver, og hvilke karakterer de får. Lær om muligt deres lærere at kende. Fortæl lærerne at du værdsætter deres arbejde og at du ønsker at støtte dem så godt du kan. En lejlighed til at gøre dette er ved forældremøderne i skolen.

DINE BØRNS VENNER

14. Hvorfor er det vigtigt at gudfrygtige børn vælger gode venner?

¹⁴ „Hvor i alverden har du lært dét?“ Hvor mange forældre har ikke stillet netop det spørgsmål, rystede over noget deres barn har sagt eller gjort og som slet ikke ligner det? Og hvor ofte viser det sig ikke at det er gennem en eller anden ny kammerat i skolen eller i nabolaget? Ja, vore venner påvirker os meget, hvad enten vi er unge eller gamle. Apostelen Paulus sagde advarende: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33; Ordsprogene 13:20) Især unge bliver let påvirket af gruppepres. De er som regel usikre på sig selv og kan nogle gange have et stærkt ønske om at behage eller imponere deres kammerater. Det er derfor vigtigt at de vælger deres venner med omhu.

15. Hvordan kan forældrene hjælpe deres børn i valget af venner?

¹⁵ Som alle forældre véd, træffer børn ikke altid kloge beslutninger; de har brug for vejledning. Det vil dog ikke sige at man behøver at vælge deres venner for dem. Det er bedre at man efterhånden som de vokser op, lærer dem at bruge deres dømmekraft og hjælper dem til at forstå hvilke egenskaber de bør se efter hos deres venner. Det vigtigste er at de elsker Jehova og gør det der er ret i hans øjne. (Markus 12:28-30) Lær dem at respektere og holde af mennesker der er ærlige, venlige, gavmilde og flittige. Hjælp dem under familiestudiet til at genkende sådanne egenskaber hos personer i Bibelen, og dernæst finde de samme træk hos nogle i menigheden. Sæt eksemplet for dem ved at bruge de samme kriterier i dit eget valg af venner.

16. Hvordan kan forældrene finde ud af hvem deres børn omgås?

¹⁶ Kender du dine børns omgangskreds? Hvorfor ikke lade dem tage deres venner med hjem så du kan lære dem at kende? Du kan også spørge dine børn om hvad andre børn mener om disse kammerater. Er de kendt for at være ærlige eller for at føre et dobbeltliv? Hvis det sidste er tilfældet, bør du hjælpe dine børn til at forstå hvorfor det kan skade dem at komme sammen med sådanne unge. (Salme 26:4, 5, 9-12) Hvis du opdager at dit barn begynder at opføre og klæde sig anderledes eller tillægger sig en indstilling og måde at tale på som du ikke bryder dig om, kan det være nødvendigt at I sammen får en snak om hans eller hendes venner. Dit barn kommer måske sammen med nogle der øver en negativ indflydelse. — Jævnfør Første Mosebog 34:1, 2.

17, 18. Hvad kan forældrene rent praktisk gøre ud over at advare mod dårlige venner?

¹⁷ Det er dog ikke nok blot at lære sine børn at de skal undgå dårligt selskab. Måske skal de have hjælp til at finde gode venner. En far fortæller: „Vi har altid forsøgt at sætte noget i stedet. Da skolen for eksempel ville have vores søn med på fodboldholdet, talte min kone og jeg med ham om at det ikke ville være så god en idé på grund af omgangskredsen. Vi foreslog at vi i stedet kunne samle nogle af de andre børn i menigheden og tage dem med hen i en park for at spille fodbold. Det fungerede fint.“

¹⁸ Kloge forældre er opmærksomme på at deres børn finder gode venner som de kan dyrke sunde adspredelser med. For mange forældre er det dog noget af en udfordring at finde på adspredelser.

HVILKEN SLAGS ADSPREDELSER?

19. Hvilke bibelske eksempler viser at det ikke er syndigt at more sig?

¹⁹ Taler Bibelen imod at man morer sig? Nej, langtfra! Bibelen siger at der er „en tid til at le . . . og en tid til at danse omkring“.b (Prædikeren 3:4) I fortidens Israel glædede Guds folk sig over musik og dans, spil og gåder. Jesus Kristus overværede en stor bryllupsfest og „et stort selskab“ som Mattæus Levi holdt for ham. (Lukas 5:29; Johannes 2:1, 2) Det er tydeligt at Jesus ikke var en der ødelagde den gode stemning. Betragt aldrig glæde og fornøjelser som noget syndigt i din familie!

20. Hvad bør forældrene huske på når de tilrettelægger adspredelser for familien?

²⁰ Jehova er ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Tjenesten for ham bør derfor være en glæde, ikke noget der kaster en trist skygge over livet. (Jævnfør Femte Mosebog 16:15.) Det er naturligt at børn er sprudlende og fyldt med energi der slippes løs i leg og adspredelser. Velvalgte adspredelser er mere end sjov og ballade. De hjælper barnet til at lære og til at modnes. Et overhoved har ansvar for at dække alle sin families behov, også behovet for adspredelser. Det er dog vigtigt at finde den rette balance.

21. Hvilke faldgruber findes der i dag i forbindelse med underholdning?

²¹ I disse problemfyldte „sidste dage“ er samfundet fyldt med mennesker der er „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“, netop som Bibelen har forudsagt. (2 Timoteus 3:1-5) For mange drejer livet sig udelukkende om fornøjelser. Der findes så mange former for underholdning at det let kan fortrænge de mere vigtige ting. Desuden skildrer en stor del af vore dages underholdning kønslig umoralitet, vold, stofmisbrug og meget andet skadeligt. (Ordsprogene 3:31) Hvad kan man gøre for at beskytte de unge mod en sådan nedbrydende underholdning?

22. Hvordan kan forældrene oplære deres børn til at vælge god underholdning?

²² Forældrene må sætte grænser for deres børn. Men ikke nok med det. De må lære dem at bedømme hvilke former for underholdning der er skadelige og hvornår underholdningen tager overhånd. En sådan oplæring kræver tid og en bevidst indsats. Lad os tage et eksempel. En far til to drenge lagde mærke til at hans ældste søn ret ofte lyttede til en ny radiostation. En dag mens faderen kørte på arbejde i sin lastbil lyttede han derfor til den samme station. Fra tid til anden standsede han og skrev nogle af sangteksterne ned. Senere satte han sig sammen med sine sønner og fortalte dem hvad han havde hørt. Han stillede spørgsmål for at finde ud af hvad de mente, og lyttede tålmodigt til hvad de havde at sige. Efter at have ræsonneret med dem ud fra Bibelen gik drengene med til ikke mere at lytte til den pågældende radiostation.

23. Hvordan kan forældrene beskytte deres børn mod dårlig underholdning?

²³ Kristne forældre gør klogt i at undersøge hvilken musik, hvilke fjernsynsprogrammer, videobånd, tegneserier, videospil og biograffilm der interesserer deres børn og at se nøjere på omslag og tekster, læse anmeldelser og se filmklip. Mange bliver chokerede over den „underholdning“ man i dag tilbyder unge mennesker. De der gerne vil beskytte deres børn mod en smudsig påvirkning, drøfter som familie farerne ved en sådan underholdning, blandt andet ved at benytte Bibelen og bibelske publikationer som Unge spørger — Svar der duer og artikler i bladene Vagttårnet og Vågn op!c Når forældrene sætter faste grænser og er konsekvente og rimelige, vil det normalt medføre gode resultater. — Mattæus 5:37; Filipperne 4:5.

24, 25. Hvad kan familier foretage sig sammen i fritiden?

²⁴ Det er naturligvis ikke nok at forbyde nedbrydende adspredelser. Hvis man skal undgå at børnene vælger en forkert kurs, må man sætte noget godt i stedet. Mange kristne familier har utallige skønne minder om dejligt samvær i forbindelse med skovture, vandreture, campingture eller stunder hvor de har spillet nogle spil, dyrket sport eller besøgt slægtninge og venner. Nogle har haft stor fornøjelse af at læse højt for hinanden. Andre har glædet sig over at fortælle morsomme eller spændende historier. Andre igen har dyrket en hobby sammen, for eksempel det at arbejde i træ eller udføre andet håndværk, eller de har spillet på musikinstrumenter, tegnet og malet, eller udforsket Guds skaberværk. Børn der lærer at glæde sig over sådanne adspredelser, er beskyttet mod megen uren underholdning, og de lærer at man kan foretage sig andet end at sidde passivt og lade sig underholde. Det er som regel sjovere at deltage end blot at være tilskuer.

²⁵ Selskabeligt samvær kan også være en dejlig form for adspredelse. Når der føres passende tilsyn og sammenkomsterne ikke bliver for store eller tidsrøvende, er de ikke blot underholdende for børnene, men kan også medvirke til at styrke kærlighedens bånd i menigheden. — Jævnfør Lukas 14:13, 14; Judas 12.

JERES FAMILIE KAN BESEJRE VERDEN

26. Hvilken egenskab er vigtigst når familien skal beskyttes mod skadelig påvirkning?

²⁶ Der er ingen tvivl om at det kræver meget at beskytte sin familie mod verdens dårlige påvirkning. Men det der mere end noget andet vil hjælpe jer til at klare udfordringen, er at vise kærlighed. Et nært og kærligt familiebånd vil gøre jeres hjem til en tryg oase, og det vil fremme kommunikationen, hvilket er en stor beskyttelse mod en dårlig påvirkning. En form for kærlighed der er endnu vigtigere at opdyrke, er kærlighed til Jehova. Når en sådan kærlighed præger familien, er der stor sandsynlighed for at børnene vil lære at hade selv tanken om at mishage Gud ved at give efter for verdslig påvirkning. Forældre der elsker Jehova af hjertet, vil forsøge at efterligne hans kærlige, rimelige og ligevægtige personlighed. (Efeserne 5:1; Jakob 3:17) Gør de det vil deres børn ikke have grund til at betragte tilbedelsen af Jehova som noget trist og glædesløst, som en ’forbudsreligion’ de vil forlade så snart det er muligt. De vil derimod indse at det at tilbede Gud er den lykkeligste og mest berigende måde at leve på.

27. Hvordan kan en familie ’besejre verden’?

²⁷ Familier der forbliver forenede i en lykkelig og afbalanceret tjeneste for Gud, og som helhjertet bestræber sig for at forblive „uplettede og dadelfri“ hvad angår denne verdens fordærvede påvirkning, vil glæde Jehova. (2 Peter 3:14; Ordsprogene 27:11) Sådanne familier efterligner Jesus Kristus, der modstod ethvert forsøg fra Satans verden på at besmitte ham. Ved afslutningen af sit jordiske liv kunne Jesus sige: „Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Måtte din familie også besejre verden og glæde sig over at kunne leve for evigt!